Karen Jønsson – Foregangskvinde i en brydningstid

Med projektet „Karen Jønsson – foregangskvinde i en brydningstid“ sætter vi fokus på en mønsterbryder og foregangskvinde fra mellemkrigstiden, Staunings Danmark.

I anledning af 70- året for hendes død ( 02.12.20012) giver vi sangerinden nyt liv med koncert, katalog og udstilling. På vej mod stjernerne i1930´ernes underholdningsbranche som sang- og tekst-skriver, film- og revy – skuespillerinde, komponist og selvstændig erhvervsdrivende, døde Karen Jønsson bare 33 år gammel. Hendes liv var i flere perioder knyttet til Nørrebro. Hun blev født her, og hun boede i sin barndom på P.D. Løvs Allé og på Jagtvej. Hun blev begravet fra kapellet på Assistens Kirkegård og er gravsat på kirkegården ganske tæt ved sit fødehjem.

Tak til Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond for økonomisk støtte, og stor tak til Karen Jønssons niece, Therese Licht Nielsen for billeder og arkivmateriale

 

DANMARK I 1942

Søndag den 29. november 1942 vågnede man i Danmark op til snestorm; værst var den på Sjælland og Bornholm, hvor vejene som sædvanligt føg helt til. Sportsfolk spændte skiene på, for tre isvintre i rad havde ikke alene gjort skiløb til en nationalsport, men havde lagt grunden til 18 danske skifabrikker.

Man stod op til en morgenkaffe, der ikke længere var kaffe, men ufortyndet erstatning – ”løbesod”. Brødet var heller ikke som før. Sommeren 1942 havde været kold og våd, og for første og eneste gang under besættelsen var høsten slået fejl. Der var slet ingen hvede; rundstykker og ”franskbrød” – ja selv wienerbrød – blev bagt af rugsigtemel, og for at strække rugen, var der blandet 40 % byg i rugbrødet. Kun tandlægerne jublede over det dårlige brød – og dog: man kunne ikke skaffe sølv til plomber.

Mens morgenaviserne meldte ”Hårde kampe foran Stalingrad” var Karen Jønsson ved at gøre sig klar til at rejse hjem til jul. Hun glædede sig – det havde hun skrevet hjem så tidligt som d. 10. oktober, og bestilt værelse på et hotel i København tæt på National Scala, hvor hun d. 1. december skulle begynde et engagement. Det var 3 år siden hun sidst havde været i Danmark, og meget havde forandret sig.

 

PROTESTER 1942

Det værste krigsår, som Jens Otto Kragh kaldte 1942, slæbte sig til ende, Den store landsfader, Thorvald Stauning var død i maj 1942. Han havde været statsminister siden 1924. Endnu så krigen til at falde ud til nazisternes fordel, Schalburgtage kendte man ikke til endnu. I vinteren 42/43 var den største protest de moderne Royal Air Force -farver, rød, hvid og blå, som man brugte til striktrøjer, mærker, brocher, hatte, huer og halstørklæder. Trikolore-farverne dukkede op i reverserne på mange jakker, men mest populære var ”Royal Airforce-Klatten”, en lille strikhue til børn i koncentriske cirkler. Den kunne kun fremstilles under moderlig medvirken og af sykurvens sparsomme garnrester. ”Klatten” var en åben provokation og blev opfattet som sådan. Tyske soldater var ved at gå amok, når de så den. Justitsministeriet forbød den i samarbejdspolitikens navn, og modvillige danske betjente – der gik under jorden i 44 – måtte skrive endnu flere rapporter om danske borgere til besættelsesmagten.

 

JULEN 1942

I København havde Det Kongelige Teater premiere på Harald Landers nye ballet ”Våren” – en digtning over Edvard Griegs musik. Man nærmede sig den fjerde krigsjul og fandt, at den krig havde varet længe nok. Aarhus Teater spillede ”Nøddebo Præstegaard”. Under begge forestillinger kunne man drømme sig væk fra krigen og virkeligheden, mørklægning og mangler. Varedirektoratet meddelte, at der var et lille parti mandler undervejs fra Italien, en del vindruer fra Spanien, men ingen appelsiner. Butikkerne i byerne måtte kun have få varer i udstillingsvinduerne. Til gengæld gik stormagasinerne Illum, Magasin du Nord, Fonnesbech og Crome og Goldschmidt amok i julepynt, nisser og glimmer. Til jul introducerede ”Svenska Klubban” i København den svenske folkeskik med Luciabrudens optog. Til gengæld holdt en dansk klub jul i Stockholm, bl.a. med deltagelse af Marguerite Viby. Juletræer var dyre, men til at få ligesom gæs og flæskestege. Landbrugsministeriet forbød byboer at hente grise på landet. Derfor blev det også forbudt DSB at indskrive pakker, der formodedes at indeholde flæsk, og det blev pålagt kontrollen at snuse til de julerejsendes håndbagage. Ris a la mande bestod af byggryn og erstatningsflødeskum, cigarerne var 100 % dansk tobak og de brune kager var tilsat maltekstrakt.

 

KULTURLIVET 1942

Man kunne stadig se film og høre musik i Danmark i 1942. Karen Jønsson havde sidst medvirket i filmen ”I Dag begynder Livet”, en ASA film instrueret af Alice O´Fredericks og Lau Lauritzen med bl.a. Berthe Quistgaard. Hun havde, inden hun tog til Stockholm i december 1939, også indspillet en plade med instrumentalnummer for to klaverer af Statsradiofoniens pausesignal – udsat for Karen Jønsson umiskendelige jazzede variationer. I dansk kulturliv var hun imidlertid i 1942 så godt som usynlig. I 1942 dukkede flere, nye og yngre kræfter op på scenen, både på lærred og på plade. I Statsradiofonien var de største jazzede danse hits udenlandske komponister som Cole Porter og Duke Ellington. Den mest spillede schlager i 1942 var skrevet af Lasse Dahlquist og bar titlen ”Kalle fra Skaane”, med hele 33.946 spillegange.

Og så var 1942 året hvor Kai Norman Andersen og Liva Weel udkom på plade med ”Man binder os paa Mund og Haand”, ”Jeg gir´mit Humør en Gang Lak” og ”Jeg ku´bli´no´et saa 1-2-3”. På dansescenerne rundt om i København optrådte Svend Asmussen´s Sekstet, Cecil Aagaard & his Swingsters, Kai Ewans Danseorkester, Leo Mathisen´s orkester, Gerda & Ulrik Neumann. Lulu Zieglers dybe stemme hørtes i radioen overalt, og fra Sverige fik man besøg af den helt nye stjernekomet: Alice Babs.

 

KAREN JØNSSON OG FILMENE

Karen Jønsson spillede med i flere film i perioden 1937 – 1939. Alle film blev produceret af ASA og var instrueret af Alice O´Fredericks og Lau Lauritzen Junior. I filmene spillede hun over for nogle af dansk films absolutte stjerner: Oswald Helmuth, Lau Lauritzen, Poul Reichardt, Liva Weel, Børge Rosenbaum, Berthe Quistgaard, Bodil Steen, Maria Garland og Sigrid Horne-Rasmussen.

”En fuldendt Gentleman” havde premiere 25. januar 1937. Her spillede og sang Karen Jønsson egne sange, bl.a. ”Hvorfor er Lykken saa lunefuld?” og andre kompositioner af Victor Cornelius med tekst af Carl Viggo Meincke. I ”Frk. Møllers Jubilæum”, der havde premiere 30. august 1937, sang og spillede hun ”Er det Lykken?” og ”Vi skal ud paa Eventyr i Sneen”. Sangene kom kort efter på plade i duet med Victor Cornelius. I filmen ”Alarm” (1938) spillede Karen Jønsson med uden hverken at synge eller komponere, og i filmen ”I Dag begynder Livet” (1939) havde hun en ganske lille rolle, men havde komponeret musik.

Karen Jønsson største filmsucceser kom i årene 1937-38, men huskes knap, da Nordisk Films Kompagni samme år producerede ”Mille, Marie og mig” med Marguerite Viby og ”Bolettes Brudefærd” med Bodil Ipsen og Peter Malberg.

 

KAREN JØNSSON OG MUSIKKEN

Karen Jønsson kompositioner er utallige og strækker sig over schlagerhits til filmmusik, jazzkompositioner, marchmusik og en enkelt klaverkoncert. Hendes første officielle, egen pladeindspilning var en duet med Victor Cornelius ”Tiro-Liro-Lej-Tyrol” fra 1935 og den sidste var ”Förälskad i sin egen man” fra 1942.

I dag kender mange stadig ”Han kommer og banker” fra Hornbæk Revyen indspillet 1936, ”I Aften” fra 1936, ”Hvorfor er Lykken saa lunefuld” fra ”En fuldendt gentleman” indspillet 1936, ”Din Melodi” 1937, og ”Garbo” 1938.

Mange af hendes kompositioner blev udgivet sammen med nodehæfter, så man kunne spille hendes musik hjemme på klaveret i stuen.

Karen Sylvia Therese Pedersens dåbsattestKaren Jønsson har her som barn tegnet børnene fra barndomshjemmet Jagtvej 119Karens karriere tog fart i 1936, men hun optrådte flittigt på de københavnske "in-steder" allerede i 1932-33Autografkort fra 1938telegrammet med dødsbudskabet afsendt fra den sidste kæreste, Göran Dieden, d. 2. december 1942, til Karens mor Syrena på Jagtvej 119.