Læge Jens Bangs udkast til en parklignende kirkegård blev projekteret i forbindelse med udvidelsen af Assistens Kirkegård omkring år 1800. Her er det området fra den ældste kirkegård (hjørnet kapelvej/ Nørrebrogade yderst t.v.) langs Nørrebrogade til Jagtvej (yderst t.h.). Det var ønsket at skabe behageligere omgivelser for de pårørende og til folks sundhed. (Ill. Københavns Stadsarkiv)

På Assistens Kirkegård havde Københavns enkelte sogne, Skt. Nikolai, Helliggeist, Vor Frue, Trinitatis og Skt. Petri samt Vartov og Vajsenhuset, deres egen del af kirkegården. Et forhold der stadig afspejler sig i afdeling A´s stisystem. De enkelte gravsteder var små, private parceller, er blev solgt på åremål af kirkerne selv. I 1803 påbegyndte Københavns styre planlægningen af en udvidelse af kirkegården mod Jagtvej. Der indkom flere forslag, hvor borgmesteren i København, stadslægen Jens Bang, der også var amtslæge og ansat ved Sorø Akademi, stillede med et usædvanligt projekt. At omskabe kirkegårdens ramme til et romantisk parkanlæg – med begravelser:

I anledning af Assistens Kirkegårds Udvidelse og Indretning mener jeg, at man må tillige have Hensyn til det skønne og, så meget som muligt undgå det Skrækkende og Skumle. Døden er en Overgang til et bedre Liv. Den bør derfor ikke fremstilles med Benrade og Dødninge Hoveder, Gravhøje og slige gysende Tegn, hvorved Sindet nedtrykkes, Sorrig og Bedrøvelse forøges, Mod og tryghed tabes. Hvo, som kender Sjælens Virkning på Legemet svækkes ved Sorg. De Dødes Hvile-Sted måtte snarere gøres så skønt og behageligt som muligt, samt den vrange Fordom om de mørke Billeder på Døden udryddes. Jeg tager mig derfor den ærbødige Frihed, at tilstille den høje Magistrat vedlagte tegning efter den Forestilling som jeg har om et Døds Hvile Sted. Det skønneste vi kan forestille os, er en Have anlagt især med krumme Gange som mere fornøje, end de lige og lange, der trætter og keder