Den fortællende Have Assistens Kirkegård

Tidspunkt: søn 3 mar kl.14:00-15:30

Kategori:


En omvisning i “DEN FORTÆLLENDE HAVE” er en omvisning på den historiske Assistens Kirkegård midt på det tæt befolkede Nørrebro. En oase på alle tider af året, hvor botaniske sjældenheder, historiske personer og kunst fra 250 år smelter sammen i en højere enhed. Assistens Kirkegård er enestående i verden: her møder den besøgende en moderne storby-kirkegård, der ved lov er opdelt i tre ligeværdige funktioner: begravelsesplads, mindepark og museum. I 2016 blev Assistens Kirkegård fredet.

Assistens Kirkegård blev indviet i 1760. Her lå de fattige, de unavngivne og dødfødte. datidens “Nørrebro” afspejlede 1700-tallets kontrastrige tilværelse. Her var kongeslottet Blågården og langs Nørre landevej lå kroer og forlystelsessteder. I 1780´erne ændrede kirkegården karakter. Det er de store gravmælers tid fra den “florissante handelsperiode”. En romantisering af haveanlæg i tiden bidrager til kirkegårdens ny-anlægning og udvidelse. Eksotiske træer og buske fra fjerne lande danner baggrund for københavnernes udflugter med madkurve og offentlig udskænkning. Kirkegården bliver til “Guldalderens kirkegård” og H.C. Andersen og Søren Kierkegaard færdes her. Kirkegården er stadig højaktuel, og aktiviteter på den rydder endnu dagens forsider. Det er i høj grad både de dødes og de levendes sted.

Med Kulturvejleder og cand.scient Christoffer Jørgensen

Billetter koster 50 kr. og købes i Centret fra kl. 13.45