Johan Leonhard Fix

Johan Leonhard Fix, direktør for Asiatisk Kompagni. (28.12 1735 – 2.2 1807)

Profit! Profit! Den bengalske hede lå atter som en tung dyne over handelsstationen Frederiksnagor. Usunde sumpgasser fra Gangesdeltaet og stanken fra de indfødte kvarterer blev kun lejlighedsvis afbrudt af en alt for sjælden brise ude fra havet. Havet hvorfra et europæisk skib med nyt hjemmefra blev ventet med længsel. Efter 16 år i denne afkrog af verden var handelsmanden og den tidligere guvernør Johan Leonhard Fix klar til at tage hjem. Men ikke tomhændet. I de 16 år havde han tjent en formue på handel med især opium og stoffer (klæde). Fix er et godt eksempel på den sociale mobilitet, der trods alt eksisterede i enevældens tid. Som søn af en strømpevæver var han bestemt ikke født til at dø som en af Københavns rigeste købmænd. Fix var som bogholder rejst til Frederiksnagor i Indien, men på grund af dødsfald, i det for tidens europæere så usunde klima, endte han som guvernør! Denne stilling blev udnyttet til privat handel, og i løbet af få år havde Fix mere end fem skibe i søen. Den ostindiske handel kunne i bedste fald mangedoble en formue på ganske kort tid – men det var ikke risikofrit. Ved hjemkosten købte han ejendommen Amaliegade 13 og blev en af direktørerne for Det Asiatiske Kompagni. Kompagniet, og den velstand det bragte til landet, blev hyldet i syngespillet ”Chinafarerne” af Claus Schall og Vincenzo Galeotti. Fix var kendt for et stridbart sind og kom i duel med Duntzfeld – en tidligere kollega. Duellen må være endt uafgjort. I hvert fald overlevede de begge. Johan Leonhard Fix døde i 1807 og blev begravet standsmæssigt. En fløjelsbeklædt ligvogn med fire heste, kusk, biløber, 8 ligbærere, 9 vogne, 25 tjenere og 2 betjente, bragte kisten til Assistens Kirkegård. Det kan derfor ikke undre, at Fix har et af de mest imponerende monumenter. Det er en pyramideform over en gravkrypt. På pyramiden er der symboler på handelslivet: Neptuns trefork og merkurstaven over et løvehoved. Pyramiden omkranses af Sfinkser og i en bue er der et relief af en hjort, jagtgudinden Dianas symbol.

Begravet afdeling C 20/21. Monument kan være efter tegning af Nicolai Abildgaard.