• Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • .
  • .
  • .
  • .
  • .

Kulturcentret Assistens’ blog


Metro-lastbil smadrer fredet kirkegårdsmur

Hvordan kan det ske, at en lastbil smadrer ind i en mur, uden at den der kører lastbilen meddeler, at der er sket en påkørsel? Sikkerheden omkring METRO-byggeriet har været påtalt flere steder i København. Nu kniber det åbenbart også på Assistens Kirkegård. Det var en forbipasserende, der tog kontakt til os i Kulturcentret ASSISTENS med besked om, hvad der var sket. Vi rettede så henvendelse til Center for Kirkegårde, der straks fik området afspærret. Det virker som om, at der er procedurer, der trænger til en opstramning hos METRO-byggeriet!

Muren, som det drejer sig om, blev bygget i 1880 – tegnet af arkitekt Anton Møller (1844 – 1890). Samme Anton Møller stod for ombygning i Kapellet med indsætning af “kassetteloft” i det højloftede hovedskib, der var åbent til kip indtil 1888 og for udbygningen af inspektørboligen mod Kapelvej. Anton Møller er nu begravet på Assistens Kirkegård. Vi håber, at han ikke roterer i sin grav!

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Boresnegl hos de døde – hvil i fred

I de kommende uger foretager Metroselskabet en række boringer på Assistens Kirkegård. Boringerne bliver udført på stierne og skal bruges til at overvåge det fremtidige tunnelborearbejde fra Nørrebros Runddel til Nuuks Plads. Borearbejde indledes med forgravninger for at sikre, at de kommende boringer ikke ødelægger eventuelle forsyningslinjer til vand og el og for at installere en tørbrønd med dæksel. Hver forgravning bliver tilbagefyldt og retableret samme dag.

Forgravningerne forventes at gå i gang omkring den 20. februar 2013 og selve borearbejdet omkring den 25. februar 2013. Arbejdet forventes at tage fire til fem uger og gennemføres kun i dagtimerne. Enkelte stier vil være afspærret for gennemgående trafik.

Som det fremgår af Metroselskabets tekst bores der nu huller flere steder på kirkegården. Vi savner at få at vide hvor dybt man egentlig graver og hvorvidt Københavns Museum er varskoet?

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Lokalplan vedtaget

Borgerrepræsentationen har den 13. december 2012 vedtaget lokalplan nr. 488 Nørrebros Runddel Metrostationsplads.

Det betyder, at området omkring den nye metrostation “Runddelen” indrettes til park, plads og opholdsareal for metrostationen med hvad dertil hører af cykelparkering, sti- og gangareal. I den nu fredede “Graverbolig” – Nørrebros ældste bevarede bygning – forestiller man sig evt. café eller anden servicefunktion.

Det er imidlertid værd at lægge mærke til plantegningen side 4, hvor hele den historiske Assistens Kirkegård fremtidige opdeling i park, kirkegård og metro/trafikområde er indtegnet.

Se lokalplanen HER

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Agent på kirkegården

En gravstedsinskription kan få mange tolkninger. I dag vakte gravstenen – i muren mod Nørrebrogade på kirkegårdens ældste afsnit – over ”Agent og Viinhandler” stor interesse blandt eleverne fra 4. klasse på Lindehøjskolen i Herlev.

Agent 007 filmkavalkaden i anledning af 50-året for 007 har sat sig spor! At det var en helt anden slags ”agent”, der lå under jorden fik vi så en snak om.

Billedet foroven viser gravstedet for kgl. agent og vinhandler Johan Klingberg og hustru Anna Catharina sidste sommer. Læg mærke til vinranken.

Johan Klingberg, der havde sit agentur (kongeligt bemyndiget handelsvirksomhed) i Næstved og sin vinhandel i St. Kongensgade nr. 45-46 i København, blev portrætteret af Jens Juel i 1767.

Han blev begravet fra Trinitatis Kirke i 1817, i et gravsted der var købt allerede i 1796.

 

På gravstenen kan man læse: ” VANDRER! HER IBLANDT TRÆERNE/ ERE DE ELYSISKE EGNE/ VED DISSES RØDDER FORRAADNE/ AANDER-BOLIGERNE-/VEL! DIG! NAAR DU HER/ VAKT TIL ALVORLIGE TANKER/ ENDNU ROLIG KAN FORLYSTE DIG/ VED STEDETS YNDE/ UDEN AT FØLE GRUND TIL FOR TIDEN/ AT ØNSKE/ ELLER AARSAG, OMSIDER AT GRUE/ FOR FORVANDLINGEN”

 

 

 

 

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Glædelig jul og godt nytår

Kulturcentret ASSISTENS ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Vores program for 2013 er ved at være på plads. Arrangementerne under Forskningens Døgn, Copenhagen Jazz Festival, Søren Kierkegaard 2013 fejringen, Golden Days, Copenhagen Opera Festival, København læser og Folkeuniversitetet bliver lagt på hjemmesiden, så snart de sidste aftaler er på plads.

Vi glæder os til at se jer til vores aktiviteter i Kapellet og på Assistens Kirkegård i 2013.

 

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Rosetvinduet i Kulturcentret ASSISTENS

Til et tema om markante vinduer i bladet SAMVIRKE, oktober 2012 fortalte Gitte Lunding om rosetvinduet i gavlen i Kapellet. Det vindue der også er Kulturcentrets markante logo.

Vinduet er et rosetvindue fremstillet i 1868 i støbejern. Det forestiller en stiliseret blomst, og det kraftige kors i cirklen er et soltegn” oplyste centerleder Gitte Lunding.

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Findes der juleengle?

I går fik vi i Kulturcentret ASSISTENS besøg af juleenglen. Det skete ved en sammenkomst for venner og samarbejdspartnere, der trods vejret var mødt op til et par timers julehygge med hvid glögg og Madam Mangors vanillekranse. Juleenglen i skikkelse af sopranen Helle Thun sang julesange med tekster der omhandlede engle.

CJ

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Memento Mori

Netop hjemkommet fra Rom, hvor der var to-cifrede plusgrader, er kontrasten til sneen på Assistens Kirkegård stor. Vores nøgterne, protestantiske kirkegårdstradition bliver også sat i perspektiv, når man besøger cappucinermunkene i krypten under kirken Maria della Concezione. Her fortæller de døde munke:” Hvad I er, var vi. Hvad vi er, bliver I”. Et Memento Mori der ikke er til at misforstå!

GL

Relaterede emner
Kirkegården i dag
Forskning

Transport af kister

Med jævne mellemrum bliver forhold omkring døden nyhedsaktuelle og rammer de skrevne og elektroniske medier. Senest er det spørgsmålet om, hvorfor det vække modstand i Danmark at transportere flere kister i samme ligvogn, når det kan lade sig gøre i Sverige.

I Kulturcentret ASSISTENS bliver vi kontaktet af journalister med uddybende spørgsmål til tendenser i den danske dødskultur flere gange om måneden. Når døden er blevet ”aktuel”, er der flere gange om ugen.

Transportspørgsmålet er blevet aktuelt med opførelsen af det nye, store miljørigtige krematorium i Ringsted. Hertil skal der fragtes kister over lange afstande fra hele Sjælland – eksempelvis helt fra Helsingør.

Hvorfor er der modstand mod noget, der helt rationelt er en god idé? En forklaring kan være, at vi gerne vil gøre døden til et personligt og ”individuelt” anliggende i Danmark. Vi vil gerne selv træffe beslutninger og tage stilling, mens vi er i live. Det kan man blandt andet gøre ved at udtrykke sine ønsker på skrift i ”Ønsker til min begravelse/bisættelse”. Heri er blandt andet punktet ”Rustvognen skal køre forbi”. Teksten lyder: ”Du kan ønske, om kisten i forbindelse med ceremonien/højtideligheden skal køre forbi et eller flere steder i lokalområdet, som du har følt dig særligt knyttet til. Måske dit hjem, en park, din arbejdsplads eller lignende”. Det taler til følelserne og ikke til en rationel transport.

Selv om liget altså kan tage ”den langsomme vej” i den første rustvogn, køres kisten ”Bound for Ringsted” herefter til ”opsamlingssteder”, hvor kisterne ”lades om” til andre køretøjer. Nu med plads til flere kister. Selve tanken om ”omladning” af kister er noget, der giver folk kedelige associationer! Hvem har ikke mistet en kuffert under transit, eller har måttet vente på en pakke fra en fragtmandscentral, hvor pakken har været ud og ind af forskellige transportmidler? Det har ikke noget at gøre med, hvorvidt sådan noget overhovedet kan ske for en kiste. Det drejer sig, vil jeg mene, om, at vi med ønsket om en rationel transport, blander nogle rationaler sammen, som idémæssigt ikke hører sammen. En kiste med en afdød associeres ikke almindeligvis med ”transport”.

Så er det gode spørgsmål naturligvis, hvorfor kan man så gøre det i Sverige?

Læs POLITIKEN i den nærmeste fremtid for at få svar på det!

Gitte Lunding

 

 

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


De franske og belgiske soldatergrave

Så blev det igen d. 11. november. I forbindelse med våbenstilstandsdagen og markeringen af 1. Verdens krigs afslutning (11. november kl. 11) mindedes repræsentanter fra flere nationer i dag – d. 12. november – de franske og belgiske soldater. De soldater der er begravet på Assistens Kirkegård døde tragisk efter krigens afslutning af den spanske syge i København. Der deltog skolebørn fra Den Franske Skole, repræsentanter fra de danske værn og veteranforeninger samt ambassadører og repræsentanter fra Frankrig, Belgien, Tyskland og USA.

Relaterede emner
De franske og belgiske soldatergrave
Side 5 af 6« første...23456