Captain Browne

Følgende er oversat fra “The Napoleonic War Journal of Captain Thomas Henry Browne: 1807-1816” til dansk af dr. phil Lars Kaaber:

Arsenalet, hvor Løjtnant Jennings blev dræbt, befandt sig på en kirkegård i en smuk lund. Fra en allé, der førte til kirkegårdens midte, udgik en mængde små stier i alle retninger, beplantet langs kanterne med stedsegrønt, buskads og blomster. Disse stier endte i små græsplæner udstykket til gravsteder for diverse familier, og hver familie havde så at sige indhegnet deres eget sted med busketter og indrettet det efter egen smag og pietetsfølelse. Nogle steder fandtes smukke marmorurner, andre steder ekstravagante mindesmærker skærmet af piletræer eller cypresser, og aldrig så jeg et sted så beundringsværdigt lagt an på sindets fred og hvile. Stierne var overmåde velholdte, og alle ydre tegn vidnede om stedet fredhellighed og om den nidkærhed, med hvilket det blev passet. Dog selv til dette menneskets sidste hvilested fandt krigen vej, og den jord, der skulle have skærmet de døde, blev gravet op til et arsenal, som skulle bringe død og ødelæggelse over de levende efterladte, der havde stedt dem til hvile. I det ene hjørne af denne begravelsesplads var en slags mausolæum, som rummede en stor hvælving. Nogle af vore soldater brød ind; jeg fulgte dem, fordi det regnede. Vi tændte lys derinde og blev en times tid eller to, for bedre lys kunne vi ikke finde. Rundt omkring os var kister opstillede, og efter fløjlsklædet, der dækkede dem, at dømme, rummede kisterne de jordiske rester af en fornem familie. Jeg tog lyset for at læse inskriptionen på den ene. Det var “Emilie Gandil Fød. 7. Ap. 1780. Tod 5. sep. 1802”. Det var et interessant og enestående træf, at britiske soldater således skulle samles i en dansk families gravsted, med våben i hånd og taknemmelige for dette læ mod vejret på en mørk og regnfuld nat. Det er en af de sælsomme hændelser, der næsten udelukkende hører til sømandens eller soldatens erhverv. Jeg ville ønske jeg havde haft mulighed for at lave en skitse af denne grove forsamling ved Gandillernes grav.

Der er fire gravpladser af samme art i Københavns omegn, en ved hver af byens fire porte. I midten af den ene findes en stor, pyramideagtig grav, hvis inskription vidner om alle de, der faldt under Lord Nelsons angreb på København i 1801, en hændelse som, skønt den endte Nordalliancen og bibragte England andre fordele, ikke desto mindre af danskerne regnes for en afgjort sejr“.

 

Læs mere om englandskrigene og Assistens Kirkegård i hæftet "Danmarksbilleder 1807 - før under og efter", udgivet i 200-året for Københavns Bombardement i samarbejde med Skoletjenesten. Hæftet er på 46 sider og rigt illustreret.

Læs mere om englandskrigene og Assistens Kirkegård i hæftet “Danmarksbilleder 1807 – før under og efter”, udgivet i 200-året for Københavns Bombardement i samarbejde med Skoletjenesten. Hæftet er på 46 sider og rigt illustreret. Udgivet med støtte fra Erindringsmøntmidlerne.