• Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • .
  • .
  • .
  • .
  • .

Kulturcentret Assistens’ blog


Martin Andersen Nexø

Nexø var dybt engageret i den danske arbejderbevægelse og overbevist kommunist. Den politiske overbevisning sætter naturligt nok sit præg på hans romaner, der altid tager udgangspunkt i proletariatets problemer og levevilkår. At bevidstgøre læseren om tidens sociale problemer og rette sympatien og opmærksomheden mod de fattige i samfundet, er Nexøs hensigt.

Da Tyskland i 1941 gik ind i Sovjet, blev kommunisterne i Danmark internerede. Nexø blev løsladt og flygtede over Sverige til Rusland, hvor han opholdt sig, indtil han i 1951 flyttede permanent til det udbombede Dresden i DDR. Her fik han æresbolig. Lige til sin død var Nexø overbevist om, at den store proletariske verdensrevolutionen var lige om hjørnet.

Martin Andersen Nexø er blevet en klassiker i dansk litteratur og er, som Karen Blixen og H.C. Andersen, en af de mest oversatte danske forfattere.

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


”Homo naledi” – en tidlig menneskeart med begravelsesritual?

I Weekendavisen fra 8. januar 2016 præsenteres et fossilt fund af en tidlig menneskeart. ”Homo naledi”, som fundet er blevet navngivet, blev gjort i en grotte i Rising Star-hulesystemet uden for Johannesburg i Sydafrika i 2013. Lee Berger, forskningsprofessor og palæo-antropolog ved Sydafrikas Witwatersrand University konkluderede ifølge avisen at ”der er tale om en helt ny menneskeart, der trods en hjerne på størrelse med en appelsin, havde udviklet et begravelsesritual”.

Fundet omfatter omkring 1500 knoglerester fra 15 individer og en næsten komplet hånd og fod. Er det en begravelsesplads der er fundet? Eller er det mon ikke snarere en ”køkkenmødding” med rester fra kannibalistiske måltider? En fod og en hånd kan lige så vel være levninger. Det er også en kendt praksis blandt kødædende rovdyr, at lade fødder og hænder uspiste fra et abemåltid.

Vi leder efter noget at spejle os i, også når vi tolker på arkæologiske fund. Der er et stigende fokus på død og begravelse og holdninger til egen og andres dødelighed. Efter en periode med fornægtelse af døden som et livsvilkår skrives og tales der atter om døden. Et helt aktuelt eksempel er Lasse Lavrsens artikler i Føljeton. Hvorfor vi igen har behov for at italesætte døden er mere interessant at beskæftige sig med, end hvorvidt en menneskeart med en hjerne som en appelsin havde begravelsesritual.

 

Gitte Lunding

centerleder, antropolog

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Peter Faber

Til vore juletraditioner hører sangene “Højt fra træets grønne top” og “Sikken voldsom trængsel og alarm”. Digteren bag, Peter Faber, er begravet på Assistens Kirkegård. Se filmen om teknikeren der blev direktør i post-og telegrafvæsenet og hvis lejlighedssange til egen familie endte med at blive “alle mands eje”.

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Den digitale kirkegårdskultur

Årsskriftet “Kirkegårdskultur 2015/16” er netop udkommet. Digital designingeniør og Ph.d. ved Aalborg Universitet Jakob Borrits Sabra, der i sin forskning har benyttede Centrets formidling som empiri, har i en artikel opsummeret hvordan sociale medier kan forstærke gravminderne. I artiklen beskæftiger han sig også med hvorvidt kirkegårde “murer sig ind i sig selv”:

“Politisk og kulturelt bliver kirkegården oftest betragtet som et rum og en institution for sig. denne særstatus er både kirkegårdens styrke og dens svaghed. I alle andre byrum og politiske institutiner, mødes beslutningstagerne og medarbejderne af divergerende offentlige holdninger, der skaber uenighed og konflikt, og som efterfølgende mægles og løses. I kraft af kirkegårdens funktion som begravelsesplads bliver den ofte behandlet med en særlig form for ømhed, hvor man for enhver pris i sin planlægning forsøger at forsikre sig mod forurettede gravstedsejere og klagesager. Ved at opfatte og indrette kirkegården som et mono-funktionelt sted og behandle dets brugere m,ed fløjlshandsker, risikerer man at gøre sig selv en bjørnetjeneste. man risikerer at vende sig bort fra sine omgivelser og skabe et ensomt by- og minderum, hvor det bliver svært at interagere aktivt med det omkringliggende samfund. det er derimod menneskers diversitet, forskellige karaktertræk og holdninger, der skaber inspiration og refleksion – det gælder både i livet og i døden”. (Kirkegårdskultur 2015, s.102-3).

Assistens Kirkegård i København har heldigvis en multifunktionel anvendelse. Dette er netop blevet præciseret i den vedtagne 50-års plan for kirkegårdens anvendelse. Se den HER

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Aktiv kulturarv

Assistens Kirkegård er både som byrum og erindringsrum noget helt særligt. Kulturarven her er en aktiv arv. En arv, der bliver forvaltet, både af lokale nørrebroere, der med stor kærlighed bruger stedet som deres eget, særlige haverum. Af turister fra ind og udland og af de mange menesker, der har deres egen personlige fortælling knyttet til kirkegårdens begravede.

Kulturarv er det grundlag, vi står på, og hvorfra vi fortæller vores fælles historie. På Assistens Kirkegård er der rigeligt at tage af, når fortællingen om, hvad der har skabt os som samfund, skal fortælles. Kirkegården fortæller både om “hine tider” og om, hvad der sker netop nu. Hvis man vil vide, hvilken vej udviklingen går på begravelsesområdet, er Assistens Kirkegård et godt sted at begynde.

Assistens Kirkegård er i dag begravelsesplads, park, udflugtsmål og uformelt læringsmiljø med videnspædagogiske aktiviteter, der udgår fra det tidligere begravelseskapel. Emner, begivenheder og personer med relation til kirkegården gøres nærværende gennem kulturoplevelser i Kapellet og gennem de film, der kan opleves på kirkegården.

Den store historie får krop og mæle gennem de mange små historier om tendenser igennem skiftende tider, om steder, begivenheder og personer.

I Kulturcentret er vi glade for, at Golden Days Festivalen i år sætter fokus på kulturarven og hvordan vi forvalter den. En fantastisk kirkegård fortjener et fantastisk debatpanel. Søndag d. 20. september diskuterer vi, hvad det er der gør Assistens Kirkegård så enestående.

Kom og vær med

 

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Kulturarven på festival

Fra  4. til 20. september sætter kulturinstitutioner landet over fokus på kulturarven med Golden Days Festivalen “Important Shit”. Centret deltager med flere arrangementer. Se hele festivalens program HER

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Bag om Louise og kongen

Kom med bag kameraet på optagelserne til den første film i vores Nordea Fonds-støttede formidlingsprojekt. Projektet “Levende fortællinger på tværs af tid og rum 2. del” konkretiseres i 32 nye film i et samarbejde med KeepTalking samt et aktivitets- og læringsspil med LUCUS. Projektet afsluttes august 2016.

Vi ønsker at invitere på en dannelsesrejse. At præsentere besøgende og andre for kulturarven på en måde som er interessant og relevant. Med lyd og billeder vækker vi de støvede arkivalier til live. De afdøde låner os deres livshistorier, og vi lader filmmediet gøre dem levende. Vi ønsker med projektet at give unge og ældre en oplevelse af historiske sammenhænge. Ved at præsentere kulturarven på en ny måde kan vi være med til at give pejlemærker i en ellers fragmenteret verden.

Kulturcentret ASSISTENS modtog i perioden oktober 2011 – maj 2013 fondsstøtte fra Nordea Fonden til projektet ”Levende fortællinger på tværs af tid og rum”. Støtten blev givet til udvikling og implementering af stedspecifik, digital audiovisuel formidling af natur- og kulturarv på Assistens Kirkegård. Det digitale formidlingsprojekt er det første på en dansk kirkegård, og adskiller sig fra andre digitale formidlingsprojekter ved et fokus på vidensbaseret indhold i den gode filmhistorie. Med projektet ”Levende fortællinger på tværs af tid og rum” er Centrets formidling nået ud til en bredere del af befolkningen med audiovisuelle narrativer via nye medier.

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Louise og kongen (kort version)

Grundlovsændringen i 1915 skabte helt nye forudsætninger gennem demokratiske rettigheder til fruentimmer, fattige og andre. I Louise og kongen går vi tilbage til grundloven i 1849 og fortæller historien om Louise Rasmussen der arbejdede sig frem med de erhverv som var åbne for kvinder: teatret og modeverdenen, der af datidens samfund blev betragtet som nærmest prostitution. Louise Rasmussen nød protektion fra højeste sted: Prins Frederik, den senere Kong Frederik d. Syvende, og Carl Berling, kammerherre og direktør for Berlingske Tidende. Hun blev en af tidens mest magtfulde og forhadte kvindeskikkelser. Hendes moder, Juliane Caroline Rasmussen samt Carl Berlings fader, Carl Christian, er begge begravet på Assistens Kirkegård. Louise Ramsussen, der senere blev baronesse, fik ved giftermålet med kongen titel af Lensgrevinde Danner. Hendes rolle i enevældens ophør og som støtte for sin mand, Kong Frederik d. Syvende, var betydelig.

Relaterede emner
Folkestyret og Den Grundlovgivende Forsamling
Fruentimmers valgret
Grundloven, Frederik d. Syvende og grevinde Danner

Dagmar Hansen

Syngepigen fra Stefanskirken blev verdensstjerne og Danmarks første sex-symbol. I en tid hvor kvinders juridiske rettigheder var lig nul, karrieremulighederne få og status betinget af mandens succes, er Dagmar Hansen en ener. Hun var stærk som mønsterbryder, gjorde hvad hun selv ville og udviklede endda tidens første merchandise: postkort med sig selv.

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !


Ny hundelufterkampagne

Ved indgangene på kirkegården har Københavns Kommune opsat skilte/ bannere med en venlig påmindelse om, at hunde skal føres i snor på kirkegården. Så undgår vi forhåbentligt, både hundens efterladenskaber på grave, stier og plæner, og hundepoter der graver på gravstederne!

 

Relaterede emner

Ingen Relaterede emner !

Side 1 af 3123