Den sorte skole

Scherfigs tredje roman, ”Det forsømte Foraar” (1940), er en hård satire over den samtidige autoritære pædagogik i skolen på Scherfigs egen tid. Det er den sorte skole, der afretter og ensretter børnene og kvæler deres fantasi. Romanen tilspidser Scherfigs egne erfaringer fra mellemskole- og gymnasietiden på Metropolitanskolen i København. Den skabte store overskrifter og debat ved udgivelsen. Skolens lærere protesterede, og Statsradiofonien aflyste en planlagt oplæsning i radioen. Siden er bogen blevet en moderne klassiker. Historien begynder med et mord. Den gamle lektor Blomme dør efter at have spist et forgiftet maltbolsje. Først ved et 25 års studenterjubilæum kommer det frem, hvem i klassen der slog den sadistiske tyran ihjel. I flashbacks skildres uhyrlige skoleoplevelser, der har indprentet sig hos de voksne og forkrøblet dem.

 

I den følgende tekst beskriver Scherfig en ganske almindelig morgen. (Det forsømte forår, Gyldendal 1962, s.50 – 52)

Der er et vækkeur der ringer i mørket. Man er ikke med det samme klar over, hvad det er. Man føler bare et stærkt ubehag. Det gør helt ondt. Og så ved man pludselig, at det er vækkeuret. Man er vendt tilbage til jorden. Man var langt langt borte. Man drømte noget, men nu kan man ikke huske hvad det var. Og det kimer larmende derude i mørket og kulden. Det er en ny dag, der begynder for jordens børn.

Man har ligesom kvalme af søvnighed. Det ville være så velsignet at vende sig om under den varme dyne og svinde væk. Lade sig synke tilbage i ubevidstheden. Måske kunne man rekonstruere den drøm, man havde.

 – Men så skynd dig dog at stå op! – råber en stemme. – Den er over halv. Du kommer for sent.-

Og så må man tænke intensivt på nærværende. Lad os se, det er matematik, man skal have i første time, og man må lige gennemgå det endnu engang. Man må tvinge sig til at huske, hvordan det nu er, det hænger sammen. Forstå det kan man ikke. Men man må huske, at når to sekanter skærer hinanden er produktet af den ene sekant og dens uden for cirklen liggende stykke lig produktet af den anden sekant og dens uden for cirklen liggende stykke, og tangenten er mellemproportional mellem hele sekanten og dens uden for cirklen liggende stykke. Det kan under ét udtrykkes således, at når en cirkel skærer flere rette linier, der udgår fra samme punkt, er produktet af de to stykker, der afskæres på hver linie, regnede fra det faste punkt til et af cirklens skæringspunkter, det samme for alle linierne, og dette produkt kaldes punktets potens med hensyn til cirklen. Ved at trække linien genem centreum ser man let, at..

 – Man læser ikke, når man spiser! Så har man ingen nytte af maden. Der var tid nok i går til at læse lektierne, men da havde du så travlt med at lege med noget. Du sagde ork, du kunne det hele. Sådan er det altid! –

Der står et ur på skabet i spisestuen, og mens havregrøden spises, drejer viseren sig. Man sluger grøden og brænder sig, men der er ikke tid til at spise den stille og roligt.

Man går ikke til skole. Man løber. Gennem mørket og regntågen. 200 små mænd løber imod samme mål. Fra alle kanter af byen styrer man mod den grå bygning på Frue Plads. Man holder øje med ure, der findes på vejen. Man ved nøjagtigt, hvad klokken skal være på rutens forskellige punkter, og møder hver morgen de samme mennesker på bestemte steder. Folke, der går til kontor. Børn, der går til andre skoler. Hver eneste dag ser man  dem, og kan anstille sine beregninger angående tiden efter dem. Gennem våde gader tramper 200 drenge. De slæber deres lærdom med sig i tasker og mapper og rygsække, så de er helt skæve af lærdom. Plan-geometri og verdenshistorie og latinsk grammatik og franske læsestykker og engelsk begynderbog og Caesars gallerkrige og Sundorphs fysik og Weiss´ kemi og Kroghs fysiologi og Kapers stiløvelse og Luthers katekismus. De puster under byrden af kultur og dannelse og penalhuse og stilebøger og regnehæfter.

Af sted, af sted gennem gaderne jager de. Gennem novembertågen og mørket. I regnslag og fedtlæderstøvler. En har smørrebrød i hånden, som han ikke nåede at få spist derhjemme. En har en matematikbog og læser, mens han løber. – Se dig dog for, dreng!-

Nogle bor så langt væk, at de må køre i sporvogn og har månedskort i en snor. Og de sidder i den overfyldte morgensporvogn og læser gallerkrige og tysk. Nogle styrer på cykler igennem trafikken. Foran sporvogne og biler på den fedtede asfalt. Penalhuset rasler i deres rygsæk, og madpakken bliver flad mellem bøgerne. Af sted, af sted.”

OPGAVER:

  1. Analyser teksten. Led efter symboler.
  2. Hvad symboliserer uret? Hvad tror du Scherfig vil fortælle med det gennemgående begreb “tid”?
  3. Hvad symboliserer vendingen “200 små mænd løber mod det samme mål“? “Gennem våde gader tramper 200 drenge“?
  4. Hvad vil Scherfig understrege med afsnittet om matematik?
  5. Hvad får du ud af sætningen: – Man læser ikke, når man spiser! Så har man ingen nytte af maden.
  6. Hvordan forstår du sætningen: “De slæber deres lærdom med sig i tasker og mapper og rygsække, så de er helt skæve af lærdom” 
  7. Hvad er et flashback?

 

Det forsømte Forår blander forskellige af mellemkrigstidens romangenrer: kollektivromanen og kriminalromanen. Dertil kommer Scherfigs varemærke: satiren, der med tråde tilbage i litteraturhistorien, til Holberg og Pontoppidan, underminerer de gældende normer og autoriteter. Resultatet er en række uforglemmelige optrin og ætsende personkarakteristikker.

“Disciplina Solerti Fingitur Ingenium står der i bronzebogstaver over skolens klassiske facade. Det betyder sådan noget som, at øretæver er godt for den åndelige udvikling.

Det er en skole med traditioner. Der bliver talt om traditionerne ved alle skolens afslutningsfester. Og traditionerne bliver erindret og besunget hver gang, skolen fejrer et jubilæum. Og der er udgivet bøger og festskrifter om skolens traditioner. Og der kan man læse om ris og ferle og tamp og rotting.

I det 15. århundrede skal en ivrig  hører være kommet til at slå en dreng ihjel. Og en nidkær rektor siges engang at have revet et øre af en dreng.

Det gør rektor ikke mere. Og ferle og tamp er også afskaffet ifølge en kongelig kommissions beslutning. Nu må rektor nøjes med at bruge hænderne.

Hans videnskabelige speciale er undersøgelser angående pendulsvingninger. Og han kan svinge sine arme, så lussingerne rammer præcist og med stor kraft.

Rektors hænder er meget store og buttede. Der er smæld i hans lussinger.

Men rektor er trods traditionerne mere human end sine forgængere i svundne arhundreder. Når han f.eks. skal slå en dreng med briller, så beordrer han ham først til at tage brillerne af”(Det forsømte forår, 16. kapitel)

 

OPGAVER:

  • Analyser teksten. Hvilken genre bruger Scherfig her?
  • Hvorfor bruge gamle begreber som “ris, ferle, tamp og rotting” i en tekst om skolens traditioner?

 

Til højre på siden er to gamle fotos af et klasselokale. Se på billederne, beskriv dem og lav en analyse. Diskuter forskellene og hvad det siger om samfundet. Har skolen ændret sig i forhold til nutiden? Romantiserer Scherfig ønsket om barnets vilkår og skolegang i fremtiden?

Den sorte skoleScherfig maler en scene fra den afrikanske savanne i et stort, lyst klasselokale