Elsk din næste som dig selv…

Tidspunkt: tirs 13 mar kl.20:00-22:30

Kategori:


Fejring af Dostojevskij på scenen

De tre sceniske værker ET LATTERLIGT MENNESKES DRØM, DEN SAGTMODIGE (KROTKAJA) og EN DRENGS HISTORIE er blevet til klassikere i dansk scenekunst som tankevækkende og anmelderroste teateroplevelser. En trilogi der søger at kaste lys over menneskets eksistens.

Det fejrer vi på en særlig teateraften i det 150 år gamle Kapel, med oplevelser der vil røre hjertet og løfte ånden. Du møder bl.a. den forhenværende ærkebiskop af Canterbury og Dostojevskij ekspert Dr. Rowan Williams; Shakespeare-eksperten, iscenesætter og dr. phil Lars Kaaber; Cand.mag, historiker, forfatter og balkan-ekspert Karsten Fledelius.

Skuespiller Viktor Melnikov og accordeonist Adam Ørvad medvirker med dramatisk- og musikalske uddrag fra de tre forestillinger.Vi byder på sommerfuglevinger og æterisk nektar i pausen.

Producent: Teaterkompagniet TELL to JOY
Arrangør: Teaterkompagniet TELL to JOY

Arrangementet vil fortrinsvist blive afviklet på engelsk. Program udleveres på aftenen.