Om Assistens

Assistens Kirkegård ligger på det tæt befolkede Nørrebro i København. Kirkegården er enestående i verden som ”national hukommelse” og rummer i dag tre ligeværdige funktioner: et musealt afsnit, parkområde og fungerende kirkegård.

Oprindeligt blev kirkegården anlagt som ”assisterende fattigkirkegård” uden for Københavns befæstede volde. Det var eftervirkningerne fra pest-epidemien i 1711 der nødvendiggjorde anlæggelsen af en udenbys, assisterende kirkegård. En kongelig forordning fastslog i 1757 anlæggelsen af en assistance-kirkegård uden for Stadens Nørreport.

Kirkegården blev indviet i 1760. Her lå de fattige. Kirkegården inddeltes i forskellige afsnit der hørte til de indenbyske kirkesogne:  Vor Frue, Trinitatis, Helliggejst, Skt. Nikolai og Skt. Petri samt fattiginstitutionerne Vartov Hospital og Vaisenhuset. Skt. Johannes sogn kom til i 1860. Her står gravmonumenter udført af tidernes førende kunstnere og mange berømtheder og skæbner er begravet her.

I 1780erne ændrede kirkegården karakter fra skummel fattigbegravelse til fornem kirkegård. Det er de store gravmælers tid. Eksotiske træer og buske fra fjerne lande danner baggrund for københavnernes udflugter. 1785 køber rigmanden Johan Samuel Augustin det første familiegravsted på kirkegården, og bestemmer hvordan det skal udsmykkes og tilplantes. Kirkegården besynges i datidens digte og bliver fra da af til de kendtes og til ”Guldalderens” kirkegård. Det forbydes i 1805 at begrave personer under byens kirkegulve. Dette afstedkommer behovet for kirkegårdens store udvidelse mod Jagtvej og opførelsen af kirkegårdens graverbolig, der endnu står.

1852 valgte man at sløjfe forsvarsanlægget omkring indre by, for at give plads til byens udvidelse i brokvartererne. Det sker samtidigt med forordningen om at man ikke længere må blive begravet på de indenbyske kirkegårde. I 1870´erne breder byfornyelsen sig til området omkring kirkegården, og så sent som i 1890´erne er bebyggelsen på Nørrebro nået til Jagtvej ved kirkegårdens fjerne ende. Samtidigt fordobledes befolkningsantallet i bydelen og ændredes fra lyst- og land-steder til et decideret arbejderkvarter.

Den øgede befolkning og ringe kendskab til hygiejne bringer endnu en epidemi til København: Koleraen betyder at Assistens Kirkegård udvides med en speciel kolera-afdeling i 1853, dér hvor den nuværende Hans Tavsens Park siden anlægges i 1908.

I 1880 ophørte opdelingen af kirkesogne på Assistens og Københavns begravelsesvæsen overtog driften af kirkegården.

Alle kan i dag blive begravet på Assistens Kirkegård, selvom den i folkebevidstheden er ”de kendtes kirkegård”. Man anslår at der er blevet begravet over 300.000 personer på kirkegården siden dens oprettelse. Assistens Kirkegård en fredelig oase i et af Københavns tættest befolkede områder. Et multifunktionelt byrum. Assistens Kirkegård afspejler det omgivende samfund. Kirkegården er stadig højaktuel, og aktiviteter på den rydder endnu dagens forsider. Det er i høj grad både de dødes og de levendes sted.