• Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • .
  • .
  • .
  • .
  • .

Kulturcentret Assistens’ blog


Den digitale kirkegårdskultur

Årsskriftet “Kirkegårdskultur 2015/16” er netop udkommet. Digital designingeniør og Ph.d. ved Aalborg Universitet Jakob Borrits Sabra, der i sin forskning har benyttede Centrets formidling som empiri, har i en artikel opsummeret hvordan sociale medier kan forstærke gravminderne. I artiklen beskæftiger han sig også med hvorvidt kirkegårde “murer sig ind i sig selv”:

“Politisk og kulturelt bliver kirkegården oftest betragtet som et rum og en institution for sig. denne særstatus er både kirkegårdens styrke og dens svaghed. I alle andre byrum og politiske institutiner, mødes beslutningstagerne og medarbejderne af divergerende offentlige holdninger, der skaber uenighed og konflikt, og som efterfølgende mægles og løses. I kraft af kirkegårdens funktion som begravelsesplads bliver den ofte behandlet med en særlig form for ømhed, hvor man for enhver pris i sin planlægning forsøger at forsikre sig mod forurettede gravstedsejere og klagesager. Ved at opfatte og indrette kirkegården som et mono-funktionelt sted og behandle dets brugere m,ed fløjlshandsker, risikerer man at gøre sig selv en bjørnetjeneste. man risikerer at vende sig bort fra sine omgivelser og skabe et ensomt by- og minderum, hvor det bliver svært at interagere aktivt med det omkringliggende samfund. det er derimod menneskers diversitet, forskellige karaktertræk og holdninger, der skaber inspiration og refleksion – det gælder både i livet og i døden”. (Kirkegårdskultur 2015, s.102-3).

Assistens Kirkegård i København har heldigvis en multifunktionel anvendelse. Dette er netop blevet præciseret i den vedtagne 50-års plan for kirkegårdens anvendelse. Se den HER

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Aktiv kulturarv

Assistens Kirkegård er både som byrum og erindringsrum noget helt særligt. Kulturarven her er en aktiv arv. En arv, der bliver forvaltet, både af lokale nørrebroere, der med stor kærlighed bruger stedet som deres eget, særlige haverum. Af turister fra ind og udland og af de mange menesker, der har deres egen personlige fortælling knyttet til kirkegårdens begravede.

Kulturarv er det grundlag, vi står på, og hvorfra vi fortæller vores fælles historie. På Assistens Kirkegård er der rigeligt at tage af, når fortællingen om, hvad der har skabt os som samfund, skal fortælles. Kirkegården fortæller både om “hine tider” og om, hvad der sker netop nu. Hvis man vil vide, hvilken vej udviklingen går på begravelsesområdet, er Assistens Kirkegård et godt sted at begynde.

Assistens Kirkegård er i dag begravelsesplads, park, udflugtsmål og uformelt læringsmiljø med videnspædagogiske aktiviteter, der udgår fra det tidligere begravelseskapel. Emner, begivenheder og personer med relation til kirkegården gøres nærværende gennem kulturoplevelser i Kapellet og gennem de film, der kan opleves på kirkegården.

Den store historie får krop og mæle gennem de mange små historier om tendenser igennem skiftende tider, om steder, begivenheder og personer.

I Kulturcentret er vi glade for, at Golden Days Festivalen i år sætter fokus på kulturarven og hvordan vi forvalter den. En fantastisk kirkegård fortjener et fantastisk debatpanel. Søndag d. 20. september diskuterer vi, hvad det er der gør Assistens Kirkegård så enestående.

Kom og vær med

 

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Kulturarven på festival

Fra  4. til 20. september sætter kulturinstitutioner landet over fokus på kulturarven med Golden Days Festivalen “Important Shit”. Centret deltager med flere arrangementer. Se hele festivalens program HER

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Bag om Louise og kongen

Kom med bag kameraet på optagelserne til den første film i vores Nordea Fonds-støttede formidlingsprojekt. Projektet “Levende fortællinger på tværs af tid og rum 2. del” konkretiseres i 32 nye film i et samarbejde med KeepTalking samt et aktivitets- og læringsspil med LUCUS. Projektet afsluttes august 2016.

Vi ønsker at invitere på en dannelsesrejse. At præsentere besøgende og andre for kulturarven på en måde som er interessant og relevant. Med lyd og billeder vækker vi de støvede arkivalier til live. De afdøde låner os deres livshistorier, og vi lader filmmediet gøre dem levende. Vi ønsker med projektet at give unge og ældre en oplevelse af historiske sammenhænge. Ved at præsentere kulturarven på en ny måde kan vi være med til at give pejlemærker i en ellers fragmenteret verden.

Kulturcentret ASSISTENS modtog i perioden oktober 2011 – maj 2013 fondsstøtte fra Nordea Fonden til projektet ”Levende fortællinger på tværs af tid og rum”. Støtten blev givet til udvikling og implementering af stedspecifik, digital audiovisuel formidling af natur- og kulturarv på Assistens Kirkegård. Det digitale formidlingsprojekt er det første på en dansk kirkegård, og adskiller sig fra andre digitale formidlingsprojekter ved et fokus på vidensbaseret indhold i den gode filmhistorie. Med projektet ”Levende fortællinger på tværs af tid og rum” er Centrets formidling nået ud til en bredere del af befolkningen med audiovisuelle narrativer via nye medier.

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Louise og kongen

Grundlovsændringen i 1915 skabte helt nye forudsætninger gennem demokratiske rettigheder til fruentimmer, fattige og andre. I Louise og kongen går vi tilbage til grundloven i 1849 og fortæller historien om Louise Rasmussen der arbejdede sig frem med de erhverv som var åbne for kvinder: teatret og modeverdenen, der af datidens samfund blev betragtet som nærmest prostitution. Louise Rasmussen nød protektion fra højeste sted: Prins Frederik, den senere Kong Frederik d. Syvende, og Carl Berling, kammerherre og direktør for Berlingske Tidende. Hun blev en af tidens mest magtfulde og forhadte kvindeskikkelser. Hendes moder, Juliane Caroline Rasmussen samt Carl Berlings fader, Carl Christian, er begge begravet på Assistens Kirkegård. Louise Ramsussen, der senere blev baronesse, fik ved giftermålet med kongen titel af Lensgrevinde Danner. Hendes rolle i enevældens ophør og som støtte for sin mand, Kong Frederik d. Syvende, var betydelig.

Relaterede emner
Folkestyret og Den Grundlovgivende Forsamling
Fruentimmers valgret
Grundloven, Frederik d. Syvende og grevinde Danner

Dagmar Hansen

Syngepigen fra Stefanskirken blev verdensstjerne og Danmarks første sex-symbol. I en tid hvor kvinders juridiske rettigheder var lig nul, karrieremulighederne få og status betinget af mandens succes, er Dagmar Hansen en ener. Hun var stærk som mønsterbryder, gjorde hvad hun selv ville og udviklede endda tidens første merchandise: postkort med sig selv.

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Ny hundelufterkampagne

Ved indgangene på kirkegården har Københavns Kommune opsat skilte/ bannere med en venlig påmindelse om, at hunde skal føres i snor på kirkegården. Så undgår vi forhåbentligt, både hundens efterladenskaber på grave, stier og plæner, og hundepoter der graver på gravstederne!

 

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Wagner på Assistens Kirkegård?

I år kan vi fejre komponisten Richard Wagners 200-års fødselsdag. Der findes flere personer på Assistens Kirkegård, som på den ene eller anden måde kom i kontakt med Wagner, det være sig socialt eller kunstnerisk.

De to mest berømte er forfatteren og digteren H.C. Andersen og heltetenoren Lauritz Melchior.

Førstnævnte rejste Europa tyndt og  besøgte Wagner på en rejse til Zürich. Fredag d. 24. august 1855 skriver han:

Besøgt Componisten Wagner, der tog venligt mod mig, jeg blev der en god halv Time og lovede i Dag at sende ham Hartmanns Sørgemarch over Thorvaldsen”.

H.C. Andersen var ikke udelt begejstret for Wagners musik. Hans samtid foretrak Wagner frem for Mozart – som Andersen bedst kunne lide. Andersen kaldte Wagner for en “effect Componist”.

 

Relaterede emner
Lauritz Melchior
Derfor forlod Melchior Tyskland i 1939
Lauritz Melchior og "The Met"
Lauritz Melchior kronologisk

Winterstürme

I dag d. 18. marts er det præcis 40 år siden den verdensberømte, danske operasanger Lauritz Melchior døde.

Da naturen havde skabt Melchior, knuste den støbeformen og smed den væk – den dag i dag har han ingen afløser” (Sagt af musikhistoriker Michael Scott)

Lauritz Melchiors musikalitet viste sig tidligt. Heldigvis havde hans far ansat en dygtig hushjælp, Kristine Jensen, som tilfældigvis skrev århundredets bestseller “Frk. Jensens kogebog”. Derfor var det hushjælpen der kom til at betale for Lauritz sanguddannelse. Laurits begyndte i det brødløse barytonfag og blev senere verdensberømt heltetenor. I mere end et halvt århundrede satte Melchior dagsordenen for Wagners store roller. Han optrådte 223 gange som Tristan, 183 gange som Siegmund, 144 gange i Tannhäuser, 128 gange i Siegfried, 107 gange i rollen som ældre Siegfried i “Götterdämmerung”, 106 gange i Lohengrin, 81 gange i Parsifal. Dertil kom flere end 2000 koncerter samt flere partier i Verdis operaer Othello og Aïda – heraf 519 gange på Metropolitan Operaen i New York, hvor han arbejdede i næsten 25 år.

Heldigvis var Lauritz Melchior også meget bevidst om mulighederne ved radio og pladeindspilninger. Han var én af de første der lod sig udødeliggøre på lak og vinyl i flere af sine glansroller. Efter 1944 prøvede han endog kræfter med Hollywoodfilm, hvilket var med til at sikre ham den folkelige popularitet han også fik, bl.a. i film med svømmeikonet Esther Williams.

Selvom han i 1945 fik amerikansk statsborgerskab, fyldte hans danske fortid meget i hans liv. Som stifter af og formand for garderforeningen – der betød meget for ham. Derfor ønskede han også at blive begravet i Danmark – på Assistens Kirkegårds afsnit F. Her ligger han sammen med sin 2. hustru “Kleinchen Melchior”. Gravstedet vedligeholdes i dag af foreningen Operaens Venner.

 

 

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


ER HUNDEEJERE DUMMERE END ANDRE MENNESKER?

Dagligt ser man hundeejere slippe deres hunde løs på kirkegården på trods af, at det netop IKKE er en hundegård – men en kirkegård.

Det er skuffende, når man ser hundeejere og deres dyrs adfærd på Assistens Kirkegård. Det er tydeligt markeret ved alle indgange, at hunde skal være i snor! Og det er der en grund til.

Det er måske svært at forstå for hundeejere. Her tænker jeg ikke på folk, der ikke kan læse, men forholdsvis almindelige mennesker, som må formodes at kunne læse – og tænke. Dagligt ser jeg hunde skide på Kuhlaus gravsted. Ved siden af står deres ejer umælende og apatisk og kigger på. Måske ved de ikke hvem Kuhlau var – men de må formodes at kunne se, det er et gravsted hunden pisser og skider på.

 

Konfronterer man hundeejerne med deres adfærd får man typisk flere svar:

1. Den gør ikke noget!

2. Alle andre gør det samme.

3. Hvad kommer det dig ved?

4. Den gør ikke noget!

 

Jo, det gør den! Hunde skider og pisser på gravstederne. Det er jo det, ejerne slæber dem herover for at gøre. De løber rundt og skræmmer andre dyr og mennesker. De graver i de friske gravsteders løse jord og roder i blomsterne.

Det er ikke atomfysik at regne ud, at en kirkegård ikke er et sted for løse hunde.

Derfor:

Tak til de ansvarlige hundeejere, som dagligt færdes på kirkegården med deres hund i snor.

Og til de der lader deres hund skide og pisse på gravstederne: Tænk jer om!

 

Christoffer Jørgensen

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !

Side 4 af 6« første...23456