Slaveri og sukker

Danskernes brug af slavers arbejdskraft fortsatte til 1848, og de danske kolonier på de vestindiske øer var det eneste sted, hvor Danmark stod bag decideret slavehandel og benyttede slavearbejde.

Selve slavehandelen var en underskudsforretning. Det var sukker, som gav overskuddet. Det medvirkede til, at Danmark i 1792 ophævede handelen med slaver. I gamle historiebøger står der, at Danmark er verdens første land til at ophæve slaveri. Det er ikke rigtigt. I 1792 lavede man en forordning, som sagde, at det var i orden at foretage import af slaver til Dansk Vestindien i de næste 10 år. Fra 1803 var opkøb af slaver i Afrika forbudt. Danmark ophævede ikke slaveri, kun slavekøb og transport. Man ville nemlig være selvforsynende med slaver. Sukkerproduktionen skulle fortsætte, og det sikrede man ved at øge importen af slaver fra 1792 til 1802. I den periode blev slavehandelen intensiveret. Det danske forbud mod slavekøb, som gjaldt fra 1803, var også et forsøg på at komme samtidens europæiske frihedsidealer i forkøbet.

Den danske slavehandel var ikke så vigtig en forretning som sukkerproduktionen i Vestindien. Slavehandelen kunne ikke reddes, men det kunne sukkerproduktionen måske, hvis man handlede i tide. Man forsøgte at dæmme op for det økonomiske smæk, der ville komme, når slavehandelen ophørte. Årsagen til, at man lavede en varslingsperiode på 10 år, var, at man kunne fylde lagrene op! Hovedproblemet var, at slaverne døde hurtigere, end de kunne reproducere sig selv. For at opretholde en stabil slavebefolkning uden den forbudte import, sørgede man i højere grad for sundhed og for at promovere ægteskaber blandt befolkningen. De skulle også have undervisning og mere fritid. Det blev dog ikke en stor succes, fordi plantageejerne ikke var med på at betale for det!

Enkelte humane røster i Danmark protesterede mod behandlingen af slaverne. Dengang havde nogle danskere indtrykket af, at sorte mennesker var primitive og i Satans vold. Kritikerne af slaveriet blev stort set ignoreret af hensyn til den profit, som de dansk-vestindiske øer gav Danmark. Og hvor mange vidste egentlig noget om lavernes forhold, eller så igennem fingre med det?

I årene frem til 1848 spredte revolutioner sig overalt i Europa og i de europæiske kolonier. Peter von Scholten forudså et større slaveoprør, som man havde set på de franske koloniøer Martinique og Guadeloupe. Peter von Scholten meddelte derfor koloniens slaver, at de nu var frie. Derefter flygtede han hjem til Danmark. Men guvernøren havde ikke autoritet til at frigive slaverne, og ha blev af den grund stillet for retten.

Auktionsliste fra 1812 nævner de mange typer sukker fra Vestindien der blev importeret og solgt med stor fortjeneste i København.International priskurantliste nævner præcist hvilken pris de forskellige typer sukker og kaffe der blev importeret fra Vestindien kostede. Her en liste fra 1797.Det vestindiske handelsselskabs auktionsliste over fade med sukker nævner de handelshuse fadene stammede fra. København 1781