”Høstgildet” og ”Peters Bryllup” – En dansk revolution!

I skyggen af den franske revolution sker der bemærkelsesværdige ting i København. Den ydre ramme er et kongeligt bryllup. Stedet Det Kongelige Teater og hovedmændene bag er en komponist fra Tyskland og en dansk, nationalistisk poet. Målet er et bedre samfund. Midlet – et syngespil forklædt som kongelig hyldest. Og med en vigtig revolutionær pointe. Her er historien om sangen “Hvad har stakkels Neger gjort” og om den undslupne slave Neger Martin og meget, meget mere.

 

En kongelig begivenhed

I enevældens tid var kongelige begivenheder som bryllupper rammen om store festligheder. Mange kunstværker – ikke mindst musikalske – er frembragt for at hylde en eller anden monark. I 1790 giftede kronprins Frederik sig med sin Kusine. Der var en stemning af optimisme og jubel omkring dette bryllup. Året før var bønderne blevet frie og mange håbede på at enevældens stramme tøjler ville slækkes – håbet stod til den unge prins som ved et statskup havde taget magten fra den kreds af embedsmænd som havde regeret i den sindssyge konge Christian den syvendes navn. Folket blev ikke glemt – traditionen tro blev der serveret okser på spid og kastet guldmønter i grams. Hovednummeret i festlighederne var dog J.A.P. Schulz og Thomas Thaarups nye syngespil ”Høstgildet” på det kongelige teater.

 

Det kongelige teater som samlingspunkt

Teatret i centrum af København var byens store forsamlingshus. Her mødtes byens borgere – høj som lav – til fælles underholdning og oplysning. Teatret fungerede som den tids store sociale medie. Alle havde en mening om forestillingerne og kendte roller var den tids referencer. Alle kendte en ”Jeronimus” eller ”Jean de France”. Teatret var anderledes end mange andre teater huse i Europa. Det Kongelige Teater havde nemlig en folkelig rod som det ofte ikke var tilfældet andre steder. Teatret var vokset ud af Holbergs drømme om et folkeligt teater. Senere var det også blevet Kongeligt – med hvad det indebar af kongelig underholdning. Det betød i 1700 tallet ofte opera, italiensk opera.

 

Syngespil versus opera

Opera som kunstart havde det svært i Danmark. Folk forstod ikke meningen med det sungne drama. De finere finesser i de italienske arier gik hen over hovedet på alle andre end en lille elite af veluddannede adelsfolk og embedsmænd. Opera var dog ikke ukendt i Danmark. Allerede i 1680erne havde man forsøgt – men katastrofen i 1685 hvor Sophie Amalienborg og hele operahuset brændte ned til grunden og mere end 1.000 mennesker omkom skabte en vedvarende skepsis. Opera var syndigt og katolsk! Da det imidlertid hørte sig til i de bedre kredse forsøgte senere monarker – især den italiens begejstrede konge Frederik den fjerde at genindføre opera.  På nær et enkelt højdepunkt lykkedes det ikke. I 1722 kom den Hamburgske komponist Reinhard Keiser til København og opførte en hyldest opera til Kongen og freden. Operaen ”Ulysses” var et pragtværk med en vældig pompøs ouverture for fire trompeter og pauker samt en hyldest prolog til Kongen. Pragten blev dog pillet ned da Ludvig Holberg gjorde grin med stykket i sit eget skuespil ”Ulysses von Ithaca”. Heri påpeger han en række tåbeligheder ved opera som kunstfom. Holberg var dog ikke mod musikken – han spillede selv fløjte, violin og gambe og promoverede aktivt koncerter i foreningen ”Det musicaliske Societet”. For at vise hvordan musik burde være en del af dramaet, og ikke omvendt, begyndte Holberg et samarbejde med Kastelskirkens organist C.A. Thielo om at indlægge små danse og strofiske sange i en enklere og mere folkelig stil. Mange af disse danse og sange blev populære. Samtidig var der en bevægelse i gang i Frankrig. I 1754 skrev Jean Jacques Rousseau, som jo egentlig var komponist og nodestikker, et lille en akts værk ”Le Devin du Village”. Her var handlingen lagt blandt almindelige bønder i en landsby og arierne var erstattet af enkle melodier som alle kunne synge med på. Det franske syngespil var født. Mange efterlignere kom hurtigt til: Monsigny, Gretry, og Philidor var de vigtigste.

 

Det danske syngespil og holdet bag ”Høstgildet

“Høstgildet” er skrevet som en hyldest til Kronprins Frederiks formæling i 1790. Her udtrykkes glæde over bøndernes frigørelse i 1789. Teksten er af digteren Thomas Thaarup og musikken af J.A.P. Schulz.

Johan Abraham Peter Schulz var født i 1747 i Lüneburg og blev som ung optaget af musikken. Han arbejdede i mange år i Reihnsberg hos Frederik den stores frankofile bror Heinrich. Her lærte han den franske stil at kende. Han var også en dybt religiøs mand som oprigtigt troede på det gode i mennesket – og ikke mindst harmonier og enkle melodiers evne til at højne menneskets moral og ånd. Schulz blev hentet til Danmark i 1787 for at forbedre musikken – og levere en stor opera. Det knep lidt med den store opera – men han tog straks fat på at forbedre musikken. Ved hjælp af sin kollega og ven H.O.C. Zinck der blev indkaldt som syngemester gik han i gang med at forbedre ikke bare musikken – men mennesket ved hjælp af musikken. Blandt værkerne var ”Lieder in Volkston” hvor enkle opbyggelige tekster blev sat til enkle sangbare melodier. I 1790 blev Schulz bedt om at skrive musikken til den kommende bryllupsfestlighed. Teksten skulle leveres af Thomas Thaarup.

I 1784 blev Digteren og skolelæreren Thomas Thaarup grebet af den nationale begejstring der fulgte i kølvandet på kronprinsens kup. Danskhed – bøndernes frigørelse en romantisering af almuen og oldtiden lå Thaarups hjerte nær. DA så chancen bød sig i 1790 slog han til – og skrev det hyldest epos han gik og drømte om.

 

Høstgildet

I modsætning til tidens sædvanlige operalibretto (vi kan tænke på Mozarts ”La Clemenza di Tito” som er ca samtidig) foregår ”Høstgildet” ikke i det gamle rom eller blandt guder og helte – men i en sjællandsk landsby blandt bønderne. “Høstgildets” handling er at Hans og Henrik beslutter at Anna skal giftes med Peter. Peter vil dog hellere giftes med Grethe – og Anna med Halvor. De unge appelerer til fædrenes fornuft – og de bøjer sig og alle er glade. – Stykket handler om bøndernes frigørelse – og de unges! hvis bønderne selv kan vælge – så kan deres børn vel også.

Bønderne er her en sjællandsk bonde – hans broder en Holsteensk bonde samt deres ven en Norsk bonde. Alle tre dele af det danske rige repræsenteret. Syngespillet begynder med en ouverture i folkelig stil samt en sang ”Nys fyldte skøn Sigrid det attende Aar” – Herefter bliver bønderne Hans og Henrik enige om at deres søn og datter skal giftes – uvidende om at både sønnen og datteren allerede har forlovet sig med nogle andre! Her antyder Thaarup et opgør med den udbredte praksis , det arrangerede ægteskab . Hvis fædrene får deres frihed af kongen, bør de så ikke tilstå deres børn en lignende frihed?  Teksten i syngespillet kommer med en række kontroversielle udsagn : ”Thi adel kan en bonde være”,  ”Føle kan vi under vadmels kofte”,  ”Her dannemænd står frihedsminde”. Her lægges grunden til Frihedsstøtten på Vesterbro. Men der stilles ikke for alvor spørgsmålstegn ved tingenes orden og Kongens magt og ret. Til gengæld gøres der meget ud af bøndernes og søfolkenes dobbeltrolle som soldater og rigets forsvarere. Musikken er den virkelige nyskabelse. Bortset fra gennemkomponerede ensembler som det kendes fra de franske syngespil, er de mange sange i folkelig stil en populær nyhed der straks slår an. I løbet af få år er Schulz melodier udbredte i det ganske land.

“Høstgildet” blev en kæmpe succes af flere årsager: På grund af sangene, at den foregår i en sjællandsk landsby blandt bønder, at musikken er tættere beslægtet med folkeviser end arier, og at mange af sangene er strofiske i flere vers der fortæller en selvstændig historie.

 

De medvirkende i “Høstgildet” er:

Hans – en sjællandsk bonde

Henrik – hans bror en holsteensk bonde

Tord Halvorsen – en norsk bonde

Peter – en skipper – søn af Henrik

Halvor – en garder – søn af Tord

Anna og Grethe – søstre og døtre af Hans

 

 Peters Bryllup

“Peters Bryllup” fortsætter hvor “Høstgildet” slap. Syngespillet foregår i den samme landsby. ”Peters Bryllup” indfører dog to nye elementer. Frederik, smedens søn og Neger Martin, en bortløben slave. Igen er det friheden der er i centrum. Frederik er smedens søn – og burde jo så følge i smedens fodspor og blive smed! – men Frederik har valgt at lade sig uddanne som skolelærer (Blaagaardens seminarium blev oprettet i 1791 – med det formål at uddanne en ny elite af lærere der kunne vende tilbage til landsbyerne og uddanne bønderne til et nyt liv i frihed. Skolelærerne skulle kunne fortælle om moderne landbrugsmetoder – og kunne synge og spille rent! Den første rektor var H.O.C. Zinck – syngemester) Det nævnes i syngespillet at Frederik har gjort skolen så populær, at børnene af sig selv løber glade til skolen. Helt af egen fri vilje uden tugt! Frederik ønsker at gifte sig med Cecilie , men forældrene er skeptiske, han er jo ikke smed men skolelærer! Men naturligvis bliver de gift til sidst alligevel. Andet element er Neger Martin. Danmark har som en af de første nationer i verden afskaffet handel med slaver (selve slaveriet blev først ophævet i 1848).

 

De medvirkende i ”Peters Bryllup” er:

Hans – sjællandsk bonde

Henrik – Holsteensk bonde

Peter – Skipper – søn af Henrik – skal giftes med Grethe

Halvor – gift med Anna

Anna – gift med Halvor

Hans Smed – far til Frederik

Kirsten – smedens kone

Frederik – Smedens søn –  og landsbyens nye skolelæere – forelsket i Cecilie

Cecilie – Peters søster

Neger Martin – en undsluppen slave

Jon Bådsmand

 

Handlingen i ”Peters Bryllup”:

1. Akt

Bondestue hjemme hos Anna og Halvor. Anna synger en vugge vise til deres nyfødte og Halvor og Anna udtrykker glæde og deres nyvundne lykke som ægtefolk. Hans, Henrik, Halvor og Anna udtrykker bekymring for Grethe som venter med længsel på Peter der ventes hjem fra langfart når som helst. Hans og Henrik taler om den unge Cecilie – som har et godt øje til skolelæreren Frederik – der er søn af smeden. Peter kommer hjem – og under megen ståhej og korsang af de kække sømænd og yndige jomfruer slutter 1. akt

Mellemakt: En vuggevise

2. Akt

Hos smeden og hans kone Kirsten. Frederik vil gerne giftes med Cecilie – men Henrik mener hun er for ung. De bliver dog med Annas og Halvors mellemkomst enige og alle er glade og det hele kan slutte med en fest i brudehuset. Under festlighederne bemærkes at Neger Martin er ked af det. Han synger en vise “Hvad har stakkels Neger gjort” og fortæller om sin skæbne at han var en prins i sit hjemland og skulle giftes men blev ført bort som slave – indtil han blev reddet af de kække, danske søfolk.

Mange af sangene blev populære ørehængere: “I dalens skød en hytte lå”, “Ung Adelsteen på tinge stod”, “Hvad har stakkels Neger gjort”, “I Østens sølvblå dagen smiler” og “O, hvad kan min glæde ligne”.

 

Æresport opstillet i forbindelse med kronprins Frederiks bryllup med prinsesse Marie af Hessen-Kassel