Dehns Palæ, planteren MacEvoys københavner hjem

Møbeltegning udført af arkitekten G.F. Hetsch samtidigt med udsmykningsopgaven af Dehns palæ for Christopher MacEvoy. Kunstakademiets samling af arkitekturtegninger.

Dehns Palæ opførtes som pendant til “Bernstorffs Palæ”. Gennem deres bygningshistorie er de to palæer knyttet sammen, idet bygherrerne Frederik Ludvig v. Dehn og Johan Hartvig Ernst Bernstorff valgte samme arkitekt, Johann Gottfried Rosenberg. De to standspersoner, der begge nød titlen baron og gehejmeråd, kunne også enes om at opføre deres huse på samme tid og lade arkitekt Rosenberg foretage en række fællesindkøb af byggematerialer. Projekterne til byggerierne kom også lige hurtigt gennem bureaukratiets maskineri, for Eigtved, som havde ansvaret for hele Frederiksstadens planlægning, skrev 1753 til magistraten, at “Facadetegningerne for Deres Excellencer, Gehejmeråder og Baroner v. Dehn og Bernstorffs Bygninger har jeg som sædvanlig til Stadsbygmesteren paategnet”

Dehns palæ stod færdigt i 1755. Palæet var opbygget af tre pavilloner forbundet ved lavere mellembygninger, i en blanding af rokoko og tidlig nyklassicisme. To hovedindgange var indrettet i Dehns Palæ, henholdsvis i den trefags vestibule i midterpavillonen og i den nordre pavillon, hvor den fine marmortrappe endnu er bevaret. Ad marmortrappen førtes man op til beletagens repræsentationsrum.

Hvad angår de øvrige interiører i det dehnske palæ, er alt siden ændret. I beletagen blev i 1800-tallets første halvdel indrettet en række meget smukke rum af arkitekten G. F. Hetsch. Det skete på foranledning af ejeren, ”planter” Christopher MacEvoy, som var søn af en skotsk plantageejer på de Dansk Vestindiske Øer og havde bosat sig i København. Han havde købt palæet af prinsesse Louisa Augusta, Kong Frederik d. Sjettes halvsøster. En række signerede tegninger til ombygningen, nu i Designmuseum Danmarks eje, vidner om den store omhu, hvormed Hetsch arbejdede. Indretningen må være påbegyndt i midten af 1820rne.

Et af de smukkeste interiører er det lille kabinet, som udstyredes med tøndehvælvet loft og grisaillemalerier over dør og vestvæg. I andre rum forgyldtes de rigt udsmykkede gipslofter og i hele beletagen indsattes brede, dobbelte døre i fuld mahogni. MacEvoy henlevede sine sidste år i disse omgivelser i stor ødselhed og døde 1838. Hetsch-interiørerne er endnu bevaret og kaster lys over den interiørstil, som prægede C. F. Hansens Christiansborg, for Hetsch var svigersøn til den danske nyklassicismes store mester og har haft lejlighed til at medvirke ved slottets udsmykning.

Flere nye ejere fulgte på skift i 1840rne og videre frem, indtil hofpianofortefabrikant Frederik Møller 1872 rykkede ind. Han lod stueetagen indrette til sin klaverfabrik (Hornung & Møller), mens 1. etagen udlejedes til Musikkonservatoriet. Det berømte firma virkede i huset indtil 1976 og ejendommen ejes nu af Danmarks Apotekerforening.

Plafonddetalje af G.F. Hetsch rigt forgyldte og dekorerede loftsudsmykning til MacEoys hjemOriginaludkast af arkitekten G.F. Hetsch til en kandelaber