Finn Juhl

Finn Juhl blev uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole 1930-1934 og virkede som lærer ved Skolen for Boligindretning 1945-1955. Han høstede stor anerkendelse i Danmark og internationalt for sit organiske, skulpturelle formsprog og for det frugtbare samarbejde med snedkermester Niels Vodder, der resulterede i banebrydende metoder og teknikker for fremstilling af teaktræsmøbler. Finn
Nummer
59

Finn Juhl

Finn Juhl blev uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole 1930-1934 og virkede som lærer ved Skolen for Boligindretning 1945-1955. Han høstede stor anerkendelse i Danmark og internationalt for sit organiske, skulpturelle formsprog og for det frugtbare samarbejde med snedkermester Niels Vodder, der resulterede i banebrydende metoder og teknikker for fremstilling af teaktræsmøbler. Finn Juhls møbler er kendetegnet ved en fornemmelse for materialets iboende kvaliteter. Udover møbler udførte Finn Juhl også brugskunst i glas og træ samt indretningsopgaver. Adskillige af Finn Juhls møbler er repræsenteret på museer, flere er stadig i produktion og sælges i bl.a. USA og Japan. I 1951 designede Finn Juhl indretningen til Formynderskabsrådets sal i FN’s hovedkvarter i New York. Finn Juhls hjem, som han selv tegnede og indrettede, ligger på en nabogrund til Ordrupgaard. Nu er hjemmet, grundet en privat donation, blevet en fast udstilling på Ordrupgaard.