• Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • .
  • .
  • .
  • .
  • .

Kulturcentret Assistens’ blog


Sonja Ferlov Mancoba

Sonja Ferlov hører til blandt de væsentligste danske billedhuggere i det 20. århundrede. Hun tog del i de surrealistiske og abstrakte strømninger omkring kunstnergrupperne Linien og Cobra men udviklede sit helt eget, karakteristiske billedsprog. Hun var en del af tredivernes internationale, avantgardistiske eksperimenter. Med værker der virkede provokerende, skabte hun et helt nyt formsprog. Hun valgte at leve størstedelen af sit liv i Frankrig og udfordrede også med sit privatliv både sine danske kunstnerkolleger og det etablerede samfund.

Relaterede emner
Linien
Cobra
Det underste land

Herman Wilhelm Bissen

Billedhuggeren Herman Wilhelm Bissen arbejdede i både gips, marmor og bronze, og udførte betydelige offentlige, nationalromantiske bestillingsarbejder. De politiske begivenheder i Danmark og den nationale bevægelse, som rejste sig i 1848 og 1864, påvirkede Bissens arbejde og personlige liv. Blandt Bissens værker er Istedløven og Den tapre Landsoldat. Han udførte desuden en række portrætbuster over fortjenstfulde borgere, hvoraf flere stadig kan ses i det offentlige rum.

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Cecilia Grünwald – Min barndom med Kiki

I 1920 ankom kejserinde Maria Fjodorovna – den danskfødte prinsesse Dagmar – til Danmark, i kølvandet på den russiske revolution. Med sig havde hun familie, venner og trofaste hoffolk. Historien om hendes kammerjomfru Cecilia Gustavovna Grünwald og dennes venskab med en lille dansk pige er et eksempel på verdenshistorien fortalt gennem den lille historie.

Filmen om Cecilia Grünwald er historien om en flygtning, om det at have lagt livet og tilværelsen bag sig. Filmen fortæller om Cecilias skæbne: om det at være fremmed i Danmark, om et venskab på tværs af generationer, om et liv på baggrund af revolution og krig, og om det at tjene andre næsten hele sit liv.

Hvad gør man når livet ændrer sig dramatisk?

Relaterede emner
De russiske hoffolk
Cecilia Grünwald, kejserindens kjoler og Madame Brisac
I Dagmars skygge, 2011
Liv i gamle klude - en udstilling

Anne Marie Mangor – Krig og mad

Anne Marie Mangor skildres af sine samtidige som varmhjertet, udadvendt og uforfærdet. Hun var centrum i et hjem, hvor tonen var lys, venlig og præget af hengivenhed. Hun fik efterhånden sine tre døtre gift, blev bedstemoder og samlingspunkt for børn, børnebørn og talrige venner og deres børn. En ægte repræsentant for den danske guldalder. Madam Mangor var en handlingens kvinde, og børnebørnenes ankomst fik hende til at skrive En Bedstemoders Fortællinger for sine Børnebørn, 1843, og Kogebog for smaa Piger, 1848. En enkelt skønlitterær bog blev det også til, Tante Cousine fra 1852. Da Danmark i 1864 kom i krig med Tyskland, gav hun sin harme og angst afløb ved at skrive Kogebog for Soldaten i Felten, 1864. Bogen forærede hun væk til hæren i tusindvis af eksemplarer som et udtryk for sin fædrelandskærlighed.

Relaterede emner
Mere om Anne Marie Mangor
Kød i kål, kogte æg & andre opskrifter fra 1864
Tre krydderier

Martin Andersen Nexø

Nexø var dybt engageret i den danske arbejderbevægelse og overbevist kommunist. Den politiske overbevisning sætter naturligt nok sit præg på hans romaner, der altid tager udgangspunkt i proletariatets problemer og levevilkår. At bevidstgøre læseren om tidens sociale problemer og rette sympatien og opmærksomheden mod de fattige i samfundet, er Nexøs hensigt.

Da Tyskland i 1941 gik ind i Sovjet, blev kommunisterne i Danmark internerede. Nexø blev løsladt og flygtede over Sverige til Rusland, hvor han opholdt sig, indtil han i 1951 flyttede permanent til det udbombede Dresden i DDR. Her fik han æresbolig. Lige til sin død var Nexø overbevist om, at den store proletariske verdensrevolutionen var lige om hjørnet.

Martin Andersen Nexø er blevet en klassiker i dansk litteratur og er, som Karen Blixen og H.C. Andersen, en af de mest oversatte danske forfattere.

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


”Homo naledi” – en tidlig menneskeart med begravelsesritual?

I Weekendavisen fra 8. januar 2016 præsenteres et fossilt fund af en tidlig menneskeart. ”Homo naledi”, som fundet er blevet navngivet, blev gjort i en grotte i Rising Star-hulesystemet uden for Johannesburg i Sydafrika i 2013. Lee Berger, forskningsprofessor og palæo-antropolog ved Sydafrikas Witwatersrand University konkluderede ifølge avisen at ”der er tale om en helt ny menneskeart, der trods en hjerne på størrelse med en appelsin, havde udviklet et begravelsesritual”.

Fundet omfatter omkring 1500 knoglerester fra 15 individer og en næsten komplet hånd og fod. Er det en begravelsesplads der er fundet? Eller er det mon ikke snarere en ”køkkenmødding” med rester fra kannibalistiske måltider? En fod og en hånd kan lige så vel være levninger. Det er også en kendt praksis blandt kødædende rovdyr, at lade fødder og hænder uspiste fra et abemåltid.

Vi leder efter noget at spejle os i, også når vi tolker på arkæologiske fund. Der er et stigende fokus på død og begravelse og holdninger til egen og andres dødelighed. Efter en periode med fornægtelse af døden som et livsvilkår skrives og tales der atter om døden. Et helt aktuelt eksempel er Lasse Lavrsens artikler i Føljeton. Hvorfor vi igen har behov for at italesætte døden er mere interessant at beskæftige sig med, end hvorvidt en menneskeart med en hjerne som en appelsin havde begravelsesritual.

 

Gitte Lunding

centerleder, antropolog

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Peter Faber

Til vore juletraditioner hører sangene “Højt fra træets grønne top” og “Sikken voldsom trængsel og alarm”. Digteren bag, Peter Faber, er begravet på Assistens Kirkegård. Se filmen om teknikeren der blev direktør i post-og telegrafvæsenet og hvis lejlighedssange til egen familie endte med at blive “alle mands eje”.

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Den digitale kirkegårdskultur

Årsskriftet “Kirkegårdskultur 2015/16” er netop udkommet. Digital designingeniør og Ph.d. ved Aalborg Universitet Jakob Borrits Sabra, der i sin forskning har benyttede Centrets formidling som empiri, har i en artikel opsummeret hvordan sociale medier kan forstærke gravminderne. I artiklen beskæftiger han sig også med hvorvidt kirkegårde “murer sig ind i sig selv”:

“Politisk og kulturelt bliver kirkegården oftest betragtet som et rum og en institution for sig. denne særstatus er både kirkegårdens styrke og dens svaghed. I alle andre byrum og politiske institutiner, mødes beslutningstagerne og medarbejderne af divergerende offentlige holdninger, der skaber uenighed og konflikt, og som efterfølgende mægles og løses. I kraft af kirkegårdens funktion som begravelsesplads bliver den ofte behandlet med en særlig form for ømhed, hvor man for enhver pris i sin planlægning forsøger at forsikre sig mod forurettede gravstedsejere og klagesager. Ved at opfatte og indrette kirkegården som et mono-funktionelt sted og behandle dets brugere m,ed fløjlshandsker, risikerer man at gøre sig selv en bjørnetjeneste. man risikerer at vende sig bort fra sine omgivelser og skabe et ensomt by- og minderum, hvor det bliver svært at interagere aktivt med det omkringliggende samfund. det er derimod menneskers diversitet, forskellige karaktertræk og holdninger, der skaber inspiration og refleksion – det gælder både i livet og i døden”. (Kirkegårdskultur 2015, s.102-3).

Assistens Kirkegård i København har heldigvis en multifunktionel anvendelse. Dette er netop blevet præciseret i den vedtagne 50-års plan for kirkegårdens anvendelse. Se den HER

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Aktiv kulturarv

Assistens Kirkegård er både som byrum og erindringsrum noget helt særligt. Kulturarven her er en aktiv arv. En arv, der bliver forvaltet, både af lokale nørrebroere, der med stor kærlighed bruger stedet som deres eget, særlige haverum. Af turister fra ind og udland og af de mange menesker, der har deres egen personlige fortælling knyttet til kirkegårdens begravede.

Kulturarv er det grundlag, vi står på, og hvorfra vi fortæller vores fælles historie. På Assistens Kirkegård er der rigeligt at tage af, når fortællingen om, hvad der har skabt os som samfund, skal fortælles. Kirkegården fortæller både om “hine tider” og om, hvad der sker netop nu. Hvis man vil vide, hvilken vej udviklingen går på begravelsesområdet, er Assistens Kirkegård et godt sted at begynde.

Assistens Kirkegård er i dag begravelsesplads, park, udflugtsmål og uformelt læringsmiljø med videnspædagogiske aktiviteter, der udgår fra det tidligere begravelseskapel. Emner, begivenheder og personer med relation til kirkegården gøres nærværende gennem kulturoplevelser i Kapellet og gennem de film, der kan opleves på kirkegården.

Den store historie får krop og mæle gennem de mange små historier om tendenser igennem skiftende tider, om steder, begivenheder og personer.

I Kulturcentret er vi glade for, at Golden Days Festivalen i år sætter fokus på kulturarven og hvordan vi forvalter den. En fantastisk kirkegård fortjener et fantastisk debatpanel. Søndag d. 20. september diskuterer vi, hvad det er der gør Assistens Kirkegård så enestående.

Kom og vær med

 

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Kulturarven på festival

Fra  4. til 20. september sætter kulturinstitutioner landet over fokus på kulturarven med Golden Days Festivalen “Important Shit”. Centret deltager med flere arrangementer. Se hele festivalens program HER

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !

Side 1 af 41234