Ulrik Peter Overby

U.P. Overby tilbragte sin ungdom med forefaldende arbejde og brød igennem med den nu glemte digtsamling Blomstrende Torneqviste 1847,  samt med patriotiske krigssange fra skæbneåret 1848 der sikrede ham en stilling som kopist ved hærens klædedepot i København.  Som manuskriptforfatter forsøgte han sig i H.C. Andersens stil: Lærkefamilien fra 1853 og vaudevillen Karens
Nummer
53

Ulrik Peter Overby

U.P. Overby tilbragte sin ungdom med forefaldende arbejde og brød igennem med den nu glemte digtsamling Blomstrende Torneqviste 1847,  samt med patriotiske krigssange fra skæbneåret 1848 der sikrede ham en stilling som kopist ved hærens klædedepot i København.  Som manuskriptforfatter forsøgte han sig i H.C. Andersens stil: Lærkefamilien fra 1853 og vaudevillen Karens Kjæreste fra 1853 med musik af Niels Peter Hillebrandt. Umiddelbart efter førsteopførelsen førte en parodi i “Fædrelandet” på vaudevillegenren til genrens bratte død.

U.P. Overby forsøgte sig også som læsebogsforfatter. Hans styrke er imidlertid visen eller slagsangen, foruden den udødelige Snart dages det, Brødre, skrevet januar 1872 til musik af Christian Joseph Rasmussen.

U.P. Overbys solidaritet med arbejderklassen gav hans digterliv mening og sikrede hans eftermæle som socialdemokratiets første, store sanger fra partiets revolutionære tid. I hvilket omfang denne politiske indsigt kan spores tilbage til U.P. Overbys tidlige arbejder, er et tolkningsspørgsmål.

Da Den Internationale Arbejdersammenslutning i Danmark blev oprettet, sluttede Overby sig til den nye bevægelse. I 1875 kom han til skade og måtte gå på pension, men blev trods sin svagelighed ved med at færdes blandt kammeraterne i arbejderbevægelsen, hvor han betragtedes som de fattiges digter.

Han er begravet på Assistens Kirkegård. På hans gravsten står skrevet: “De fattiges digter … I flugt går tiden over livets bølge / Dette minde sattes af sociale sangere”.