Metro-lastbil smadrer fredet kirkegårdsmur

Hvordan kan det ske, at en lastbil smadrer ind i en mur, uden at den der kører lastbilen meddeler, at der er sket en påkørsel? Sikkerheden omkring METRO-byggeriet har været påtalt flere steder i København. Nu kniber det åbenbart også på Assistens Kirkegård. Det var en forbipasserende, der tog kontakt til
Nummer
58

Metro-lastbil smadrer fredet kirkegårdsmur

Hvordan kan det ske, at en lastbil smadrer ind i en mur, uden at den der kører lastbilen meddeler, at der er sket en påkørsel? Sikkerheden omkring METRO-byggeriet har været påtalt flere steder i København. Nu kniber det åbenbart også på Assistens Kirkegård. Det var en forbipasserende, der tog kontakt til os i Kulturcentret ASSISTENS med besked om, hvad der var sket. Vi rettede så henvendelse til Center for Kirkegårde, der straks fik området afspærret. Det virker som om, at der er procedurer, der trænger til en opstramning hos METRO-byggeriet!

Muren, som det drejer sig om, blev bygget i 1880 – tegnet af arkitekt Anton Møller (1844 – 1890). Samme Anton Møller stod for ombygning i Kapellet med indsætning af “kassetteloft” i det højloftede hovedskib, der var åbent til kip indtil 1888 og for udbygningen af inspektørboligen mod Kapelvej. Anton Møller er nu begravet på Assistens Kirkegård. Vi håber, at han ikke roterer i sin grav!