Hans Christian Andersen event

Tidspunkt: fre 24 mar kl.17:00-19:00

Kategori:


Assistens Kirkegård var på H.C. Andersens tid et meget yndet og besøgt udflugtsmål for københavnerne. Andersens egne dagbøger er præget af en livslang fascination og optagethed af døden og dens iscenesættelse, praksis og skikke. Andersen benyttede Assistens Kirkegård som ramme i flere af sine fortællinger.

I anledning af nationaldigteren, eventyr- og skuespilforfatteren, rejseskribenten, kunstneren H. C. Andersens fødselsdag den 2. april, kan du opleve retorikstuderende Thore Keitum Fisker læse ”Historien om en moder” og ”Den lille havfrue”, og skuespiller Lukas Toya læse ”Klods-Hans” og ”Kærestefolkene”.

Arrangementet er en del af H.C. Andersen Samfundet København. H.C. ANDERSEN-SAMFUNDET er et litterært selskab, som har til formål at vække og vedligeholde interessen for og kendskabet til H.C. Andersens digtning, samt at fremme undersøgelser og studier vedrørende digterens person, liv og værker.

Gratis entré

Den lille Havfrue. Eventyret blev udgivet af C. A. Reitzels forlag d. 7 April 1837.