Plantageejere og slavestraffe

I 1742 var der allerede 264 plantager på St. Croix, den ene halvdel var bomuldsplantager og den anden halvdel sukkerrørsplantager. Den gennemsnitlige størrelse af en plantage var på dette tidspunkt under 1 km². Der fandtes mange små plantager på øerne, der i henhold til plantagelister og optællinger af medlemmer af husstanden, bestod af en ofte engelskproget familie på 5 medlemmer og måske 10- 20 slaver der var fordelt på husholdning og marker.

Den danske stat ønskede en hurtig udvikling af St. Croix, så Vestindisk-Guineisk Kompagni tilbød jord til plantager billigt til de først ankomne. Danmark havde svært ved at få danskerne til at rejse den lange vej til øerne, så de åbnede området op for alle nationer, og tillod dem at praktisere deres egen religion. Der fandtes mange skotske plantageejere på øerne.

Af de nytilkomne var det for det meste britiske og hollandske øboere, nogle jøder fra Brasilien, Portugal, Spanien, franske protestanter fra de franske øer, og et par tyskere. De få danskere, der valgte at komme til øerne, blev tildelt høje, offentlige stillinger.

Forholdet mellem antallet af slaver og hvide var næsten 10 til 1, så faren for et muligt oprør var altid til stede. For at forhindre oprør, havde plantageejerne og guvernøren arrangeret hårde straffe for selv småforseelser.

Phillip Gardelin (død 1740) var i perioden 1733-1736 guvernør på de dansk vestindiske øer. Han blev den 12. november 1734 udnævnt til kommandant på Christiansfort. Gardelin var tidligere bogholder i Vestindisk Kompagni. I 1723 købte han Strandgade 28 i København. I 1728 solgte han huset videre til en bogholder fra kompagniet og rejste selv et par år senere til Vestindien. Han blev indsat i tjenesten som guvernør d. 3. februar 1733 og afskediget igen den 22. november 1735 med fratrædelse pr 21. februar 1736. Han rejste tilbage til Danmark i 1736 og blev brygger på Christianshavn.

Gardelin indførte en meget hård politik i behandlingen af slaver ved sin slaveforordning af 5. september 1733. Det blev udstedt få uger før udbruddet af det store slaveoprør på Sankt Jan i 1733-34, uden dog at være årsag til dette.  Bestræbelser på at udskifte Gardelin Reglementet med et mere liberalt slavereglement var forgæves, og det blev ikke erstattet i over hundrede år.

  1. Hovedmænd for bortløbne eller bortløbne Negre skulle knibes 3 Gange med gloende Jern og derefter hænges.
  2. Medskyldig i et komplot skulle miste et ben, med mindre ejerne ville benåde dem, så skule de miste et øre og få 150 piskeslag.
  3. Medvidere i et komplot og som skjulte sin viden for en ”blank” dvs. en hvid, skulle brændemærkes i panden  og gives 100 piskeslag.
  4. Den, som angiver noget komplot af Negre, skal nyde 10 pjastre for hver skyldig funden Neger, og hans navn forties.
  5. 8 dages marooner skulle straffes med 150 slag, 12 ugers marooner skulle miste et ben, og 6 maaneders marooner have forbrudt deres liv, med mindre deres mester ville benåde dem. Så slap de med at få det ene ben hugget af.
  6. En Neger, som har stjålet for 4 Rigsdaler værdier, skal knibes og hænges. Smaatyverier skulle straffes med brændemærke i panden og gives fra 100 til 150 piskeslag.
  7. Slaver, som hæler tyvekoster, eller var medvidende om det, skulle brændemærkes og have 150 slag.
  8. De, som hæler maroon-negre skulle straffes på samme måde.
  9. Den Neger, som løfter sin hånd mod en Blank, eller truer ham, eller giver ham ”knubbede” ord, skal uden nåde knibes 3 gange og derefter hænges, hvid den hvide forlanger det. Hvis ikke skal han miste sin hånd.
  10. En retskaffen Blanks vidne skal være nok imod en Neger, og om der var formodninger i sagen, må den sorte mand torteres.
  11. En Neger, som kommer en Blank i møde på vejen, skal gå til Side og ståstille, indtil den Blanke er passeret forbi ham under straf af en lussing af den Blanke.
  12. Ingen slaver må ses i byen med stok eller kniv, ej heller må de dermed slås indbyrdes, uden derfor at få 50 slag.
  13. Hekseri blandt Negrene indbyrdes skal straffes med en stor lussing.
  14. Den Neger, som har haft intention at forgive nogen, skal 3 gange knibes med gloende jern, derefter radbrækkes og lægges levende på stejle.
  15. En fri Neger, som hæler enten en maroon eller en tyv eller en anden skadelig Neger, skal miste sin frihed, sit gods, og med en lussing forvises fra landet.
  16. Al dans, fest, spil og deslige, skal være negrene aldeles forbudt, med mindre det sker med deres herres eller mester-knægts samtykke og i deres nærværelse.
  17. Ingen Neger må sælge nogen provision af kreaturer eller andet uden et tegn fra deres mester.
  18. Ingen plantage-neger må findes i byen efter tappenstreg under straf af at bringes til fortet og få en lussing.
  19. Fiskalen skal strikt overholde disse artiklers efterlevelse, hvorefter fri- negre og slaver skulle dømmes for retten, og denne plakat skal 3 gange hvert år ved trommeslag publiceres.

 

Negervurderingsliste for plantagen Mount Washington på St. Croix 1805. Rigsarkivet.Sukkermøller var en markant del af øernes udseende. På marken i forgrunden arbejder slaverne under opsyn af en plantage-mester på hesteryg. Akvarel af Frederik von Scholten.Kort over St. Croix inddelt i plantager og med markering af sukkermøller. 1745. Statens Arkiver.En slave piskes