Karen Jønsson

De fleste kan nynne med på melodien “Hvorfor er Lykken så lunefuld?”. Men hvem skrev melodien? Karen Jønsson, mikrofonsangerinde, komponist, filmskuespiller og mønsterbryder døde som 33-årig i Stockholm midt under 2. Verdenskrig. I Karen Jønssons person finder vi et sympatisk eksempel på en kvinde som turde, kunne og ville. Opvækst på Nørrebro.
Nummer
55

Karen Jønsson

De fleste kan nynne med på melodien “Hvorfor er Lykken så lunefuld?”. Men hvem skrev melodien?

Karen Jønsson, mikrofonsangerinde, komponist, filmskuespiller og mønsterbryder døde som 33-årig i Stockholm midt under 2. Verdenskrig. I Karen Jønssons person finder vi et sympatisk eksempel på en kvinde som turde, kunne og ville. Opvækst på Nørrebro. Ungdom med drømme om pianistuddannelse, konservatorium, mand og børn. Tidligt ægteskab og flere skilsmisser.  Hendes karriere tog fart i midten af 1930´erne. Hun optrådte med egne sange i revy og film – og i sit eget etablissement. Hun komponerede også symfoniske værker, der aldrig er blevet opført. En jazzet version af Statsradiofoniens pausesignal ”Drømte mig en drøm”. En Stauning March udgivet som nodeblad på Wilhelm Hansens musikforlag i 1939. I folkemunde var hun ”Danmarks darling”, blandt kolleger og anmeldere blev hun udskældt. Privatlivet var præget af op- og nedture, karrieren var uforenelig med tidens krav om den hjemmegående hustru. Som komponist søgte hun lykken herhjemme og i udlandet. Hun døde tragisk ung, og blev begravet fra Kapellet på Assistens Kirkegård – nu Kulturcentret ASSISTENS. Tilbage står hendes kompositioner. Hvis man aldrig har hørt navnet Karen Jønsson, kan man måske alligevel nynne med på hendes kendteste sang: ”Hvorfor er lykken så lunefuld?”