Emilie Sannom

”Emilie Sannom sprunget i Døden for øjnene af 8000 tilskuere. Danmarks vovehals, Emilie Sannom, der i filmens barndom fortryllede alle ved sin fantastiske dristighed og dødsforagt, er i dag forulykket ved et flyvestævne i Grenå. Hendes faldskærm svigtede ved et udspring fra Flyveren Clauson-Kaas’ maskine, og foldede sig ikke ud. Fra 600 meters højde hvirvledes Emilie Sannom mod jorden og dræbtes på stedet.”

(P0litiken mandag d. 31. august 1931)

Emilie Sannom var Nørrebros varietéstjerne og Europas dristigste luftakrobat

Emilie kaldet Mille blev født den 29. september 1892 på Nørrebro. I hjemmet var forældrene samt storesøsteren Charlotte, senere kom Dagmar, Thora og Ragnhild samt broderen Fritz (den tredie) til. På dåbsattesten er Milles far, Fritz Sannom (den anden) opført som detailhandler. Det var han også en overgang. Han forsøgte at drive en kiosk, men i årenes løb var han så meget andet: maskinmester, kedelpasser, styrmand og skibsfører. Han kom til at sejle på alle verdenshavene, men efter ægteskab med Camilla, da han var i 30 års alderen, lagde han op og gik i land.

I 1893 – da Mille var 11 måneder – mente Sannom-familien, at fremtiden ville være lysere i Nordamerika end i Danmark. Det var i de store udvandrerår, da mange fattige fra Europa søgte lykken i Amerika. Familien ville slå sig ned i Louis Pio – kolonien i Florida. Der var ikke noget politisk motiv i Sannom-familiens emigrationsplaner.

Fritz Sannom var indstillet på at skabe sig en fremtid i det nye land. Men opholdet blev aldrig den succes, familien havde drømt om. Der var økonomiske problemer, og da Camilla fik malaria, besluttede familien at vende hjem. Opholdet havde da varet i syv år.

Da Emilie Sannom adskillige år senere var blevet berømt som filmens vovehals, blev hun interviewet til „Måneds-magasinet“ af F.R., der mente, at Milles dristighed langt overgik hvad nogen udenlandsk skuespiller var i stand til at præstere.

“… I mine første barndomsår levede jeg på en appelsinfarm i Florida, og det er et land, der giver koldblodighed og stærke nerver. Det vrimler med slanger – mest klapperslanger. Og vi børn fik tidligt vænnet os til at klare os over for dem. Vi var altid bevæbnede med knive, og skulle det gå så galt, at en af os blev bidt, vidste vi, at den eneste redning var et dybt snit omkring biddet og så suge giften ud. Men vi blev aldrig bidt. Engang på vej hjemmefra til den nærmeste by – en fire engelske mil – talte jeg 21 slanger. Og så var der krokodiller. Min far skød en masse af dem, og jeg var altid med til jagterne, hvor jeg lærte at skyde…“

Mille var otte år, da familien vendte tilbage til Europa, og da var familien forøget med datteren Dagmar og sønnen Fritz (den tredie).

 

Emilie Sannom og Teatret

Kort tid efter Sannom-familiens tilbagekomst til København, lykkedes det for Camilla Sannom at få skubbet datteren Mille ind i teaterverdenen. I midten af 1890-erne før sin ni-års fødselsdag startede hun som nissepige i en juleforestilling på Dagmarteatret. Det var opført på hjørnet af Jernbanegade og den nuværende H.C. Andersens Boulevard i begyndelsen af 1880-erne. Dagmars lystspil var vidtspændende fra de letteste lystspil og operetter til det patetiske drama og nationale skuespil som “Landsoldaten“. „Her på Dagmar havde jeg rig lejlighed til at studere scenens elskede store kunstnere. Jeg følte mig stor og stolt ved at kunne betræde samme trapper som disse mine afguder“, sagde Mille.

Københavns teater og varieté-verden var dengang mangfoldig og omfattet af en kolossal folkelig interesse. Filmen var knap nok kendt og radioen slet ikke. Når man gik ud var det til cirkus, sportsstævner, i teater eller på varieté. Mille Sannom forlod Dagmarteatret og kom herefter vidt omkring i den københavnske teaterverden, ikke mindst i den lettere del, hvor hun spillede mange vovede og erotiske roller.

År 1900 var hun i flere sæsoner på Nørrebros Teater, et populært folkeligt serveringsteater, der ofte havde farcer, revyer eller syngespil, og som lagde stor vægt på at vise de kvindelige skuespillere lettere påklædt end ellers tilladt i det offentlige liv. I en alder af 18-20 år var Mille Sannom primadonna på Nørrebros Teater. På billeder fra dengang hos Nørrebros Teater var Mille hele tiden med fremme i forreste række, og hun var meget populær. Mange anmeldelser, som hun gemte i sin grønne scrapbog, dog uden at datere dem, antyder en kraftig erotisk atmosfære omkring Mille.  Til sidst blev hun dog træt at Nørrebros Teater med øl og smørrebrød på bordet, logeherrerne med sjusser og de små glædespiger.

Hos teaterdirektør Peter Fjelstrup fik hun i 1906 tilbud om at komme med på en to års turné i Norden, hvor hun spillede i alle større danske provinsbyer og derefter fortsatte til Finland, Norge og Sverige. En anden af skuespillerne på turnéen hed Asta Nielsen. Turnéen i Norden blev en personlig triumf for Emilie Sannom, og overalt blev hun fremhævet for talent og skønhed, samt sit ukuelige humør. Hun var da 24 år.  Efter turnéen fik Mille ansættelse på Frederiksberg Morskabsteater (senere Betty Nansen Teatret). Men der var andet, der trak.  I 1904 indviedes den første rigtige biograf „Kosmorama“, på Strøget i København og året efter fulgte Københavns Biograf Theater med gøgleren Ole Olsen som direktør. Hans største problem var at skaffe film til fremvisning i sin biograf, fra de få andre producenter der fandtes. Men Ole Olsen var en handlingens mand og snart blev han sin egen producent.

Hollywood i Valby

I 1906 havde Ole Olsen og hans medarbejdere som de første herhjemme i et skur i en havekoloni i Valby, skabt en skueplads for optagelse af dramatiske optrin og samlet en række skuespillere, der magtede et stort og broget repertoire. Det var begyndelsen på Nordisk Film Kompagni.

Allerede fra 1906 blev der optaget et halvt hundrede film, mest små farcer på 5-10 minutter, men de gik som varmt brød til det umættelige filmmarked i ind og udland. I 1907 blev der produceret omkring 100 og stadig mere ambitiøse film, og Ole Olsens filmselskab Nordisk Film, der valgte en Isbjørn som logo, kunne åbne et filialkontor i New York. Det danske filmeventyr, Nordisk Film som verdens næststørste filmproducent og med filialkontorer over hele jorden, var startet. Eventyret sluttede først i 1918.

Milles første film hos Nordisk Film fra 1907 „For en Kvindes Skyld“ er gået tabt, men iflg. Filmmuseets oversigt har hun medvirket i flere film i 1907. Efter starten hos Nordisk Film blev hun knyttet til den mærkelige og farverige producent, Søren Nielsen. Mille medvirkede i hans første tre film i 1909, „Apachepigens Hævn“, „Faldgruben“ og „Stormen på København“ samt „Gøn-gehøvdingen“. Søren Nielsen var som Ole Olsen markedsgøgler. Han havde indrettet en biograf, Biorama, på Trianglen, og han var en opfindsom forretningsmand, der havde øjnet de økonomiske muligheder i de levende billeder.  Mille hørte til hans faste lille stab af skuespillere sammen med bl.a. Carl Alstrup, Oscar Stribolt og Jørgen Lund. Den mest kendte film, som hun indspillede hos Søren Nielsen var „Apachepigens Hævn“. Udover Mille medvirkede blandt andre Carl Alstrup, og Axel Schultz som en Apache samt mange andre. Det har den særlige interesse, at Schultz blev Milles private og nære ven. De blev aldrig forlovet og flyttede aldrig sammen, men senere blev Axel Schultz far til Milles eneste barn datteren Grete. Han var ved Scala-revyen i hele dens levetid fra 1914 til 1930 og senere i 22 år ved Pantomimeteatret i Tivoli i København som Kassander.

I 1911 spillede Mille Ophelia i filmhistoriens første Shakespeare fortolkning „Hamlet“ (Nordisk Film. Instruktion August Blom). Filmen blev optaget på Kronborg, og med Ofelias fald i Kronborgs plørede voldgrav, indledte Mille sit ry som filmens frygtløse vovehals og Danmarks første stuntkvinde. Hun klatrede over hustage, op og ned ad stejle mure, lod sig køre over af eksprestog (liggende mellem skinnerne), svævede på brændende møllevinger, balancerede på line mellem to skibsmaster osv. Efter en snes film for Nordisk, skrev Mille i 1912 kontrakt med det Skandinavisk-Russiske Handelshus‘ nye filmselskab; fra 1913 kaldet Filmfabrikken Danmark! Her indspillede hun hovedparten af sin produktion, bl.a. hovedrollen i „Bryggerens datter“ 1912. Denne film var journalisten Carl Th. Dreyers debut i filmmediet. Han skrev manuskriptet, men filmen lanceredes som en Carl Th. Dreyer film. Trods mange udenlandske tilbud gennem årene, blev Mille som hovedkraft hos Filmfabrikken Danmark.

Mille Sannom, privat

Datteren Grete blev født den 14. april 1912, dagen efter, der havde været premiere på melodramaet „Dødens Brud“. Men Mille havde filmet under hele svangerskabet, og Grete blev senere godmodigt drillet af sin mormor Camilla: „Det er ikke så sært, du er blevet lidt skør! Din mor er jo blevet kørt over af et tog lige før du blev født!

På grund af Milles mange engagementer indenfor filmindustrien blev Grete sat i pleje hos familien, der boede i Stefansgade 41,1, og hun blev nært knyttet til sin mormor Camilla. Grete havde efternavnet Schultz, indtil hun af praktiske grunde ved skolealderen blev adopteret af bedsteforældrene og fik familienavnet Sannom. Mille var begyndt at tjene godt, men hun kastede sig ikke ud i noget ekstravagant liv. Hun blev hele sit liv boende hos familien i Stefansgade. Selv i de mest hektiske filmår deltog hun i praktisk arbejde f. eks. i trappevasken, til stor overraskelse for postbudet, der kom med hendes fanbreve! Både storesøsteren Charlotte og lillesøstrene Thora og Ragnhild var begyndt ved teater og revy, mens Dagmar ønskede at leve en borgerlig tilværelse og Fritz (den tredie) som malersvend drog på valsen gennem Europa. Han blev senere gift med en tysk pige. “ Hvem er den smukkeste af Sannom søstrene“, stod der i aviserne – „Mille med slangekrøllerne og det lyse sind? Lotte (Charlotte) med det statelige væsen og den smukke figur? Thora med det skælmske væsen og de elegante ben? Eller Ragnhild med de mørke og dristige øjne? Hver især er de med til at grundfæste Københavns ry som Nordens Paris med de kønne piger“.

I alt medvirkede Mille i 85 film. Den første i 1907 og den sidste i 1919, som afsluttede Emilie Sannoms karriere i dansk film, fordi Filmfabrikken Danmark lukkede. I 1920 og 1921 indspillede hun film i Berlin og i 1923 i Italien hos den danske instruktør Alfred Lind, hvor hun optog sin sidste film „Luftens Herskerinde“.

Med denne film blev hun Danmarks første kvindelige faldskærmsudspringer. Herefter sluttede Emilie Sannoms filmkarriere definitivt.

De sidste år af sit liv ernærede Mille sig bl.a. ved soloshows, visesang, foredrag om sine bedrifter og enkelte sceneengagementer. Hendes luftakrobatik og faldskærmsudspring ved byfester blev en stor attraktion.

I 1918 startede Mille med at tage flyveundervisning hos Nielsen og Winthers Aeroplan fabrik på Kløvermarken på Amager. Hun var for alvor begyndt at interessere sig for flyvning og ønskede hurtigt at få sit eget flyvercertifikat. I en lille pjece „Er filmen kunst“? blev der bragt interviews med forskellige skuespillere. „Frøken Sannom bliver den første danske kvindelige flyver. Hendes mod er uden grænser, når hun udfører sine stunts på og under flyvemaskinen. I forvejen betvinger frøken Sannom jo bilen, motorcyklen og hesten, nu mangler hun blot en lille undervandsbåd?. Men det er måske at kræve for meget…“ Hun lærte at flyve en maskine alene eller med passagerer, men certifikatet nåede hun aldrig at få, fordi Nielsen og Winthers flyveskole lukkede i utide.

17. august 1923 havde filmen „Luftens Herskerinde“ premiere i Metropolteatret. Alle billetter var revet væk. Emilie Sannom viser i denne film et utroligt vovemod og en dødsforagt, der langt overgår, hvad der hidtil er præsteret, selv af verdens mest opreklamerede vovehalse. Instruktøren Alfred Lind udtalte bl.a. om de risikable scener: „…Tja, de øvrige flyvere, vi brugte, de tog sig til hovedet, men Mille er modig, jo værre, jo bedre siger hun, og det ender nok også med at hun falder ned en dag, for hun er ikke til at styre…“

Mille ernærede sig som luftakrobat og holdt en række foredrag om bedrifterne i luften. Luftakrobatikken sluttede med, at hun i badedragt sprang ud i faldskærm. De sidste år vakte Mille størst opsigt med faldskærmsudspring. Det var det helt store gys ved byfester og andre arrangementer. Mille undervurderede ikke risikoen ved faldskærmsudspring og i et interview i BT siger hun: „Man kan jo ikke sige, at jeg er bange af mig. Men jeg er meget bange for en ting: Faldskærmen, den er rædsom, jeg er prisgivet dens luner. Flyvemaskinen stoler jeg blindt på, men faldskærmen…“.

Søndag den 30. august 1931 skulle Mille lave opvisning sammen med Clauson Kaas på godset Hessels marker ved Grenaa på Djursland. De havde lavet flyveopvisning sammen mange gange før. Mille insisterede på at afslutte opvisningen med et udspring, selv om det måtte ske med en lånt militærfaldskærm. I Politiken kunne man mandag den 31. august 1931 læse følgende:

Emilie Sannom sprunget i Døden for øjnene af 8000 tilskuere. Danmarks vovehals, Emilie Sannom, der i filmens barndom fortryllede alle ved sin fantastiske dristighed og dødsforagt, er i dag forulykket ved et flyvestævne i Grenå. Hendes faldskærm svigtede ved et udspring fra Flyveren Clauson-Kaas’ maskine, og foldede sig ikke ud. Fra 600 meters højde hvirvledes Emilie Sannom mod jorden og dræbtes på stedet.”

Begravelsen

Det meste af familien Sannom var samlet i Stefansgade på Nørrebro i København. Det var den hver søndag. Grete havde spillet kort med sin morfar og skulle videre til et afdansningsbal på Østerbro.  Det var en fætter, der kom med budskabet:“ Din mor er faldet ned!” Milles død vakte sorg og bestyrtelse, men kom ikke som et chok. Der var flere, der havde advaret hende. Emilie Sannoms kiste blev ført til København med Aarhus-båden „C.F. Tietgen“ og modtaget af flere tusinde mennesker , “…Emilie Sannoms purunge datter havde ombord knælet i bøn, knuget af sorg, ved sin mors kiste…“, skrev Aftenbladet.

Mille blev bisat fra Stefanskirken på Nørrebro, og trods kulden og øsende regnvejr var der mødt mange flere mennesker op end kirken kunne rumme. Der var blomsterdekorationer både fra Teater- og Flyveverdenen. Der var kranse fra Nørrebros Teater, Dagmarteatrets direktør og personale, Nørrebros Teaters direktion, Røde Kros Teater, Det kgl. danske aëronautiske Selskab, Det danske Luftfartsselskab, Kastrup Lufthavn, Skuespillerforbundet og fra talrige enkeltpersoner inden for vennekredsen. Jordfæstelsen foregik på Assistens Kirkegaard.

Tom Kristensen skrev dette digt ved hendes død:

Billigt er livet, Veninde.

 Modet er ingenting værd.

Dagligt at trodse

en pludselig Død

gav dig maaske

det daglige Brød.

 Modet er sjældent, veninde;

 men det er ingenting værd. 

Hvad var din leg under himlen?

Kamp for det daglige brød.

Frygten for døden var ikke så stor.

Større var frygten for livet på jord.

Flyvende let under himlen

kæmped du haardt for dit brød.

Nu vil vi købe dig, Kvinde!

Alle de mildeste Ord,

alle de dyreste Ord kan du faa.

Kvinde, men nu kan du

ikke forstaa,

at nu vil vi købe dig, alle,

med alle de dyreste Ord.

 

 Tom Kristensen

 

 

 

 

Ikonet Emilie SannomDen forførende Emilie SannomStumfilmstjernen Emilie SannomLuftens HerskerindeEmilie Sannoms gravsten