Jamaica og musikken

Jamaica er en østat i Caribien. Christopher Columbus kom til Jamaica i 1494 og erklærede Santiago, som han kaldte øen, for et spansk område. Ved spaniernes ankomst var øen beboet af det oprindelige folk Arawak. I 1655 erobrede englænderne Jamaica fra Spanien. Øen var i 1600-tallet et centrum for sørøveri i Caribien. Piraterne var en sammensmeltning af englændere, franskmænd og hollændere, der var samlet i deres had til Spanien. Deres leder var den engelske pirat Henry Morgan, der gjorde Port Royal på Jamaica til sit hovedkvarter. Henry Morgan forstod at disciplinere piraterne til en hær, der plyndrede flere spanske byer i området. Han havde den idé, at motion var godt og tvang sine mænd til at danse hver dag.

I England dukkede en populær melodi op i 1670 der hed ”Jamaica”. Morgan var populær i England og blev senere guvernør på Jamaica, som nu blev centrum for slavehandel og sukkerindustri. I 1690erne blev Port Royal ødelagt af et jordskælv. De overtroiske slaver på Jamaica så det, som hævn over Morgans synder. Byen Kingston blev grundlagt på ruinerne.

På grund af de mange århundredes slavehandel og slaveri har størstedelen af Jamaicas ca. 2.7 millioner indbyggere afrikanske rødder. Fra midten af 1600-tallet og frem til slaveriets ophør i midten af 1800-tallet var der utallige oprør mod de umenneskelige vilkår, som slaverne blev udsat for på Jamaica. Først i 1962 fik Jamaica sin uafhængighed fra Storbritannien.

 

Sprog

Det officielle sprog på Jamaica er engelsk. Udover engelsk, tales der også Jamaican Patois, som er et såkaldt creolsk sprog. Jamaican Patois er engelsk, påvirket af forskellige vestafrikanske og oprindelige caribiske sprog.

Patois er den dialekt, man kan genkende i den engelsksprogede reggae og dancehall.

 

Maroons

Maroons, der kommer af det latinamerikanske/spanske ord cimarrón, kan oversættes til bortløbne eller flygtede. Maroons var flygtede slaver, der fra 1600-tallet og frem opbyggede små, frie samfund i Jamaicas bjerge og jungler. Derfra førte de i perioder regulær guerillakrig mod den britiske kolonimagt og mod slaveriet.

En af de mest kendte Maroons var den kvindelige leder Queen Nanny (1685 – omkring 1755). Nanny og de andre oprører havde succes med at forsvare deres frie områder, og et af områderne blev døbt Nanny Town, opkaldt efter deres leder. Queen Nannys ansigt pryder i dag Jamaicas 500 dollarsedler.

 

Reggae

Reggae er en musikgenre, der opstod på Jamaica i den sidste halvdel af 1960erne. Reggaen udviklede sig fra to ældre genrer, Ska og Rocksteady, der også begge opstod på Jamaica. Reggaen er også påvirket af amerikansk Rhythm and Blues (R&B), Jazz, Mento, som er den jamaicanske version af Calypso samt andre traditionelle afrikanske og caribiske genrer.

 

Ska

I slutningen af 1950erne og første halvdel af 1960erne opstod en ny musikgenre på Jamaica, Ska.

Ska bliver tit forklaret som en jamaicansk blanding af Rhythm & Blues, der siden 1950erne var skyllet ind over Jamaica via radio fra USA. Jazz var ligeledes hovedsagligt en inspiration fra USA. Karakteristisk for Ska er en up-tempo-beat og den vandrende bas. Et andet vigtigt træk ved Ska’en er dens relativ mange instrumenter. Det typiske skaband bestod af 10-20 musikere, deriblandt mange blæsere, herunder trompeter, basuner og saxofoner. Musikerne havde ofte en musikalsk baggrund i Jazz. Ska var oprindeligt hovedsagligt instrumentalt og rettet mod et dansende publikum i natklubberne eller til udendørs fester på plæner i byen.

 

 

Rocksteady

Ud af Ska udvikledes Rocksteady i den sidste halvdel af 1960erne. Rocksteady adskilte sig fra Ska på mange punkter, selvom genrene også var tæt forbundne. Rocksteady har et meget karakteristisk off-beat, der falder på 2 og 4. Rocksteady er også betydeligt langsommere end Ska. Genrens orkestre har også en anden sammensætning af instrumenter med langt færre instrumenter og der lægges mere vægt på guitar, klaver og orgel, de er som regel elektroniske og der er flere gentagelser i rytmen. Vokalen fylder også meget mere i Rocksteady. Dette betød, at der kom langt mere fokus på sangerne, og mange grupper var derfor bygget op omkring en eller flere sangere. Teksterne handler ofte om kærlighed, livet på Jamaica, fattigdom, kriminalitet og social uretfærdighed.

 

Reggae

Rock Steady havde en relativ kort storhedstid, der kun varede et par år. Genren, der selv opstod ud af Ska, måtte vige pladsen for Jamaica’s mest betydelige genre, Reggae.

Navnet reggae, stavet reggay, blev første gang brugt offenligt i 1968, da gruppen The Maytals udgav singlen “Do The Reggay”. Navnet refererede hos The Maytals til en ny danse-stil. Ordet reggae kom dog hurtigt til at blive synonymt med musikgenren.

Mange af grundelementerne i Reggae er de samme som i Rocksteady. Det relativt lille band, stor vægt på sangerne og teksterne. Off-beatet på 2 og 4, den elektroniske guitar og det elektroniske orgel går også igen. Reggae adskiller sig dog meget fra rocksteady. Med reggaen begyndte mange musikere at eksperimentere med numrenes opbygning, instrumenternes lyde og ikke mindst tekstuniverset.

Bassen, der i rocksteady allerede var blevet elektronisk, bliver i reggae endnu mere central. Dette skyldtes blandt andet, at en ny generation af musikere udnyttede de muligheder, som den elektronisk forstærkede lyd gav. Bassen er i reggae ofte lav på de høje toner, mens de dybe er forstærket. Bassen giver sammen med trommerne grundrytmen til et reggae-nummer. Dette er som regel en meget konstant grundrytme, hvor andre instrumenter og vokalen giver variationen. El-guitaren og det elektroniske orgels staccato akkorder, som er korte afsluttede “stik”, giver reggaen sit let genkendeligt præg.

Rocksteadyens tekster og måden, der blev sunget på, var meget inspireret af den amerikanske soul og pop-musik. Med reggaen skete der er et skift og sangene fandt flere inspirationer i det jamaicanske. Teksterne begyndte at tage udgangspunkt i musikerne og sangernes egen situation, hverdag og holdninger.

Dette skete i takt med, at den jamaicanske pladeindustri voksede, fordi udstyr blev billigere, og fordi der var et voksende marked for jamaicansk musik på Jamaica i England.

Væksten i pladeindustrien og den lettere adgang til udstyr betød, at musikere kunne etablere små, uafhængige pladeselskaber. De små selskaber var langt mere villige til at udgive numre, der eksperimenterede musikalsk og tekstmæssigt.

Teksterne handlede ofte om det samfund, musikerne var en del af. De blev i stigende grad kritiske over for den store ulighed i det jamaicanske samfund og vendte sig imod uretfærdighed, magthavernes korruption og undertrykkelse. Rastafaribevægelsen fik altså stor betydning for reggaen, og omvendt fik reggaen stor betydning for udbredelsen af Rastafarikulturen på Jamaica og i resten af verden.

 

 

Soundsystem

Soundsystem betyder lydsystem. Lydsystemer er til dels stadigvæk rygraden af reggae og dancehall.

Lydsystemernes betydning for den musikalske udvikling på Jamaica kan ikke understreges nok. På den fattige ø var store lydsystemer pakket op på biler. Det var en ud af tre måder for langt størstedelen af befolkningen til at komme til at lytte og danse til den nyeste musik. De to andre var gennem radio og live-koncerter. Det krævede dog strøm og mange flere penge, hvilket de færreste havde.

Lydsystemtraditionen går helt tilbage til 1950erne til en tid før Ska-musikken og fra før Jamaica blev uafhængig. Lydsystemerne blev drevet af festarrangører, såkaldte Soundmen – lydmænd, der konkurrerede indbyrdes om at præsentere publikum for det bedste og nyeste, der rørte sig på øens musikliv. Musikken var nogle gange live, men blev som regel spillet fra plader på pladespillere, der var sat til kraftige højtalere og forstærkere. Lydmændene tjente penge på entréen og/eller salg af alkohol.

 

Toasting

Toasting er, når en musiker eller sanger taler eller synger ind over instrumentale versioner af reggae og dancehall numre. Toasting er meget central i den jamaicanske musiktradition og går tilbage til mento, calypso og forskellige afrikanske musikgenrer, hvor man også talte eller sang ind over trommerytmerne.

Den, der toaster bliver ofte kaldt en Deejay – ikke at forveksle med Disc Jockeyen, der oftest forkortes DJ, og som i HipHop og Techno er den, der vender plader.

Både i klubberne og til soundsystem-festerne er toasting stadig en central del af den jamaicanske musikkultur og kan sammenlignes med rap i Hip Hop, hvor en MC taler henover forskellige beats.

Toasting-traditionen kom gennem soundsystem-festerne til sin egen ret og havde en kæmpe variation og opfindsomhed i både sprog og stil. Toasting-traditionen gav på grund af sit simple og relativt billige setup større grupper muligheden for at få adgang til at lave musik på en nem og billig måde.

 

 

Selector

Selectoren er den person, der udvælger og spiller pladerne til soundsystem-festerne og i klubberne og kan sammenlignes med Hip Hop og Technoens Disc Jockey.

 

 

 

Natasja og Karen Mukuba på Jamaica