Det Gandilske familiegravsted

Det Gandilske familiegravsted på Assistens Kirkegård var et af tidens store, nyklassicistiske prestigeprojekter.

Der foreligger to udaterede udkast til et gravmæle for familien Gandil. De er udført af Nicolai Dajon og Christian Hornbech. Den ene forstiller et stort mausolæum med en krypt og en høj mur, den anden er en detail-tegning af relieffet i muren: En sarkofag.

Relieffet på sarkofagen viser en allegori på Louise Gandil og hendes trillinger. Hun smykker en gravurne mens en sørgende, henslængt genius med nedadvendt fakkel ser på. Hun og børnene døde i 1806 og blev hensat i et gravkapel på Assistens Kirkegård. Her stod de frem til 1811.

Muligvis var det hendes mand – Johan Christian Gandil – der bestilte mausolæet, tilsyneladende til hans afdøde hustru og de tre små døde børn. Børnedødeligheden var høj, parret havde i forvejen 5 børn.

Da Dajon i henhold til bo-skiftet efter Christian Dajon – der dør i 1810 – kun får penge for opsætningen af relieffet og ikke udarbejdelsen af det, må Dajon være blevet betalt for sit arbejde før Gandils død. Derfor har noget af mausolæet stået færdigt før. Det er altså muligt, at krypten herunder har været færdig i 1807 som beskrevet af Thomas Henry Browne. Browne nævner, at der i krypten stod to kister – så det er ikke i Louise Gandils gravkapel, med fire kister i, han har været. Under alle omstændigheder opsatte man en attrap – et podium – foran muren og opsatte Dajons relief i 1811. Krypten må således være blevet sløjfet, måske p.g.a. ødelæggelserne under København bombardement.

Selve mausolæumsatrappen blev nedrevet i 1880erne. I dag er Dajons fornemme, nyklassicistiske relief tilbage.

Scan QR-koden her og se filmen om hvad Det Gandilske Familiegravsted blev brugt til under englændernes bombardement af København i 1807.