De franske og belgiske soldatergrave

Markeringen af våbenstilstandsdagen 11. november 1918 har været fejret på Assistens Kirkegård siden 11. november 1920, hvor anlægget med 23 soldatergrave blev anlagt. Soldaterne af fransk og belgisk herkomst døde efter 1. Verdenskrig. Når de ligger begravet her, er det fordi de kom hertil i forbindelsen med evakueringen af en krigsfangelejr i Tyskland efter krigen. Krigsfangerne skulle bringes hjem så hurtigt som muligt. Dansk Røde Kors skulle assistere ved hjemtransporten. Fangerne blev afhentet i Tyskland, hvorfra mindre skibe skulle sejle dem i transport til København. I 1918-19 hærgede den alvorlige influenza epidemi “Den spanske syge” hele verden. Soldaterne på Assistens Kirkegård der overlevede skyttegravskrig, fangelejr, sult og andre strabadser bukkede under for sygdommen.

Mindesmærket på gravstedet er tegnet af den franske billedhugger Joseph Ancelen, marmorstenen er tildannet af stenhuggermester Carl Scheller, og broncearbejdet er udført af broncestøber Rasmussen. Fanestangen er beregnet til det franske flag Tricoloren. Monumentet blev afsløret i 1922. I 2003 opdagede man, at der blandt de begravede også var nogle få belgiske soldater. Derfor er der blevet tilføjet en ekstra “fane” så også det belgiske flag kan vaje fra stangen.

Foran mindesmærket ligger en kalkstenstavle der er en gave fra stenhuggermester P. Schannong i 1935. Den har to vers af et digt fra 1919 af journalisten Anders W. Holm: “Aux Soldats francais inhumés en Danemark”

“Til franske soldater, som er jordfæstede i Danmark/ Hvil fjernt fra Frankrigs Jorde!/ Danmark Jert Tab begræder/ Og viser Modet hæder/ Som I navnkundiggjorde/ Og Glemselen skal vige/ For Takken, som indhyller/ Jer, hvem vi Danske skylder/ En nyfødt fremtids Rige.”

Efter 2. verdenskrigs afslutning blev der indgået internationale aftaler om bevarelse af gravsteder fra krigens ofre. Gravstedet er en mindelse om krig og om gensynshåb der bristede.