J.F.H de Drevon

Frédéric de Conincks ungdomsven Jean Frédéric Henry de Drevon (1734-1797) boede hos familien de Coninck 1782-1786 og planlagde det romantiske engelske haveanlæg omkring Næsseslottet. Støttet af tegninger af bygninger og monumenter og af detaljerede kort indeholder Drevons beskrivelse en enestående, detaljeret dokumentation af den landskabelige, romantiske have. Helt i tidens stil, og inspirret af filosoffen Rousseau, benytter Drevon sig af et “vandringstema”, og forestiller sig på galant og følsom vis, at han i beskrivelsen af havens herligheder ledsager de Conincks svigerinde, Caroline de Joncourt på en promenade gennem parken. Undervejs udpeger han for hende de bedste udsigter og oplevelser. Drevon benytter her en yndet litterær genre.

Til hvem kan jeg med større ret dedicere denne beskrivelse af Dronninggaard end til Dem, mademoiselle, som så vel ved at værdsætte dens skønheder, og som har udvist så stor interesse over for ejerne. Modtag den som pant på min anerkendelse af de behagelige stunder, som De har tilladt mig at tilbringe i Deres selskab og med Deres konversation. Jeg vil føle mig lykkelig, hvis dette lille arbejde kan bidrage til Deres behag ved en gang at genkalde for Dem de forskellige promenader, som De har gjort med slægtninge, som elsker Dem inderligt, og med venner, som skatter Dem, og hos hvem Deres afrejse vil fremkalde den heftigste beklagelse. Jeg vil føle mig meget smigret, hvis den samtidig, Mademoiselle, hos Dem vækker erindringen om den, som har taget sig den frihed at tilbyde Dem den, og hvis respekt og venskab ikke ophører før livet ophører. Jeg har dne ære at kalde mig, Mademoiselle, Deres meget ydmyge og meget lydige tjener. I.F.H. de Drevon, København, den 25. april 1786“.

De mange elementer i beskrivelsen af haveanlægget skulle tale til det følsomme sind, som parkens idégrundlag var nydelse og tankevirksomhed. Her kunne der leges, leves og føles tæt på det enfoldige, flittige bondeliv og fjernt fra storbyens trængsler og embedsforretningernes besværligheder. De store landskabsindtryk med en rummelig park og mange skjulesteder er helt i den romantiske stil. Det såkaldte engelske haveanlæg.

Fra menageriet fører stien efter en lille afstikker, hvor man kan nyde en meget charmerende udsigt, til en rotonde af meget høje, tætte træer, som man først får øje på, når man er der; denne rotonde er åben fortil, alléen, som fører til de engelske have, ender der, og obelisken, som vi allerede har omtalt, står i midten af rotonden og tjener som udsigtspunkt til hovedbygningen

Af Drevons beskrivelse af Dronninggaard fremgår de Conincks tidstypiske interesse og støtte til kunsten ved at bede fremtrædende kunstnere udføre søjler og monumenter til ejendommen. Kunstværker, der skulle tale til vandrerens følelser. En landskabelig have kan måske beskrives som en slags tankens Tivoli. Blandt kunstnerne der bidrog til stemningen var Johannes Wiedewelt, Carl Frederik Stanley og Herman Treschow som mestre for mindesmærker og monumenter i parken.

Til beplantning af parken lod de Coninck sine skibe hjembringe sjældne planter og træer fra fjerne egne. En del af disse træer er endnu bevaret.

At så mange personer besøgte og beskrev Dronninggaard, må man tage som et udtryk for landstedets berømmelse og for de Conincks betydningsfuldhed i tiden.

I værket beskriver de Drevon: Smedejernsgitterlågen, avlsgården, planteskolen, Egebakken, Næsset, kanalen, træbroerne over kanalen, portlågen, Carolinenberg, brohusene, køkkenhaven, drivhuset, gartnerboligen, hestestalde og vognport, plænen foran Næsseslottet, Kaninholmen, plænen bag Næseslottet, de seks lindealléer, den engelske have, smedjen, bådehuset, arkaden, den åbne pavillon, menageriet, obelisken, Cap Elking, karpedammen, Egelysthuset, Cap Drevon, Chevalierøen, det kinesiske lysthus, lunden af indelandske træer, volièren, vasen med vinstokkene, søjle til ære for handel og søfart, Pan Hermen, damebadet, planteskoleskoven, Louisiana, Frederikshaven, Rudemarksskoven, Djævlebroen, eremithytten, eremittens udsigtspunkt, eremittens grotte, eremittens gravsted, tempelruinen, dansepladsen, Garrisonskoven, pilelysthuset, Mariannes salon, skydehøjen og Henriettelunden.

Dronninggaard ved Furesøen. Akvarel af Ole Jørgen Rawert 1838.Erik Pauelsen (1749-1790). Prospekt fra Dronninggaard over Furesøen. I forgrunden Chevallier øen med det kinesiske lysthus, 1786. prospekt over egnen omkring Næsseslottet. I den landlige idyl høster bønderne glad deres korn. prospekt af Erik Pauelsen til Dronninggaard-salonen i Moltkes palæ.Tegning til obelisken i Næsseslottets have. Udsnit af Daniel Ormes portræt af de Coninck. Ud af vinduet ses Chevalier øen og Furesøen.