• Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • Kulturcentret Assistens’ blog
  • .
  • .
  • .
  • .
  • .

Kulturcentret Assistens’ blog

Bloggen redigeres af
    Gitte Lunding, Caspar Andreas Jørgensen, Christoffer Jørgensen

200 året for tabet af Norge

I dag, den 14. januar, er det 200 år siden, at den danske konge, Frederik d. Sjette måtte afstå Norge til Sverige ved Kielerfreden. Landet blev med et reduceret fra en stormagt til en småstat. På Assistens Kirkegård ligger skuespilleren H.C.Knudsen begravet. En patriot der igennem en årrække rejste landet tyndt for at rejse penge til sårede og efterladte fra Englandskrigene. Hans “mindehøjtideligheder” var shows med taler og sange, opført i fantastiske tableauer, der udtykte følelserne for fædrelandet og dets helte. Jo tættere afståelsen af Norge kom, desto stærkere blev båndet mellem Danmark og Norge fremhævet. Freden i Kiel var sidste akt i Danmarks deltagelse i Napoleonskrigene.

I 1814 var det slut, og H.C. Knudsen holdt sin sidste optræden på Det Kgl. Teater.

Rækken af nederlag, der førte til afståelsen af Norge, var lang.

Se filmen om Københavns Bombardement i 1807 i videoarkivet her på siden.

Relaterede emner

Forberedt til den sidste rejse

Kirkegårdskulturen får sit moderne gennembrud med kremeringsbevægelsen. Muligheden for kremering af den afdøde blev afprøvet herhjemme i 1886, hvor der var en død, svensk straffefange, der lagde krop til teknikken. Først 4 år senere i 1892 blev det så lovliggjort med vedtagelsen af “lov om kremering”. Ønsket om at indføre muligheden for at brænde de afdøde var begrundet i overvejelser om hygiejne, og det var læger og byplanlæggere der førte an i ligbrændingsbevægelsen. Tre opfindelser, der handler om orden og hygiejne får deres udbredelse i 1800-tallets slutning: Vandklosettet, støvsugeren og kremeringsovnen.

Ligesom de ændrede holdninger til, hvordan man skal håndtere den døde krop, sætter sit tydelige præg på kirkegårdens gravsteder, er der i vore dag en tendens til at selve begravelsen af den døde også ændres og udfordres. Mange, der vil have et individuelt gravsted, ønsker nu også at få en individuel begravelse. I Kulturcentret ASSISTENS har vores tidligere specialestuderende, Naja May, der er uddannet antropolog og socialpædagog, nu specialiseret sig i individuelle begravelser såvel i som uden for folkekirken. Naja May driver begravelsesforretningen “Unik afsked” på Frederiksberg.

Læs artiklen om Naja May i Frederiksbergbladet  HER

 

Relaterede emner

Besøg af Madam Mangor

I dag har Kulturcentret ASSISTENS haft besøg af Madam Mangor, der forklarede livets tre krydderier i hjemmets arne for omvisningsdeltagere fra University College Sjælland i Vordingborg.

Madam Mangor ligger begravet på Assistens Kirkegård, og besøgte Centret i skikkelse af skuespiller og multitalentet Hanne Siboni. Vi kommer til at se mere til Madam Mangor næste år, når vi sætter fokus på 1864!

Tre Indenlandske Krydderier, som anbefales unge Husmødre paa Grund af, at de kun koste lidet, aldrig tabte deres Kraft og derhos have den Egenskab, at jo tarveligere Maden er, desto mere forhøie de dens Velsmag:

Det første Krydderi bestaar i en bestemt og fast overholdt Spisetid, thi Mand og øvrige Deltagere i Maaltidet ere i Almindelighed ingensinde mere utaalmodige end i den Tid, der forløber efter det bestemte Klokkeslet og indtil Maden staaer paa Bordet.

Det andet Krydderi er en snehvid Dug, en proper Anretning. Selv den tarveligste Kost faar en forøget Velsmag, naar Øiet med Velbehag hviler paa det hvide Linned, det blanke Porcellain, de klare Glas – og Tanken om en flink Husmoder knytter sig uvilkaarligt dertil.

Det tredie Kryddderi er Husmoderens milde og venlige Ansigt, der lig Solen straaler over det det hele og forjager de smaa Skyer af Utilfredshed eller Misnøie med Et og Andet, som ellers kunde Svæve paa Husets Himmel og undertiden faa Leilighed til at samle sig til en Regnbyge”

(Fra en Fader til en Datter i hendes første Kogebog).

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Relaterede emner

Afklædte på kirkegården

Hver eneste sommer, når temperaturen stiger i byen, interesserer journalister sig for koldskål og bare bryster. For kan det nu være rigtigt, at det er tilladt at sole sig blandt gravene på Assistens Kirkegård?

Kirkegården på Nørrebro rummer kulturhistorie, begravelse og mennesker der bruger kirkegården rekreativt. Sådan har det været i de sidste 30 år med tilladelse fra bystyret i København, Borgerrepræsentationen (BR). Her vedtog et enigt BR at Assistens Kirkegård skulle have tre ligeværdige funktioner: Kirkegård, kulturhistoriske mindepark og park-funktion. Går vi endnu længere tilbage i tiden var kirkegården et yndet udflugtsmål for københavnere der slog sig ned blandt gravene med medbragte madkurve, søde snapse og deraf følgende lystighed. Vidste du, at der blev udstedt forbud mod sang og dans på kirkegården i 1805?

Vore dages solbadere er udmærket klar over, at de befinder sig i kirkegårdens bynatur og ikke på en badestrand. Der findes ingen topløse solbadere på Assistens Kirkegård, og g-strengen er blevet en sjældenhed!

Relaterede emner

Forrygende 5. maj – Søren Kierkegaard for folket?

Vi fejrede Søren Aabye Kierkegaards fødselsdag med gratis entré til Kulturcentret, omvisninger, og en  plancheudstilling med fokus på Guldalderens København og relationen mellem H.C. Andersen og Kierkegaard. Den gratis adgang var muliggjort gennem støtte fra Nørrebro Lokaludvalg.

I teaterrummet havde vi indrettet “biograf”. Her kunne de besøgende se de 25 film som netop er færdiggjort med støtte fra Nordeafonden.

Vi fik en dejlig dag og talte flere end 800 besøgende

Relaterede emner
PRESSEMEDDELELSE

Flagermus-tur i august i år bliver med eget lytteudstyr!

I Kulturcentret ASSISTENS har vi netop modtaget tilsagn fra Frilufstrådet, Tips- og Lottomidler til Friluftslivet om støtte til projekt “Naturiagttagelse og naturforståelse”. Et projekt der skal udbrede kendskabet til flagermus gennem ture på Assistens Kirkegård, gennem plancheformidling og digital formidling. Vi glæder os til flagermustur i august, hvor vi i år får mulighed for at benytte eget lytteudstyr “Batdetektorer”.

Relaterede emner

48 Timer – Festival på Nørrebro

Selvom vi ikke var medarrangør i festivalen 48-Timer i år, har vi alligevel fået et synligt minde i Kapellet. Lokale børnefamilier på “Mystisk vandring” arrangeret af Osram-huset overrakte det fine træ “Kundskabens træ” til Kulturcentret. Det har nu fået plads i skoletjenesten “Etisk værksted for børn og unge”. Træet er det synlige resultat af værkstedsaktiviteten for børn.

Relaterede emner

Ny hundelufterkampagne

Ved indgangene på kirkegården har Københavns Kommune opsat skilte/ bannere med en venlig påmindelse om, at hunde skal føres i snor på kirkegården. Så undgår vi forhåbentligt, både hundens efterladenskaber på grave, stier og plæner, og hundepoter der graver på gravstederne!

 

Relaterede emner

Wagner på Assistens Kirkegård?

I år kan vi fejre komponisten Richard Wagners 200-års fødselsdag. Der findes flere personer på Assistens Kirkegård, som på den ene eller anden måde kom i kontakt med Wagner, det være sig socialt eller kunstnerisk.

De to mest berømte er forfatteren og digteren H.C. Andersen og heltetenoren Lauritz Melchior.

Førstnævnte rejste Europa tyndt og  besøgte Wagner på en rejse til Zürich. Fredag d. 24. august 1855 skriver han:

Besøgt Componisten Wagner, der tog venligt mod mig, jeg blev der en god halv Time og lovede i Dag at sende ham Hartmanns Sørgemarch over Thorvaldsen”.

H.C. Andersen var ikke udelt begejstret for Wagners musik. Hans samtid foretrak Wagner frem for Mozart – som Andersen bedst kunne lide. Andersen kaldte Wagner for en “effect Componist”.

 

Relaterede emner
Lauritz Melchior
Derfor forlod Melchior Tyskland i 1939
Lauritz Melchior og "The Met"
Lauritz Melchior kronologisk

Winterstürme

I dag d. 18. marts er det præcis 40 år siden den verdensberømte, danske operasanger Lauritz Melchior døde.

Da naturen havde skabt Melchior, knuste den støbeformen og smed den væk – den dag i dag har han ingen afløser” (Sagt af musikhistoriker Michael Scott)

Lauritz Melchiors musikalitet viste sig tidligt. Heldigvis havde hans far ansat en dygtig hushjælp, Kristine Jensen, som tilfældigvis skrev århundredets bestseller “Frk. Jensens kogebog”. Derfor var det hushjælpen der kom til at betale for Lauritz sanguddannelse. Laurits begyndte i det brødløse barytonfag og blev senere verdensberømt heltetenor. I mere end et halvt århundrede satte Melchior dagsordenen for Wagners store roller. Han optrådte 223 gange som Tristan, 183 gange som Siegmund, 144 gange i Tannhäuser, 128 gange i Siegfried, 107 gange i rollen som ældre Siegfried i “Götterdämmerung”, 106 gange i Lohengrin, 81 gange i Parsifal. Dertil kom flere end 2000 koncerter samt flere partier i Verdis operaer Othello og Aïda – heraf 519 gange på Metropolitan Operaen i New York, hvor han arbejdede i næsten 25 år.

Heldigvis var Lauritz Melchior også meget bevidst om mulighederne ved radio og pladeindspilninger. Han var én af de første der lod sig udødeliggøre på lak og vinyl i flere af sine glansroller. Efter 1944 prøvede han endog kræfter med Hollywoodfilm, hvilket var med til at sikre ham den folkelige popularitet han også fik, bl.a. i film med svømmeikonet Esther Williams.

Selvom han i 1945 fik amerikansk statsborgerskab, fyldte hans danske fortid meget i hans liv. Som stifter af og formand for garderforeningen – der betød meget for ham. Derfor ønskede han også at blive begravet i Danmark – på Assistens Kirkegårds afsnit F. Her ligger han sammen med sin 2. hustru “Kleinchen Melchior”. Gravstedet vedligeholdes i dag af foreningen Operaens Venner.

 

 

Relaterede emner
Side 1 af 3123