Kenny Drew

Kenny Drew var født i New York City i august 1928. Han døde i København d. 4. august 1993.

Kun fem år gammel begyndte han at gå til klassisk klaver hos en privat lærer, og som otte-årig gav han sin første koncert.

Denne tidlige baggrund svarer til Bud Powells. Bud Powell blev senere hans væsentligste inspirationskilde som jazzpianist.

Efter som 12-årig at have dyrket Fats Waller blev det Art Tatum og Teddy Wilson, han lyttede til.

Drew blev i elevtiden på High School of Music and Art kendt som medrivende boogie woogie-pianist. Men den fase var gennemlevet inden hans eksamen.

Hans første plade blev indspillet i slutningen af 1949 sammen med bl.a. Howard McGhee, Brew Moore og J.J. Johnson.

I 50-erne blev han en efterspurgt som studiemusiker af tidens største navne – Coleman Hawkins, Lester Young og Charlie Parker.

Efter et par år i Los Angeles, hvor han fik succes som leder af en kvartet, vendte han tilbage til New York.

I 1957 var han akkompagnatør for Dinah Washington og indspillede sammen med John Coltrane det monumentale mesterværk “Blue Train”.

I 1961 flyttede han til Paris, hvor han slog igennem som et stort navn. I 1964 valgte han at flytte til København, hvor han blev indfanget af det dynamiske miljø omkring Jazzhus Montmartre.

Han blev i København til sin død i 1993.

Her blev han også værdsat uden for jazzkredse for sine indspildninger af danske melodier sammen med Niels Henning Ørsted Pedersen.

Hans trio med bassisten Mads Vinding og Ed Thigpen på trommer trak fuldt hus overalt. Ikke kun i Europa men også i Japan.

Kenny Drew