Erich Erichsen, Asiatisk Kompagni og Erichsens Palæ

Arkitekten Caspar Frederik Harsdorffs tegninger til Erichsens Palæ, 1797.

 

 

Den økonomiske opblomstring i slutningen af 1700-tallet havde frembragt en skare af meget rige handelsmænd, bla. kongelig agent Erich Erichsen og sweitzeren Pierre Peschier, der lod opføre to pragtgårde langs Holmens Kanal, i nyklassisistisk stil, som private boliger, der kunne danne rammen om deres familieliv, og være deres status værdig.

Erich Erichsen (1752 – 1837) var dansk handelsmand og skibsreder. Han var født 1752 i Odense, kom tidligt til København og tog tjeneste hos et af de daværende kgl. handelskompagnier.  Han sad i perioden 1783-1792 i direktionen for Asiatisk Kompagni. Som leder af det københavnske firma C.S. Blachs Enke og Co. etablerede Erichsen sig fra 1783 i den florissante handelsperiode som Danmarks tredjestørste skibsreder – Kgl. agent. I 1786 tog han borgerskab som grosserer. Da han både syntes at have haft megen købmandsdygtighed og besad midler nok til at udnytte datidens usædvanlig gunstige konjunkturer for dansk mellemhandel og fragtfart på oversøiske pladser (i 1798 var Erichsen reder for 6 Ostindiefarere og 1 Vestindiefarer) blev han efterhånden en meget formuende og anset mand: Han udnævntes til en række vigtige offentlige hverv: 1783-92 sad han i direktionen for Asiatisk Kompagni, 1786-92 var han en af bankkommissærerne i Den kgl. oktroierede Bank i København, 1791-96 var han direktør i den dansk-norske Speciesbank, og fra 1791 af var han også blandt Grosserersocietetets ældste.

Efter 1807 oplevede skibsfarten vanskeligheder, men Erichsen tjente stadig stort på bankiervirksomhed, bl.a. ved kæmpelån til staten. Hans forretninger gik herefter stærkt tilbage, i lighed med de fleste store handelshuse. Fra regeringens side blev han hædret på forskellig vis, bl.a. ved udnævnelse først til etatsråd (1812), til Ridder af Dannebrog (1829) og slutteligt til konferensråd (1831). Nogle år efter, 7. januar 1837, døde han i sit 85. år. De generelle erhvervskriser efter 1814 samt uheldige dispositioner foretaget af hans partnere medførte imidlertid, at hans firma i 1833 gik fallit. Erich Erichsen er begravet på Assistens Kirkegård.

 

Erichsens Palæ

Erichsens Palæ blev opført 1797-99 og er det eneste patricierhus i København med en fritstående tempelfront foran facaden, blev tegnet af hofbygmester, professor C. F.Harsdorff. Erichsens Palæ er Harsdorffs sidste store klassicistiske værk, opført som en vinkelbygning for den stenrige skibsreder Agent Erichsen, efter at hans oprindelige hus lå i ruiner oven på bybranden i 1795. Arkitekten døde midt i byggeprocessen i 1799. Han nåede dog ikke at fuldføre byggeriet før sin død, hvorfor dets afslutning blev overdraget hans svigersøn, murermester G. Schaper. De seks joniske søjler er placeret på en fremspringende underbygning og gavl feltets mytologiske motiver udført af G. D. Gianelli. Her rækker videnskabens, kunstens og håndværkets gudinde, Minerva, og handelens gud, Merkur, hinanden hånden over et alter. De hvilende figurer symboliserer land og hav.

Palæet er udformet som en vinkelbygning, hvor hovedfacaden med tempelfronten vender mod Kgs. Nytorv. Langsiden mod Holmens Kanal er inddelt ved seks pilastre, og i forlængelse deraf lå oprindelig en staldbygning. Her er kun portfaget bevaret.

Da Handelsbanken 1888 overtog palæet, blev kælder og stueetagen indrettet til bankens formål og store vinduesåbninger etableredes i underetagen. Arkitekt Fr. Levy forestod 1892 ombygningen. Derimod er beletagen næsten intakt, hvor familien Erichsen havde sine festsale, spisesal med apsisformet endevæg (i hjørnet mod Laksegade) samt et pompøst soveværelse. De rige væg- og loftsmalerier med pompejanske motiver blev udført af den franske arkitekt Joseph Jacques Ramée, bistået af maleren Pierre Etienne Le Sueur med væg- og loftsdekorationer i tidens yndede pompejanske og etruskiske stil. I øvrigt blev murermester Schaper 1801 sendt til London for at købe møbler til rummenes indretning.

I 1800 havde Joseph Jacques Ramée sammen med André Masson grundlagt firmaet Masson & Ramée for at tiltrække velpolstrede kunder, der var interesserede i interiørkunst i nyeste parisiske stil. Ramée stod for den kunstneriske del, mens Masson varetog den finansielle. Firmaet leverede møbler, tapeter, porcelæn og stuk fra Frankrig samt lofts- og vægmalerier efter Ramées udkast til bygninger i Hamborg og Slesvig-Holsten og i København og omegn. En af hans samtidige skrev anerkendende: “Gode valg af mønstre og fin smag” kendetegner denne forretning, ikke mindst i sammenligning med andre, “hvis overflod af kulørte, fremmedartede forsiringer og snørklerier er […] en smagsfordærvende tendens. Udsmykningen omtales af forfatteren August Hennings, som 14. juli 1802 besøgte palæet.

Arkitekten Caspar Frederik Harsdorff er begravet på Assistens Kirkegård.

 

Asiatisk Kompagni

Det Kongelige Octroyerede Danske Asiatiske Kompagni eller blot Asiatisk Kompagni var det største af den danske merkantilismes store handelskompagnier. Det blev stiftet i 1730 med kongelig oktroj fra 1732 til afløsning for det Ostindiske Kompagni og fik 40 års monopol på dansk handel øst for Kap Det Gode Håb. Det fik ansvaret for handel med og forvaltninge af kolonien i Trankebar og med Trankebar som udgangspunkt oprettedes i 1750-erne en række “loger” andre steder i Indien. I Bengalen oprettedes således Frederiksnagore (eller: Serampore), og på Malabarkysten Calicut og College (nu Kolachal og tidl. Colachel). I 1777 overtog staten (Det kgl. ostindiske guvernement) territorierne og andre aktiver i Ostindien. Handelen på området var da allerede givet fri. Asiatisk Kompagni fortsatte i den “florissante” periode som handelskompagni med handelen på Kina. Det havde efter 1772 eneretten på handel hermed. Kompagniet havde meget store omkostninger til Frederik 5.s rytterstatue (af Saly) på Amalienborg Slotsplads. Kompagniet led kraftigt under Englandskrigene 1807-1814 og blev afviklet over en længere periode og endeligt likvideret 1843-1845. Det havde hovedsæde på Strandgade på Christianshavn i en bygning opført af Philip Lange.

Litografi af Erich Erichsen efter portræt af Friedrich Carl Gröger.Asiatisk Kompagnis hovedbygning. Maleri af Rach og Eeberg, 1738. Nationalmuseet.Plafondmaleri udført af arkitekten Joseph Jacques Ramée til Erichsens Palæ. Nationalmuseet.Interiørfoto fra Erichsens Palæ. Nationalmuseet.Originaltegning af Ramée til luksusbadeværelse, 1802. Samlingen af arkitekturtegninger.