Hvad lærer vi i skolen?

Allerede i 1933 fik Scherfig udgivet sin første bog. En socialistisk børnebog: HVAD LÆRER VI I SKOLEN? der fik overstrømmende anmeldelser i samtiden.

 

I Scherfigs forord står der:

Den skole, I går i, er til for at gøre jer til gode borgere i samfundet. Enten skolen tilhører kommunen eller staten eller private, skal den lære jer det samme. Den skal lære jer det, som samfundet vil have, at I skal vide.

Men vi er en hel Del, som ikke er tilfredse med det nuværende samfund. Vi ser, hvordan en lille klasse mennesker har alle goder, medens de store masser kun har deres egen arbejdskraft, som de må sælge for at kunne leve. Den lille klasse mennesker, som ejer alle værdierne, får altså alle andre til at slæbe og slide for sig. Vi ser, at denne samfundsordning – den kapitalistiske samfundsordning – er tåbelig, og vi oplever daglig alle de ulykker, som denne forrykte ordning medfører: kriser, krige, arbejdsløshed o.s.v.

Ovre i Rusland har man afskaffet denne ordning og lavet et samfund, hvor alle goder tilhører dem, der arbejder, og hvor det er umuligt for nogle få snyltere at leve højt på alle de andres bekostning. Sådan ville vi også gerne have det her. Vi vil afskaffe det kapitalistiske samfund og lave et nyt. Det socialistiske samfund, hvor ingen menesker får lov at udnytte andre.

Derfor er vi ikke tilfredse med det, skolen lærer jer. Skolen er lavet af det kapitalistiske samfund, og den lærer jer kun det, som det kapitalistiske samfund vil have jer til at tro. En masse ting får I derfor slet ikke at vide, og en masse ting af det skolen lærer er ikke sandt.

Det er det, billederne i denne bog skal vise jer. De skal vise, at I ikke skal tro på alt, hvad skolen siger”

 

Scherfigs bog er udgivet i 1933 og er lavet på baggrund af tidens politiske strømninger. Scherfig var medlem af DKP, Danmarks Kommunistiske Parti, og overbevist socialist. Her benytter han SATIRE og IRONI til at politisere over skolen i samfundet, som han ser det.

Scherfig sagde om satiren: “Jeg tror satiren er lige så nyttig, når det rammer ens egne politiske heligdomme; jeg tror f.eks. der i de socialistiske verden er lige så stort et behov for satire som i vor vestlige verden. Jeg tror ikke på, at der nogensinde opstår et tusindårsrige og at verden bliver fuldkommen. Jeg tror altid der er brug for satire.”

Scherfig fik dog aldrig skabt en satire over sine egne politiske helligdomme. At han ser, at den socialistiske verden havde lige så stort et behov for satire som den vestlige, indebærer, at hans skrifter må opfattes som KONSTRUKTIONER. De repræsenterer hans egen personlige drøm om “det gode og rigtige menneske”.

 

OPGAVER:

  1. Se påtegningen yderst til højre. Beskriv hvad du ser. Hvilket Danmark skildrer Scherfig på tegningen? Hvad er det han vil fortælle om tiden?
  2. Se på tegningen nederst på siden. Til den skriver Scherfig: “Vi skal vide besked med antallet af blomsternes støvdragere og kende blodlusenes formering – men det skal holdes hemmeligt, hvordan vi selv er kommet til verden”. Hvad mener han?
  3. Er det i orden at benytte undervisningsmateriale i skolen til at fremme en bestemt politisk holdning? Hvad siger det om Scherfigs forhold til skolen? Er det det Scherfig gør her?

 

Scherfigs undertekst: Vi lærer i geografi, at vort land er det bedste og skønneste i verden og at alle folk her er lykkelige og gode -