Marie de Conincks fødselsdag

Det var de Conincks ønske at alle skulle have adgang til Dronninggaards jorder. Man kunne frit vandre omkring på ejendommen uden for det egentlige landsteds afgrænsning og nyde udsigterne. Og så kunne man få adgangsbilletter til selve parken på onsdage og søndage. På Marie de Conincks fødselsdag den 22. juli blev der hvert år givet fri adgang til festlighederne i Dronninggaards have. I 1804 overgik de Coninck sig selv, og festlighederne blev reporteret til offentligheden i avisen Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn:

I søndags var ikke en eneste vogn eller hest til leje i København. Alt, hvad der gik på fire, og nota bene kunne trække en vogn eller bære et menneske, lige fra den stolteste karethest ind til det usleste sandvognsøg, måtte forføje sig ud til Dronninggaard. Selv befordringsvæsenet så sig ikke mere i stand til at befordre nogen. “Hvad var der da på færde?” vil måske den i Københavns Forlystelsers uindviede læser råbe. “Var der måske en kejserkrone at se? Ville Blanchard gå op i en luftmaskine (Luftballon)? Ville Vestris (berømt, fransk balletdanser) eller mademoiselle Mara vise sin kunst uden betaling? Var der måske en maskerade under åben himmel, hvor man forestillede Paradis og hvor mandfolk og fruentimmer gik klædt som Adam og Eva?” Nej, ingen af delene. Det var etatsrådinde de Conincks fødselsdag, som skulle højtideligholdes på Dronninggaard. Dronninggaard er som bekendt hr. etatsråd de Conincks lyststed, 3/4 mil fra Lyngby. På dette sted rækker natur og kunst hinanden søsterligen hånden. Det betragtes derfor med føje som et af de skønneste, ja måske det skønneste i omegnen af København. det står åbent for enhver, og hr. etatsråden fortjener almenhedens tak, fordi han forunder enhver fri adgang til dette fortryllende sted, hvor han broderligen deler nydelsen af den skønne natur med enhver af sine medborgere.

det er den 22. juli, at etatsråden her hvert år højtideligholder, i kredsen af familie og sine venner, sin ægtemages fødselsdag. Det sker ikke inden lukkede vægge, men til dels under åben himmel, og i mange tusinde menneskers overværelse. Hovedbygningen og indgangene dertil er  på denne højtidsdag meget smagfuldt dekoreret med grønt og blomster, hvori etatsrådindens navnetræk er anbragt. Lige foran hovedbygningen er der på en smuk grønning oprejst en høj støtte, på toppen af hvilken der hænger alle slags tørklæder, tobaksdåser, spænder etc. som prisbelønninger for de bedste klatrere. Konkurrenter mangler der ved sådan en lejlighed ikke, men aldrig vinder nogen her prisen, var det end kun en snustobaksdåse, uden at han virkelig fortjener den. Sjællandske bønder og bønderfruentimmer er her klædt på hollandsk.

En af de vigtigste forlystelser på denne dag er et slags lystbatalje (søslag). Denne går for sig på det lille vand ligefor hovedbygningen. Her ligger en lille flåde, naturligvis en miniature, men den kommanderes dog af ordentlige søofficerer, i det mindste i henseende til uniformen. De kommanderende er alle klædt som admiraler med hvide fjer i hatten. Menneskevennen betraget disse admiraler med inderlig glæde. De er for øjeblikket admiraler, de har kommanderet et helt søslag, de har endt det, uden at deres laurbær er købte med en eneste dråbe menneskeblod. Deres flåde er i ligeså god stand, når slaget er endt, som da det begyndte, og uagtet der skydes så det dundrer i luften, så er dog ikke en eneste blevet såret. Man bør ikke undres over, om n eller anden af disse kommanderende fristedes til at sætte hatten lidt skævt; for den kommanderende, som med så rolig en samvittighed kan forlade slaget, i den overbevisning, ikke engang at have såret en kat, har virkelig langt mere grund dertil, end hine ærgerrige helte, hvis laurbær er farvede med blod og købt med mange tusinde liv.

Om eftermiddagen spilles der fransk komedie i lunden ikke langt fra kilden. Når denne er endt, så kører hele selskabet tilbage til hovedbygningen. Etatsrådinden sidder i en åben vogn, der, såvel som hestene, er dekoreret med grønt og blomster og har nogen lighed med et slags triumfvogn. Foran ridder admiralerne. Mens selskabet nu spiser, danser og synger bønderne og bønderfruentimmerne i haven og lunden. De mange tusinde af Københavns og omegns indbyggere, som nysgerrigheden har trukket derud, henter nu også deres madposer, madskrin og madkister, og holder åbent taffel under guds frie himmel. Et smukt fyrværkeri, hvori etatsrådens og etatsrådindens navnetræk ses brændende i alle farver, ender disse landlige forlystelser og dagens højtidelighed.”

Stik af J.F. Clemens (1748-1831) efter maleri af Christian Hornemann (1765-1844): Marie de Coninck, 1748-1831Både i Furesøen, der flages i Næsseslottets have. I baggrunden Chevalierøen med det kinesiske lysthus. Udsnit af samtidigt maleri af Frédéric de Coninck.