Winterstürme

I dag d. 18. marts er det præcis 40 år siden den verdensberømte, danske operasanger Lauritz Melchior døde. "Da naturen havde skabt Melchior, knuste den støbeformen og smed den væk - den dag i dag har han ingen afløser" (Sagt af musikhistoriker Michael Scott) Lauritz Melchiors musikalitet viste sig tidligt. Heldigvis havde hans
Nummer
58

Winterstürme

I dag d. 18. marts er det præcis 40 år siden den verdensberømte, danske operasanger Lauritz Melchior døde.

Da naturen havde skabt Melchior, knuste den støbeformen og smed den væk – den dag i dag har han ingen afløser” (Sagt af musikhistoriker Michael Scott)

Lauritz Melchiors musikalitet viste sig tidligt. Heldigvis havde hans far ansat en dygtig hushjælp, Kristine Jensen, som tilfældigvis skrev århundredets bestseller “Frk. Jensens kogebog”. Derfor var det hushjælpen der kom til at betale for Lauritz sanguddannelse. Laurits begyndte i det brødløse barytonfag og blev senere verdensberømt heltetenor. I mere end et halvt århundrede satte Melchior dagsordenen for Wagners store roller. Han optrådte 223 gange som Tristan, 183 gange som Siegmund, 144 gange i Tannhäuser, 128 gange i Siegfried, 107 gange i rollen som ældre Siegfried i “Götterdämmerung”, 106 gange i Lohengrin, 81 gange i Parsifal. Dertil kom flere end 2000 koncerter samt flere partier i Verdis operaer Othello og Aïda – heraf 519 gange på Metropolitan Operaen i New York, hvor han arbejdede i næsten 25 år.

Heldigvis var Lauritz Melchior også meget bevidst om mulighederne ved radio og pladeindspilninger. Han var én af de første der lod sig udødeliggøre på lak og vinyl i flere af sine glansroller. Efter 1944 prøvede han endog kræfter med Hollywoodfilm, hvilket var med til at sikre ham den folkelige popularitet han også fik, bl.a. i film med svømmeikonet Esther Williams.

Selvom han i 1945 fik amerikansk statsborgerskab, fyldte hans danske fortid meget i hans liv. Som stifter af og formand for garderforeningen – der betød meget for ham. Derfor ønskede han også at blive begravet i Danmark – på Assistens Kirkegårds afsnit F. Her ligger han sammen med sin 2. hustru “Kleinchen Melchior”. Gravstedet vedligeholdes i dag af foreningen Operaens Venner.