Søren Aabye Kierkegaard

Søren Kierkegaards grav

Søren Kierkegaard nedskrev 9 år før sin død, hvordan hans grav skulle se ud. Det hele ”skulde tilsaas med lavt fint græs, kun skulde der i hvert Hjørne plantes en lille busk af tyrkiske, mørkerøde Roser. Paa en Tavle, svarende til den, der laa paa Forældrenes Grav, skulde der ved siden af de to afdøde Søskendes Navne være Plads til hans Navn, og herunder skulde sættes med smaa Bogstaver følgende Vers af Brorson:

 

Det er en liden Tid,

saa har jeg vunden,

saa er den ganske Strid

med eet forsvunden,

saa kan jeg hvile mig

i Rosensale

og uafladelig

min Jesum tale

 

Det store monument i midten med korset rejstes af Kierkegaards far, den gamle hosekræmmer Michael Pedersen Kierkegaard over sin første kone Kirstine Nielsdatter Kierkegaard. Han hviler selv her sammen med sine to koner og tre børn.

Kierkegaards begravelse i 1855 udviklede sig til noget af en skandale. Skulle han, der havde kritiseret kirken og præsterne sønder og sammen, selv være midtpunkt for en kirkelig ceremoni! Det var vanskeligt at få en præst til at forrette begravelsen, og mange kritiserede, at den skulle foregå om søndagen. I øvrigt gav de konservative aviser ikke megen spalteplads til Søren Kierkegaards død.

Før selve højtideligheden fyldtes kirken af pjaltede skikkelser – mange af dem som Kierkegaard på sine spadsereture rundt i byen havde talt med. Studenterne brød igennem mængden og dannede kreds rundt om kisten. Begravelsen foregik i Vor Frue, og broderen, biskop P.C. Kierkegaard, som den afdøde ikke ville se på sit dødsleje, talte over kisten.

Ude ved graven på Assistens Kirkegård trådte Kierkegaards søstersøn, lægen Henrik Lund, frem og protesterede mod den kirkelige begravelse. Provst Tryde, som skulle foretage jordpåkastelsen, forsøgte at forhindre ham i det. Som ikke-ordineret havde han ingen adkomst til at tale ved graven. Det endte med en retssag, hvor Lund idømtes en bøde og måtte give provsten en undskyldning for sin optræden.

 

Gravspladernes indskrift:

„KIRSTINE NIELSDATTER

KIERKEGAARD

FØD ROYEN,

DØDE DEN 23 MARTII 1796,

38 AAR GAMMEL,

OG ER BEGRAVEN

UNDER DENNE STEEN,

SOM HENDES EFTERLADTE

MAND HAR HELLIGET

HENDES MINDE“.

 

”M. P. KIERKEGAARDS

GRAVSTED

SØREN MICHAEL KIERKEGAARD

MAREN KIRSTINE KIERKEGAARD

FØD DEN 7 SEPTEMBER 1797

DØD DEN 15 MARTS 1822“.

 

”ANNE KIERKEGAARD

FØD LUND

GIK HIEM TIL HERREN

DEN 31 JULI 1834

I HENDES ALDERS 67 AAR

ELSKET OG SAVNET AF

HENDES EFTERLADTE BØRN

PAARØRENDE OG VENNER

MEN ISÆR AF HENDES GAMLE MAND

MICHAEL PEDERSEN

KIERKEGAARD

SOM DEN 9 AUGUST 1838

FULGTE EFTER HENDE

IND I DET EVIGE LIV

I HANS ALDERS 82 AAR”

 

 

Paa Kirkegaarden

…. Og naar Du vil gaae derud tidligere paa Formiddagen, naar Solen livligt titter mellem Grenene, da vil Du finde Alt saa pynteligt. De smaae Familier have hvert sit lille Stykke for sig, omtrent lige stort. Thi i Livet er det vel hændt, at en Familie har maattet indskrænke sig, men i Døden maae de Alle; og i Livet kan det vel lykkes en Vældig at brede sig, men i Døden maae de Alle indskrænke sig. Lidt Forskjel er der dog, som en spøgefuld Erindring om den Forskjel, der var saa stor i Verden; er her en Forskjel, saa er det som en Alen eller halvanden Alen, at den Ene har mere end den Anden. At have en Blomst paa sin Grav er allerede en stor Forskjel, og at have et Træ paa den er Velhavenhed, – ak, saaledes vender Livet i Døden tilbage, thi i Barndommen var jo det at eie en Blomst allerede meget, og at eie et Træ det Overordentlige. Selv midt i Dødens alvorlige Betragtning maa man smile ikke over Ligheden for Alle, men over, at der dog vil være Forskjel”.

 

 

 

 

Foto fra Afdeling A med Kierkegaards familiegravsted omgivet af roserSøren KierkegaardSøren Kierkegaards moder han aldrig omtalerRegine Olsen