Arkitekten Harsdorff og Vestindisk Pakhus

Øverst: Guavatapetet i kongeværelset i Vestindisk Pakhus.

Nord for Amaliehaven ligger Vestindisk Pakhus. Det blev opført i 1780-1781 under den florissante handelsperiode (1775-1807) af arkitekten Caspar Frederik Harsdorff (1735 – 1799). Bygherren var Vestindisk-Guinesisk Handelsselskab. Pakhuset blev bygget som lagerbygning for de koloniprodukter, der blev hjemført fra de Vestindiske øer. Det var især kaffe samt sukker, bomuld, korn og byggematerialer. København var på dette tidspunkt Nordeuropas vigtigste center for sukker- og kaffehandel. Sammen med de andre, samtidige pakhuse langs havnekajen var Vestindisk Pakhus en del af Toldbodsområdet.

Det var oprindeligt minister J.H.E. Bernstorff der havde tænkt sig at anlægge en promenade med haveanlæg langs toldboden sammen med den franske arkitekt N.H. Jardin. Det blev ikke realiseret da de store handelsselskaber havde opkøbt grundene langs havnebassinet. Først kom Den kongelige Grønlandske Handel med Det gule Pakhus, taget i brug i 1779 og især benyttet til handel med hvalolie som de havde eneret på.

I 1775 havde bygningsdirektionen sammen med toldinspektørerne fået Harsdorff til at udarbejde forslag til et kæmpe pakhus i 6 etager. Den monumentale bygning blev ikke til noget, da bygningsbredden krævede de største, pommerske fyrreplanker og blev for dyrt! Det blev finansminister, krudtværksdirektør, kanonfabrikant, storgrosserer og plantageejer Heinrich Carl Schimmelmann der i sidste ende skar igennem og forlangte et nyt skitseprojekt, denne gang i tre etager. Dette såkaldte “Kieler-Pakhus” blev opført nord for “det gule” i 1777 – 79, men eksisterer ikke længere. Vestindisk-Guinesisk Handelselskab fik nogle år efter brug for et meget større pakhus til de store mængder varer. Så Harsdorff måtte til tegneblokken igen til Vestindisk Pakhus, der opførtes på statens regning. På 6 etager og med langt mere plads, indrettede Harsdorff også et fornemt udsmykket direktionsværelse. Med forgyldte pilastre, spejle kronet af Merkur- og Neptun samt vægpaneler,  smykkes værelset som prikken over i´et af det eksotiske guava-tapet: papirstapeter i ark med mønster af frugter og blade af Guava-træet.

På den anden side af “det gule” opførte Harsdorff endnu et pakhus, næsten en kopi af Vestindisk Pakhus, kaldet “det blå”. Og syd herfor, på Sankt Annæ Plads, byggede han endnu to pakhuse i samme model, som senere blev bygget sammen til ét.

Øverst på Vestindisk Pakhus er bevaret et fint hejseværk. Vestindisk Pakhus blev fredet i 1944 og huser idag Afstøbningssamlingen.

Caspar Frederik Harsdorff er begravet på Assistens Kirkegård.

 

Vestindisk PakhusKongeværelset i vestindisk pakhus, øverste stokværkHarsdorffs forslag til pakhusHarsdorffs forslag til pakhusets indre opbygning og konstruktionGuavaplante fra Vestindien. Frugten smager som en blanding af jordbær og pære og blev flittigt brugt til Guava-rom.