Folkestyret og Den Grundlovgivende Forsamling

Danmark ændrede sig markant i 1800-tallet. I tiden omkring 1849 florerede idéerne om demokrati og folkestyre i det meste af det vestlige Europa, og i lande somFrankrig ogTyskland havde disse idéer ført til blodige sammenstød mellem befolkningen og magthaverne. Frederik 7.var på ingenmåde interesseret i lignende sammenstød,og det fortælles derfor ofte, at demokratiet og den frie, almindelige valgret i Danmark blev indført fredeligt og med kongen som giver.

De sociale og politiske krav fik kong Frederik d. Syvende til i 1848 at udnævne det såkaldte Martsministerium, der skulle sætte rammer for en forfatning og et demokrati i Danmark. En grundlovgivende forsamling vedtog loven den 25. maj 1849, inden kongen efterfølgende skrev under den 5. juni samme år. Constantin Hansen malede billedet af den grundlovgivende forsamling på Christiansborg. Selv om der er blevet foretaget ændringer i årenes løb, har grundloven siden den 5. juni 1849 været det formelle grundlag for det danske demokrati.

Grundloven fra 1849, der efterfølgende er blevet kendt som Junigrundloven, var inspireret af andre landes forfatninger – eksempelvis Belgien og Norge – og tog udgangspunkt i ideerne om magtens tredeling i form af en udøvende, lovgivende og dømmende magt. Nogle af de centrale punkter var: Rigsdagen skulle bestå af to kamre, nemlig Folketinget og Landstinget, de borgerlige frihedsrettigheder blev slået fast: Ytrings-, forenings-, trykke- og forsamlingsfrihed og ejendomsretten var ukrænkelig.

Som Junigrundloven var udformet, var det kun et demokrati for få udvalgte: Kun ustraffede og selvforsørgende mænd over 30 år havde stemmeret til Folketinget. Alt i alt var der tale om, at ca. 15 % af befolkningen måtte stemme, mens ” fruentimmere”, forbrydere, fjolser, fattige, folkehold, fallenter og fremmede ikke nød samme privilegium. Grundloven omfattede heller ikke tyende, dvs. tjenestefolk i byen og på landet. Tyendet var fortsat underlagt eksempelvis herremanden og bonden, der havde revselsesret over tyendet. Først i forbindelse med grundlovsændringen i 1915 fik disse grupper stemmeret.

Mange af grundlovens fædre ligger begravet på Assistens Kirkegård. Flere af dem kan ses på det berømte maleri af Constantin Hansen “Den Grundlovgivende Forsamling” (Frederiksborgmuseet), heriblandt:  Willum Frederik Treschow (gravsted A81), Lauritz Nicolai Hvidt (gravsted C358), Balthazar Matthias Christensen (C509), Joachim Frederik Schouw (E509), Jacob Peter Mynster (F3), Carl Christian Georg Andræ (G810) og Johan Nicolai Madvig (J24/15).