HUSK MIG – de dødes dag

Tidspunkt: fre 1 nov kl.15:00-20:00

Kategori:


Husk Mig – De Dødes Dag Festival er en kulturfestival arrangeret af CkulturA, som inviterer publikum i alle aldre til at reflektere over døden, gennem forskellige aktiviteter for børn og voksne. I år har festivalen et særlig fokus på musikken. I den forbindelse fejres den mexicanske sangerinde Chavela Vargas, som i år ville være fyldt 100 år.

Aktiviteterne under festivalen spreder sig over fire dage, fra fredag d. 1. til mandag d. 4. november. Under festivalen kan man opleve værksteder for børn, kunstinstallationer, musik, film, og smage på mexikansk mad og drikkevarer.

 

PROGRAMMET for fredag d. 1. november, der afholdes i Kulturcentret ASSISTENS er:

Kl. 15:00 – 20:00: Traditionelt Dødes Dag alter, i år dedikeret til den mexicanske sangerinde Chavela Vargas og Kim Larsen.

 

Kl. 15.00, kl. 16.30 og kl. 18.00: Børneworkshop. Lær at pynte jeres eget eget sukkerkranium. Der er tre workshops: kl. 15:00 – kl. 16:30 – kl. 18:00, hver workshop varer ca. en time og koster 50 kr. pr. barn. Billetter købes via BILLETTO.dk

 

Kl. 15:00 – 20:00: Mexicansk food market. Smag på Mexico midt i København: – El Pastor / – Taco Pop / – Tamales Ilegales / – PacoMex / – Pan de muertos fra Maricakes.dk / – Mexicansk kunst- håndværk “de dødes dag” med Zapoteca.

 

Kl. 17:00 | kl. 18:00 | kl. 19:00: Musikkens Sjæl, Procession på kirkegården. Nærmere info kommer snart.

 

De Dødes Dag (spansk: Día de Muertos) er en mexicansk fejring som finder sted over flere dage, nemlig 31. oktober (Allehelgens aften), 1. (allehelgens dag) og 2. november (Alle sjæles dag). Fejringen er således en blanding af præcolombiansk kultur og de katolske alle sjæles dag og allehelgensdag.

Oprindelsen for fejringen i Mexico kommer fra før de spanske conquistadorer ankom til kontinentet. Der er registreret fejringer fra aztekere, mayaere, purépechaer, nahuaer og totonacaer.

De Dødes Dag blev optaget på UNESCOs liste over mesterværker i mundtlig og immateriel kulturarv i 2008.