Peter von Scholten

Peter von Scholten gjorde som guvernør en betydningsfuld indsats for at forbedre slavernes vilkår. Han fik gennemført skolegang for slavernes børn og en række forbedringer af deres levevilkår på trods af plantageejernes hårdnakkede modstand. Han fik afskaffet betegnelsen slave og indført betegnelsen „ufri”. Straframmen for piskeslag blev nedsat til tolv for mænd og seks for kvinder. Det blev forbudt at sende gravide kvinder på markarbejde, og slavernes usle boliger skulle erstattes af stenhuse. Peter von Scholten stod stærkt, fordi han blev bakket op af sin ungdomsven, den enevældige konge Frederik den 6.

Da kongen dør i 1839 er tiden inde for plantageejerne til at gøre op med von Scholten. Han beskyldes for magt- og embedsmisbrug og bliver trukket gennem flere opslidende retssager.

Den svækkede konge Christian d. Ottende og hans regering magter dog ikke at skifte ham ud. Han får lov at blive på posten men på utilfredsstillende vilkår.

I 1847 proklameres en ny slavelov i Danmarks kirker. Den væsentligste forandring gik ud på…”at alle slavebørn vil for fremtiden være født frie, og deres forældre vil blive frigjorte efter yderligere 12 år…

Det var en forandring til det bedre, men for von Scholten var det langt fra tilfredsstillende, at de „frie” børns forældre stadig var slavebundne. Han arbejdede for slaveriets ophævelse og det blev han ved med til den store dag i juli 1848, hvor han på pladsen foran Fort Frederik erklærede slaveriet for ophævet med ordene…”Now You are free! You are hereby emancipated“.

I dagene efter denne begivenhed var kampen for at neddæmpe sammenstød mellem hvide og sorte ved at tage livet af ham. Han bryder sammen af udmattelse formentlig med en mindre hjerneblødning og den 14. juli 1848 forlader han for altid de vestindiske øer – nøjagtig på datoen for hans tiltrædelse 21 år tidligere.

 

Peter von Scholten og Nørrebro

Peter von Scholtens historie er tæt knyttet til frigivelsen af slaverne på De Vestindiske Øer. Mindre kendt er det, at han en tid var plantageejer på Nørrebro! I krisetiderne under og kort efter Englandskrigene 1807-1814 var der stor mangel på alt i Danmark – også på tobak. Peter von Scholten købte derfor arealerne uden for Blågården af den daværende konge, Frederik d. Sjette. Han købte også arealet mellem Assistens Kirkegård og Ladegårdsåen dels til dyrkning af tobak og dels til salg af parceller – selv om det på daværende tidspunkt egentlig var forbudt at bygge indenfor demarkationslinjen uden for voldene.

En del jord skiftede hænder, men efter finanskrisen i 1813 var det småt med kontanter. Von Scholten havde købt jorden uden udbetaling, og fik et spekulationseventyr ud af det. I betragtning af, hvor von Scholtens gravsted ligger, er det interessant, at han startede sin plantage karriere på Nørrebro. Tobakken, der blev dyrket her, viste sig at være af en meget dårlig kvalitet, hvorfor han gik over til at dyrke asparges og rabarber.

Peter von Scholtens bolig i Christiansted på Sct. CroixPeter von Scholtens kistepladeEmancipationsproklamationen udfærdiget natten mellem d. 3. og d. 4. juli 1848