Kirkegården førhen

”Assistance Kirkegårdene ved Kiøbenhavns Nørreport”

I gamle dage var København en fæstningsby, afgrænset af volde bygget til byens forsvar. Adgang og udgang skete gennem byens fire porte: Vesterport ved den nuværende Rådhusplads, Nørreport ved Nørreport station, Østerport ved Kastellet, og Amagerport. Foran voldene lå en vandfyldt voldgrav, og længere ude lå søerne: Sortedam, Peblingesø og Sct. Jørgens sø. Arealerne uden for søerne blev brugt som græsnings-arealer til byens kreaturer. Forsvarshensyn og vandforsyning både til voldgravene og byens borgere gik forud for andre. De arealer, der i dag er blevet til de tæt bebyggede brokvarterer, var åbne arealer uden tæt bevoksning. Af hensyn til et frit skydefelt for befæstningens kanoner var det forbudt at bygge huse inden for et bestemt område. Linien, der begrænsede byggeriet, kaldtes Demarkationslinien. Byggeforbuddet blev ophævet efter koleraepidemien i 1853.

I fæstningsbyen var arealkrævende skikke som begravelser et problem. Det fandt man i særlig grad ud af under pesten i København i 1711, hvor de indenbys “urtegårde” ved byens kirker blev overfyldt. Først i 1750erne besluttede man at sammenlægge de mange små indenbys assistance kirkegårde til en enkelt stor uden for byen. Assistens Kirkegård blev anlagt og indviet i 1760. Denne assistance kirkegård svarer til vor tids afdeling A på Assistens Kirkegård. .

På Assistens Kirkegård havde byens enkelte sogne deres egen del af kirkegården, et forhold der den dag i dag afspejler sig i afd. A’s gangsystem. De enkelte gravsteder var små private parceller, der blev solgt et åremål ad gangen af kirkerne selv. I 1803 påbegyndte Københavns styre planlægningen af en udvidelse af kirkegården mod Jagtvej. Her blev der af stadskonduktør Ole Jørgen Rawert beregnet præcist hvor meget jord hvert sogn skulle have. Rawert stillede med et rationelt forslag til kirkegårdens udvidelse med snorlige gange og små parceller. Borgmester i København, lægen Jens Bang, der havde været amtslæge og ansat ved Sorø Akademi, og siden 1770′erne havde interesseret sig for menneskelig hygiejne, udarbejdede en ganske anderledes plan, inspireret af den romantiske have. Bang anlagde også den såkaldte graverbolig på afdeling G, Nørrebros ældste endnu stående bygning.

Siden er Assistens Kirkegård blevet udvidet flere gange; I 1828, 1836, 1847, 1860 og 1862. Den nuværende Hans Tavsens Park var i sin tid også en del af kirkegården. Dette areal blev oprettet som kolerakirkegård efter den store koleraepidemi i 1853.

Modsat Københavns andre kirkegårde, som er forsvundet under byggeri, er Assistens Kirkegård gradvis vokset større, og har fået større betydning. I takt med at bygningstætheden omkring kirkegården er steget, har den ændret karakter fra først og fremmest at være begravelsesplads til også at være rekreativt område. I begyndelsen af 1800tallet måtte københavns bystyre således forbyde udskænkning af brændevin og dans på kirkegården.

 

 

 

 

 

 

Kortet her, fra Kong Frederik d. femtes atlas, viser området omkring Nørre Landevej, lystslottene Blågården og Solitude, hvor Assistens Kirkegård blev anlagt i 1760Området ved Nørre Landevej/Kapelvej var i guldalderen kendt for sine forlystelsessteder, bl.a. Store Ravsnborg