Niels Bohr

Niels Bohr var dansk fysiker og professor ved Københavns Universitet 1916-56; fra 1920 var han bestyrer af Universitetets Institut for Teoretisk Fysik. Han har på afgørende måde præget den moderne atomfysik.

I 1913 opstillede han to revolutionerende postulater: 1 atomerne kan eksistere i en række tilstande med veldefineret energi; 2 atomerne kan gå over fra én tilstand til en anden (med lavere energi) under udsendelse af stråling, f.eks. lys.

Bohr skabte den teori om grundstofferne og deres forbindelser, som gjorde det muligt at forklare stoffernes fysiske og kemiske egenskaber og at sætte dem ind i “Det periodiske System”.

Om denne orden i naturen sagde han til BT november 1922:

Vi møder i naturen et uhyre indtryk af en storladen, en urokket harmoni af en uendelig og dyb skønhed; men jeg tror at mange naturvidenskabsmænd i erkendelse af, hvor begrænset den menneskelige evne er, føres til en slags mystisk, uopklaret tro på en vis sammenhæng i alt. Det, at man i de simpleste ting, kan gøre så uendelig mange vildfarelser, viser, hvor svært det er at lægge nogen mening ind i bestemt udformede religiøse forestillinger…Men naturen er harmoni, een stor harmoni af stor skønhed. Det er, hvad vi ved.”

Bohrs ideer var af grundlæggende betydning for den endelige matematiske udformning af kvanteteorien (ved Heisenberg, der var Bohrs elev). Bohr kom herunder ind på erkendelsesteoretiske problemer. Et atom er på een gang en partikel, og en energiladning, der udbreder sig som bølge. Begge tilsyneladende uforenelige egenskaber er nødvendige i en fuldstændig beskrivelse af naturfænomenerne. Dette forhold har Bohr betegnet som komplementaritet. Niels Bohr ydede vigtige bidrag til teorien om atomkerners omdannelser og opbygning og fremsatte 1940 en teori om fission, der fik afgørende betydning for udviklingen af atombomben og i øvrigt udnyttelse af atomenergi.

Mod de farer, denne skaber, advarede han i et åbent brev til FN 1950; hvor han gjorde opmærksom på nødvendigheden af en åben verden.

Bohr var den drivende kraft bag oprettelsen af forsøgsanlægget på Risø, det nordiske institut for teoretisk atomfysik ( NORDITA) i København og det europæiske kerneforskningslaboratorium CERN i Genève. Hans skrifter er samlet i Collected Works vol. 1, Amsterdam 1972.

Bohr fik Nobel-prisen i fysik 1922.

Niels Bohrs gravmæle på Assistens Kirkegård er tegnet af J.F. Willumsen