Symboler

Et gravsted kan se ud på mange måder. Nogle gravsteder kan man slet ikke se, fordi der ikke er noget der viser, at her er nogen begravet. Andre gravsteder har en gravsten. En gravsten kalder man også for et ”gravmæle” eller ”eftermæle”. ”Mæle ” betyder ”stemme”. Gravstenen fortæller os om den afdøde. Det kan være med en indskrift, men det kan også være ved brug af symboler. På kirkegårdens gravsten benyttes ofte symboler. Mange af dem stammer tilbage fra antikkens verden.  Nogle er symboler på døden eller ”den evige søvn” og livets forgængelighed: Den nedadvendte fakkel, olielampen, urnen, timeglasset. Andre er erhvervssymboler, der fortæller hvad den afdøde arbejdede med i levende live: Lyren og harpen, arbejdsredskaber som hammer, mejsel, passer, pensel og palet, glaskolbe og morter og varer og pakker i en skibslast. Vi finder også symboler som ærestegn: egeløvskrans og laurbærkrans. Endelig benyttes symboler til at fortælle om den afdødes fornemste egenskaber: Bikuben, hunden, håndtrykket, uglen og overflødighedshornet. Det evige liv symboliseres af den opadvendte, tændte fakkel, kransen, slangen der bider sig selv i halen, sommerfuglen og stjernen.

Gravurnen letter lidt på lågetThorvaldsens "Natten" med børnene "Søvn" og "Død"