• Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • .
  • .
  • .
  • .
  • .

Kulturcentret Assistens’ blog


Hardenack Otto Conrad Zinck

Zink var den danske Mozart. Fra et hjem med klaver sang han allerede for den daværende konge, Frederik d. femte, i en alder af 5 år. Og som 12-årig havde han af sin fader lært at spille violin, klaver og fløjte. Mulighederne var for en kunstner af hans format ringe i Danmark, så han tog til Hamborg, der dengang var en musikalsk magnet, og hvor den store Bachs søn, Carl Phillipp Emanuel Bach blev hans mentor. 1786 blev han headhuntet til Det Kgl. kapel, som akkompagnatør og syngemester. Det skulle dog blive på det pædagogiske plan, at Zink kom til at præge vores tid, da han som lærer på det første Blågårdens Seminarium kastede sig over sanglæren for de nye seminarister.

Vanskelighederne var store; han havde ingen hjælpemidler, og seminaristerne var ikke mere lærenemme end det kongelige kor. Men hans begejstring for sagen overvandt alle hindringer, og efter nogle års forløb vandrede folk ud på Nørrebro for om aftenen at høre seminaristerne synge trestemmige sange i haven ved Blågården.

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Rasmus Rask

En højt begavet særling? gal eller genial? i hvert fald en strålende begavelse. Havde han levet i dag havde Rasmus Christian Rask formodentlig fået en diagnose eller en æres-pris! Rasmus Rask var linguist. Han skrev adskillige grammatikker og arbejdede med sammenlignende fonologi og morfologi. Han tog på forskerrejse til Island og udgav det første grammatiske værk over det islandske sprog. Han foretog også en efter datidens målestok storstilet og imponerende verdens-rejse gennem Rusland til Indien, for at studere og sammenligne sprog. Det usunde klima i Indien blev måske hans død.

Rasmus Rask gravsten på Assistens Kirkegård er en af de mere besynderlige. Forklaringen på stenen og hvordan den knytter sig til Rasmus Rask liv og gerning får du her.l

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Astrid Friis

Kvinder har ikke altid haft lige vilkår og rettigheder og det er bare 100 år siden de fik stemmeret til Folketinget. Danmark fik først en kvindelig professor i 1945! Her kan du se filmen om hende og hendes vej til en akademisk karriere i en yderst mandsdomineret akademisk verden. Selv havde hun og hendes familie tidligt indset, at de måtte klare sig selv. Farfaderen forsvandt og faderen stak af! Og med selvstændige og selverhvervende kvinder i familien, måtte det matriarkalske mønster sætte sine spor. Astrid drømte som barn om at rejse til fjerne lande og blive ingeniør. Og med en studentereksamen fra Karen Kjærs pige-skole på Nørrebro, ville hun være fortsat som skolelærer, hvis ikke hendes fantasi var blevet næret af læsning af historiske romaner.  Hun valgte den akademiske vej. Og her var hun banebrydende som kvinde.

Relaterede emner
Fruentimmers valgret

Sonja Ferlov Mancoba

Sonja Ferlov hører til blandt de væsentligste danske billedhuggere i det 20. århundrede. Hun tog del i de surrealistiske og abstrakte strømninger omkring kunstnergrupperne Linien og Cobra men udviklede sit helt eget, karakteristiske billedsprog. Hun var en del af tredivernes internationale, avantgardistiske eksperimenter. Med værker der virkede provokerende, skabte hun et helt nyt formsprog. Hun valgte at leve størstedelen af sit liv i Frankrig og udfordrede også med sit privatliv både sine danske kunstnerkolleger og det etablerede samfund.

Relaterede emner
Linien
Cobra
Det underste land

Herman Wilhelm Bissen

Billedhuggeren Herman Wilhelm Bissen arbejdede i både gips, marmor og bronze, og udførte betydelige offentlige, nationalromantiske bestillingsarbejder. De politiske begivenheder i Danmark og den nationale bevægelse, som rejste sig i 1848 og 1864, påvirkede Bissens arbejde og personlige liv. Blandt Bissens værker er Istedløven og Den tapre Landsoldat. Han udførte desuden en række portrætbuster over fortjenstfulde borgere, hvoraf flere stadig kan ses i det offentlige rum.

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Cecilia Grünwald – Min barndom med Kiki

I 1920 ankom kejserinde Maria Fjodorovna – den danskfødte prinsesse Dagmar – til Danmark, i kølvandet på den russiske revolution. Med sig havde hun familie, venner og trofaste hoffolk. Historien om hendes kammerjomfru Cecilia Gustavovna Grünwald og dennes venskab med en lille dansk pige er et eksempel på verdenshistorien fortalt gennem den lille historie.

Filmen om Cecilia Grünwald er historien om en flygtning, om det at have lagt livet og tilværelsen bag sig. Filmen fortæller om Cecilias skæbne: om det at være fremmed i Danmark, om et venskab på tværs af generationer, om et liv på baggrund af revolution og krig, og om det at tjene andre næsten hele sit liv.

Hvad gør man når livet ændrer sig dramatisk?

Relaterede emner
De russiske hoffolk
Cecilia Grünwald, kejserindens kjoler og Madame Brisac
I Dagmars skygge, 2011
Liv i gamle klude - en udstilling

Anne Marie Mangor – Krig og mad

Anne Marie Mangor skildres af sine samtidige som varmhjertet, udadvendt og uforfærdet. Hun var centrum i et hjem, hvor tonen var lys, venlig og præget af hengivenhed. Hun fik efterhånden sine tre døtre gift, blev bedstemoder og samlingspunkt for børn, børnebørn og talrige venner og deres børn. En ægte repræsentant for den danske guldalder. Madam Mangor var en handlingens kvinde, og børnebørnenes ankomst fik hende til at skrive En Bedstemoders Fortællinger for sine Børnebørn, 1843, og Kogebog for smaa Piger, 1848. En enkelt skønlitterær bog blev det også til, Tante Cousine fra 1852. Da Danmark i 1864 kom i krig med Tyskland, gav hun sin harme og angst afløb ved at skrive Kogebog for Soldaten i Felten, 1864. Bogen forærede hun væk til hæren i tusindvis af eksemplarer som et udtryk for sin fædrelandskærlighed.

Relaterede emner
Mere om Anne Marie Mangor
Kød i kål, kogte æg & andre opskrifter fra 1864
Tre krydderier

Martin Andersen Nexø

Nexø var dybt engageret i den danske arbejderbevægelse og overbevist kommunist. Den politiske overbevisning sætter naturligt nok sit præg på hans romaner, der altid tager udgangspunkt i proletariatets problemer og levevilkår. At bevidstgøre læseren om tidens sociale problemer og rette sympatien og opmærksomheden mod de fattige i samfundet, er Nexøs hensigt.

Da Tyskland i 1941 gik ind i Sovjet, blev kommunisterne i Danmark internerede. Nexø blev løsladt og flygtede over Sverige til Rusland, hvor han opholdt sig, indtil han i 1951 flyttede permanent til det udbombede Dresden i DDR. Her fik han æresbolig. Lige til sin død var Nexø overbevist om, at den store proletariske verdensrevolutionen var lige om hjørnet.

Martin Andersen Nexø er blevet en klassiker i dansk litteratur og er, som Karen Blixen og H.C. Andersen, en af de mest oversatte danske forfattere.

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


”Homo naledi” – en tidlig menneskeart med begravelsesritual?

I Weekendavisen fra 8. januar 2016 præsenteres et fossilt fund af en tidlig menneskeart. ”Homo naledi”, som fundet er blevet navngivet, blev gjort i en grotte i Rising Star-hulesystemet uden for Johannesburg i Sydafrika i 2013. Lee Berger, forskningsprofessor og palæo-antropolog ved Sydafrikas Witwatersrand University konkluderede ifølge avisen at ”der er tale om en helt ny menneskeart, der trods en hjerne på størrelse med en appelsin, havde udviklet et begravelsesritual”.

Fundet omfatter omkring 1500 knoglerester fra 15 individer og en næsten komplet hånd og fod. Er det en begravelsesplads der er fundet? Eller er det mon ikke snarere en ”køkkenmødding” med rester fra kannibalistiske måltider? En fod og en hånd kan lige så vel være levninger. Det er også en kendt praksis blandt kødædende rovdyr, at lade fødder og hænder uspiste fra et abemåltid.

Vi leder efter noget at spejle os i, også når vi tolker på arkæologiske fund. Der er et stigende fokus på død og begravelse og holdninger til egen og andres dødelighed. Efter en periode med fornægtelse af døden som et livsvilkår skrives og tales der atter om døden. Et helt aktuelt eksempel er Lasse Lavrsens artikler i Føljeton. Hvorfor vi igen har behov for at italesætte døden er mere interessant at beskæftige sig med, end hvorvidt en menneskeart med en hjerne som en appelsin havde begravelsesritual.

 

Gitte Lunding

centerleder, antropolog

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Peter Faber

Til vore juletraditioner hører sangene “Højt fra træets grønne top” og “Sikken voldsom trængsel og alarm”. Digteren bag, Peter Faber, er begravet på Assistens Kirkegård. Se filmen om teknikeren der blev direktør i post-og telegrafvæsenet og hvis lejlighedssange til egen familie endte med at blive “alle mands eje”.

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !

Side 1 af 41234