John Christensen

John Christensen blev hurtigt kendt som barbermaleren, da han omkring 1930 begyndte at optræde i dansk kunstliv.

Hans livsglade naivisme var indbegrebet af ånden på det folkelige Nørrebro og blev af kritikken modtaget som et festligt indslag i 1930-ernes sociale tendens.

Han begyndte at male omkring 1923. Med barbersalonen på Kapelvej som udgangspunkt skildrede han tilværelsen omkring sig i al dens mangfoldighed.

I det store antal malerier og tegninger, han efterlod sig, myldrer Kapelvejs snekastere, gadehandlere, cyklister, børn og hunde afsted, ind imellem afbrudt af cirkusartister eller gårdsangere, der dukker op som et underholdende indslag i dagligdagens ræs.

Begravelsesmotiver forekommer ofte takket være naboskabet til Assistens Kirkegård.

SelvportrætKapelvejEn begravelse på Assistens Kirkegård