Mac Evoy – den største “planter” i Danmark

Akvarel af H.G. Beenfeldt: Havnepladsen i Christiansted med folkelivet af soldater, frikulørte, plantere, slaver, præst og andre godtfolk cirka 1788-94

Christopher Mac Evoy (1760 – 1838) kom fra en af de mange engelsksprogede, katolske planterfamilier på St. Croix. Mens mange plantere fra dansk vestindien levede som absentée planters i England, ansøgte Mac Evoys far i 1776 den danske stat om dansk indfødsret. Faderen havde da i 25 år boet i dansk vestindien og dér anlagt mange plantager. Det er flere gange blevet hævdet, at familien Schimmelmann var den største slaveejer i dansk vestindien; men de vestindiske matrikler, negervurderingslister og plantageoversigter viser, at familien Mac Evoy ejede endnu flere slaver. Slavetallet er en god målestok for de vestindiske planteres velstand. Det var ikke ubegrundet, at man i København talte om den skotske families velstand.

Som ung kom Christopher Mac Evoy i handelslære, først i London og senere i København. Han arvede derefter store plantager på St. Croix, hvis drift han selv forestod. 1791 syslede han med tanken om at indføre dampmaskinen i Vestindien og i løbet af 1790erne investerede han store summer i en udvidelse af slavebesætningerne på sine plantager, inden negerindførselsforbudets ikrafttræden 1803. 1812 boede han i Wimbledon ved London, hvor han var ejendomsbesidder.

Efter napoleonskrigene bosatte Mac Evoy sig i København, hvor han drev et sukkerraffinaderi (ved Gammel Strand) og købte Bernstorff Slot og landstedet Trianglen (1817). I 1818 købte han Dehns palæ, nr. 54 i Bredgade af den augustenborgske hertug, Kong Frederik d. Sjettes svoger. Palæet lod han istandsætte og modernisere for store summer under vejledning af arkitekten G.F. Hetsch i tidens empirestil. Hetsch tegnede også møbler til huset, og rummene her hører til de fineste i dansk senklassicisme.

Mac Evoy var så ødsel, at københavnerne troede at kunne betragte hans rigdom som uendelig, hvad der i 1822 førte til, at et frækt bedrageri, der endog benyttede Frederik d. Sjettes navn, blev forsøgt imod ham.  Det er en sjov sidehistorie, at Mac Evoy som en af de første i Danmark interesserede sig for belysning ved hjælp af gas som blev fremstillet af et gasværk på Marmorkirkens grund. Gasbelysningen som han fik installeret i Dehns palæ virkede dog ikke, så han overdrog det til naboen på Amalienborg, der videregav det til et blindeinstitut!

Som storgrosserer blev Mac Evoy undtagelsen der bekræftede reglen, at de fleste handelshuse gik fallit og ejerne døde i yderste armod( Som Erichen, Duntzfeldt og de Coninck). Mac Evoy hører til de mange dansk-vestindiske finansfyrster om hvem den historiske forskning kun har fundet lidt. Han levede tilbageholdent og fik det eftermæle, at han var en noget indesluttet karakter. Han døde som enkemand d. 26. juli 1838 på Bernstorff Slot.

Christopher Mac Evoys signatur optræder på slavevurderingslister og plantageoptegnelser. Her en såkaldt negervurderingsliste fra 1797.Christopher Mac Evoys hustru Jane (født Low)(1720-92), portrætteret af jens JuelPlantageliste over antallet af slaver, ansatte og jordbesidelser på Christopher Mac Evoys plantage The Whim på St. CroixSlavevurderingsliste fra St. Croix, en af Mac Evoys plantagerI slavevurderingslister opstilles antallet af slaver i grupper af mænd, kvinder og børn. De nævnes ved navn og til tider også erhverv (snedker, husslave etc.).