Flagermustur – en aften i selskab med flagermusen

Tidspunkt: fre 30 aug kl.20:00-22:00

Kategori:


I skumringen, bag de store kirkegårdsporte, inviterer vi hele familien med på flagermustur. Vi lytter efter dem med “bat-detektor”, artsbestemmer dem efter lyd og hører dem spise. En aften i selskab med flagermusen er også en aften om kirkegården i fantasien. Dan Turèll, som er begravet her, skrev en bog om vampyrer, og kirkegårde ved nattetide har altid inspireret til folkesagn og overtro.

Vi lærer om flagermusens biologi og “kulturhistorie” indenfor og møder højst sandsynligt den ægte flagermus mellem træerne udenfor.

Arrangementet er gratis og støttet af Nørrebro Lokaludvalg.

Tilmelding er nødvendig på center@assistens.dk eller tlf. 35371917