120 Rigsdaler

I 1700-tallet brugte man ikke kroner og ører. Rigsdaler, mark og skilling var den almindeligst forekommende møntfod, selvom man af og til kan støde på andre møntsorter. Systemet var baseret på tallet tolv, og var opbygget sådan her:

1 rigsdaler (rd) = 6 mark = 96 skilling
1 mark (mk.) = 16 skilling
1 skilling (sk)

Det er vanskeligt at omregne datidens rigsdaler til nutidskroner, da pengenes værdi og datidens købekraft var en helt anden. Materialer var f.eks. kostbare, mens arbejdskraften var billig og man fik lave lønninger. En borgerlig person eller lavtrangerende embedsmand i 1700-tallets København havde til sammenligningsgrundlag en årsindtægt på lidt over 200 rigsdaler, dvs. en grundløn lå nogenlunde fast på ca. 25 rigsdaler månedligt.  En vellønnet håndværker i 1760’ernes København tjente mellem 30 og 40 skilling om dagen, hvilket vil sige, at han ikke kunne opnå en årsindtægt på mere end ca. 120 rigsdaler. En tjenestepige fik 13 rigsdaler om året!

man kan gennem regnskaber læse om tidens privatforbrug og udgifter. I 1786 købte kronprins Frederik en 1. udgave af Johannes Wiedewelts “Samling af Ægyptiske og Romerske Oldsager” til 36 rigsdaler. Et helfigurs portræt af kronprins Frederik udført af maleren Jens Juel i 1787 kostede 684 rigsdaler. Kronprinsens personlige forbrug af ekstra marcipan 1 rigsdaler om måneden. Et pund smør kostede 7 skilling.