Tanker om Smagen udi Konsterne i Almidelighed

I 1762 udkom Johannes Wiedewelts lille bogværk, hans kunstteoretiske manifest. Værket er ikke blot et samlet udtryk for Wiedewelts egen tankeopfattelse og idéunivers, men sætter ord på forholdet imellem Wiedewelts eget medie – tegningen – og samspillet mellem naturen, antikken og tidens ideal.

Wiedewelt skriver bl.a.: “En Malere anseer den hele Natur som en Skueplads, der forestiller ham tvende Forandringer til at efterabe. Men hvor usikker og uvis er han ved en saa stor Tummel og Blanding af Aspecter i at velge det Skiønne, dersom han ikke ved Antiquitetens Studium er bleven grundigen undervist og forvisset om de ædleste Skiønheder og Fuldkommenhedens Regler. … Men naar man overvejer af hvad Aarsager de Ældstes Arbejder beholde Fortrinnet udi den sande og gode Smag, nemlig, fordi de nærme sig meere Naturen udi sit fuldkomneste Væsen, end Smagen i de senere Tiider: og naar de ældste Grækers og Romeres Arbeider betragtes i den Henseende og ikke alleene for deres Ælde og Navn, da bliver en Konstners Stiil, som haver meest liighed efter den antique Smag, det sikreste Middel til at giøre hans Arbeide behageligt, som er den fornemste Lov at indtage og lokke en Tilskuere til nøiere at betragte og undersøge indholdet af det forestillende Væsen”

Læs alle 54 sider af Tanker om Smagen i oirginal, scannet til pdf på KB HER