Caspar Andreas Jørgensen CV

Caspar har arbejdet som kulturvejleder  i Kulturcentret ASSISTENS siden 2005. Først i en tre-årig stilling støttet af Arbejdsmarkedets Feriefond, siden ansat. Han er uddannet cand.mag. i klassisk arkæologi med studier i nærorientalsk arkæologi, ægyptologi og museologi fra Aarhus og Københavns Universitet.

Caspar er medforfatter og redaktør af en lang række bøger om Assistens Kirkegård og relaterede emner, bl.a. “Midt i verden”, 2010 og “I Dagmars Skygge”, 2011. Han udgav i 2010 monografien “Der var engang et slot med en have så skøn – Kronprins Frederiks Marienlyst 1784 – 1808” om Marienlyst Slot i Helsingør på forlaget Klematis.(se mere HER) Han er desuden forfatter af en lang række artikler med historisk indhold i bl.a. Folk og minder fra Nordsjælland, Helsingør Kommunes årbøger, Helsingør Kommunes Museers medlemsblad og Klassisk arkæologisk forenings blad (KAF) samt en engelsksproget artikel i Acta Hyperborea, Johannes Wiedewelt – A Danish Artist in search of the Past, Shaping the Future, 2010. (se mere HER)

Caspar har udarbejdet mange udstillinger og er initiativtager til flere projekter, bl.a. om de russiske gravsteder på Assistens Kirkegård.

Caspar har tidligere arbejdet som formidler på Helsingør Bymuseum (2001 – 2004)